Jeg brød nogle virkelige dumme love foran politiet for at se, hvad de ville gøre

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Briterne har altid været gammeldags. De elsker at mindes deres imperium, der for længst er forsvundet, og de kan gå helt i selvsving over et gammelt ur, der er gået lidt i stykker. De sætter stadig ild til store bål for at mindes Guy Fawkes, der forsøgte at sprænge parlamentet i luften for over 400 år siden.

Et andet eksempel er den endeløse liste af bizarre gamle love, som folk har det helt vildt over. Du har måske hørt om nogle af dem: “Det er lovligt at myrde en skotte indenfor de gamle bymure, hvis han er bevæbnet med bue og pil” eller “det er ulovligt at indføre polske kartofler til England”. Osv. Osv.

Men hvad ville der egentlig ske, hvis man brød dem? Fordi jeg er nysgerrig, brugte jeg en dag på at bryde loven lige foran politiet.

1) DET ER ULOVLIGT AT BANKE ELLER RYSTE ET TÆPPE ELLER EN DØRMÅTTE I BYKERNEN EFTER KLOKKEN 8 OM MORGENEN

Ifølge paragraf 60 i politiloven for indre by af 1839 er det ulovligt – men nu er klokken 9.00, og jeg ryster voldsomt en dørmåtte, som var jeg Border Collie, der ryster pelsen – og det hele foregår lige foran bevæbnet politi.

Mens jeg ryster, kigger jeg rundt på turister, der holder sig for munden eller øjnene, mens de prøver at undgå manden, der ligner, at han er flygtet fra VM i 1990. En sky af kattehår og døde hudceller flyver rundt, og det er tydeligt for enhver, hvorfor det her er ulovligt. Men politiet siger ikke en lyd.

Så der har vi i hvert fald én lov, som man åbenbart sagtens kan bryde.

2) DET ER ULOVLIGT AT GAMBLE I ET BIBLIOTEK

Jeg er ikke på biblioteket for at låne bøger. Jeg er her for at få spænding i hverdagen! Folk er umiddelbart ikke nede med det. Da jeg spørger en amerikansk kvinde, om hun vil gøre det hele lidt mere spændende ved at satse et par nickles på et spil terninger, fortæller hendes ansigtsudtryk mig, at jeg lige så godt kunne have hældt brun sovs ud over en budding. Til sidst finder jeg en rolig gang.

“Psst! Hey man.” Han stopper og kigger på mig. “Vil du have det lidt sjovt? Kan du se trappen der? Tror du, der kommer mange mennesker forbi?” Han nikker. “Hvor mange tror du, der går op ned på tre minutter?

“Hmm…” Han tænker. “Jeg vil skyde på fem?” Jeg klukker for mig selv.

“Tør du vædde på det?”

Et øjeblik senere er der lagt en 50’er på bordet, stopuret er sat i gang, og vi tæller de forbipasserende. Han starter godt, da to personer kommer forbi med det samme, og jeg er ved at gå til af nervøsitet. Der kommer en til – så er der tre. Der er femten sekunder tilbage og han har kun brug for en mere. En mand kommer slentrende. Fem, fire… Endnu et par skridt… Tre, to… Sænk farten!

Sejr! Manden råber og skriger i uenighed, men et målfoto afgør sagen.

Panserne har slet ikke luret mig. Jeg har lige tjent en 50’er, som jeg vil investere på min næste forbrydelse.

3) DET ER ULOVLIGT AT HÅNDTERE LAKS PÅ EN MISTÆNKELIG MÅDE

Siden lakse-loven af 1986 har vores liv været forandret for altid. Men jeg er temmelig usikker på, om jeg forstår detaljerne i loven. Hvordan er det lige, at man håndterer en laks på mistænkelig vis? Er det i Operaen? Når man kører Segway? For at finde ud af det, besluttede jeg mig for at finde en fiskehandler og købe laks for en 50’er.

