Jeg badede i bassiner med kaffesmag og fik varmen i en kartoffelsauna

“Wow,” udbryder min veninde Karen, da hun bøjer sig ned, og trækker en stofpose op af den varme kilde. “Der er rent faktisk en tepose i vandet!”

Vi er taget til Chuan Tang Spring Spa Hotel, en sauna og spa i Jiaoxi. Jiaoxi er en by i Yilan, der ligger cirka to timer med tog fra Taipei i Taiwan. Det er et distrikt, der er kendt for dets mange varme kilder, hvilket også er grunden til, at en lang række resorter har åbnet dørene i området for at kunne servicerer de byboere, der har brug for et afbræk fra hverdagen.

Chuan Tang Spring ligger bare ti minutters gang fra stationen, og billetten koster omkring 40 kroner. Alle er velkomne, og badetøj er påkrævet. Der er et børneområde med rutsjebaner og springvand, et cafeteria, varme sten man kan ligge på, saunaer, dampbade, en swimmingpool, og en lang række varme kilder. Der er også en populær dam, hvor man kan dyppe sine fødder og få en pedicure af dammens fiskebestand, der gladeligt tager for sig af alt det døde hud, man har på fødderne.

En mand ligger i blød i svovlbassinet. Alle fotos af artiklens forfatter
Disse fisk er eksperter i pedicure

Disse bekvemmeligheder er ikke særligt unikke i Jiaoxi, eller i Taiwan for den sags skyld. De varme kilder er en populær fritidsdestination for mange af Taiwans indbyggere. Det, der gør Chuan Tang til noget særligt, er deres velduftende udvalg.

Hovedattraktionerne er seks mindre bassiner med duftende vand. De forskellige duftvarianter er i konstant rotation, men da vi er på besøg, byder bassinerne på kaffe, te, mælk, citrongræs, rose, og sulfur – alle med en temperatur omkring 40 ºC.

I den varme kilde med te, ligger der rent faktisk en stor tepose, og i mælkebassinet føles det, som om man bader i en dessert. Kaffen er selvfølgelig fortyndet, men vi har svært ved at finde ud af, om vi vil blive høje på koffein af en svømmetur i bassinet. Vi undrer os over, hvad der ville ske, hvis man blandede vandet med mælk og te. Eller mælk og kaffe.

Vores yndlingsbassin er det med citrongræs; duften er ikke overvældende som eksempelvis den med mælk, og plantearomaen giver os mest af alt bare lyst til at slappe af og slumre.

Og så er der dampbadene.

Da mine venner vælter ud af et af rummene, der er blevet krydret med mynte, udbryder en af dem: “Er det sådan, en mentholcigaret smager?”

“Det føltes som om, jeg var ved at blive kvalt i en halspastil,” kommenterer en anden.

Mælkebassinet
Citrusgræsbassinet

Men umiddelbart derefter, bliver de helt stille. “Det var rent faktisk virkelig rart,” siger de. “Det rensede helt ud i bihulerne.” Vi går alle tre ind i dampbadet igen. Til at starte med er det en smertefuld oplevelse; det er svært at se og trække vejret, men den kølende effekt, der indtræffer, det øjeblik man forlader badet, er det hele værd.

Dampbadet med en mild duft af søde oliven er afslappende, men vi bruger mest tid i det kinesiske dampbad. Det minder mig om en meget varm udgave af min taiwanske bedstemors soveværelse. Det føles rent faktisk som om, man er en kylling, der bliver kogt ind i en urtefond.

Saunaerne ligger ved poolområdet, og ulig resten af spaen er de kønsopdelt og tilsyneladende uden tilsætning af duft. Men det øjeblik vi sætter os ned, bliver vi ramt af en stærk duft af søde kartofler.

Sidst på eftermiddagen er vores kroppe godt blødt op, vi er helt afslappede og ekstremt sultne. For en god ordens skyld tager jeg lige en sidste tur i te-bassinet.

Derefter tager vi toget tilbage til Taipei, og som det sig hør og bør, når man er i Taiwan, spiser vi middag på en hotpot restaurant.