Desværre koster en hel laks næsten 800 kroner, så jeg køber en havørred i stedet, for fiskehandleren siger, at de ligner en laks så meget, at det nok skal narre de betjente, der ikke er alt for velbevandrede i fisk.

Jeg går ind i bank, hvor jeg prøver at se så utilregnelig ud som muligt i håbet om at vække mistanke. De ansatte spørger, hvad jeg mangler. “En ny konto med lav rente og højt afkast,” siger jeg. De bliver ved med at bede mig forlade banken, men jeg bliver. Da det går op for mig, at jeg ikke vil blive anholdt, skrider jeg.

Fordi jeg er forsinket, og vil fylde mit rejsekort, springer jeg foran i køen. Helt uden at tænke over det har jeg brudt en lov:

4) DET ER ULOVLIGT AT SPRINGE KØEN OVER I BILLETSALGET

Men tilbage til fisken.

Alle stirrer på mig, og jeg kan bekræfte, at den britiske offentlighed har udviklet en udtalt mistro overfor alle, der håndterer noget, der ligner en laks.

Men politiet ser ikke ud til at gribe ind. Ikke engang en metrovagt.

Jeg dropper fiskedrømmen, og står af ved Marble Arch station.

5) DET ER ULOVLIGT AT SYNGE BLASFEMISKE ELLER SJOFLE SANGE I OFFENTLIGHEDEN

Jeg ved godt, at vi alle sammen kender Bypolitiets Klausuler fra 1847 ud og ind, men jeg synes stadig, at den skal testes. Så jeg stiller mig ved en mands hovedør. En mand, som ikke føler, at loven gælder ham – nemlig Tony Blair – for hans dør er bevogtet af bevæbnet politi på alle tider af døgnet.

Don’t waste your time on me / You’re already, the voice inside my head!”

Jeg skråler Blink 182’s “Miss You” op mod den tidligere Labour-leder – den er ikke ligefrem blasfemisk i sine tekster, men betydningen er meget upassende.

Efter 30 sekunder bryder en betjent ind: “Du må sgu ikke tage billeder.”

“Er det her Tony Blairs hus?”

“Det er vist tydeligt for enhver, at det er hans hus. Vil du godt fjerne dig. Og læg telefonen væk.”

Jeg bakker væk derfra, men bliver ved med at synge Blink 182, henvendt til hans altan højere oppe. Nogen kalder politimanden på hans walkie-talkie, og han svarer, at han ikke kan snakke nu, for han har en “situation”, han lige skal tage sig af. Men situationen har allerede løst sig selv, for nu har jeg en idé til mit sidste mål – stedet hvor alt det her rod startede.

6: DET ER ULOVLIGT AT VÆRE IFØRT RUSTNING I PARLAMENTET

Er der noget bedre sted at bryde loven, end der hvor lovene kommer fra? Siden 1313 har det været ulovligt at være iført rustning, så det er uden tvivl den ældste lov på min liste.

Da jeg skal igennem sikkerhedstjekket, bliver jeg stoppet af hver eneste af de ni betjente. De stiller mig spørgsmål, og jeg opdigter en falsk polterabend, og et par af dem spørger, “Hvorfor er der så kun to af jer?”

Jeg ved ikke, om du nogensinde er blevet visiteret af politiet, når du har været iført rustning, men de stikker hænderne langt op. To gange bliver jeg spurgt, om jeg har et sværd. Tror de, jeg er idiot? Efter at være blevet udspurgt i en halv time – længere tid end jeg brugte på at komme ind i USA i sidste måned – lukker de mig ind!

Det går op for mig, at jeg er den første person i over 700 år, som har rustning på i parlamentet, og havde jeg gjort det for 150 år siden, ville mit hoved sikkert rulle hen af gulvet lige nu.
Det er moralen til historien: Tingene ændrer sig. Mens alle lovene får lov til at blive der, så er der ingen, der håndhæver dem, fordi de er det glade vanvid. Lad os håbe, at om 50 år er vi også kommer videre fra det afskyelige politiske klima, vi lever med for tiden.