Jeg er den ædru bartender, der husker dig, når du har opført dig som et røvhul

Velkommen til Restaurant Confessionals, hvor vi giver taletid til branchens uhørte stemmer og finder ud af, hvad der foregår bag kulissen på vores yndlings etablissementer. I denne udgave har vi talt med en bartender, der ikke drikker.

Jeg er altid helt klar i hovedet, når jeg er på arbejde. Jeg drikker nemlig ikke. Jeg har set, hvad alkohol kan gøre ved mennesker, og jeg husker alt ned til mindste detalje. Hver gang jeg overværer folk, der roder sig ud i situationer, de ellers ikke ville være endt i på grund af druk, minder det mig om, hvorfor jeg har valgt alkoholen fra, og hvorfor jeg ikke fortryder den beslutning.

For at undgå eventuelle misforståelser vil jeg lige understrege, at jeg – på trods af at jeg ikke drikker – elsker mit arbejde og barkultur. Og jeg er stadig nødt til at smage de cocktails og de drinks, som jeg serverer, så jeg ikke er helt afskåret fra mine kunders oplevelser. Men at være ædru og stå på den anden side af baren passer mig bedre.

Jeg startede som bartender kort efter min 21-års fødselsdag, så snart jeg fandt ud af, hvor mange penge, jeg kunne tjene. Men penge er ikke det eneste, jeg elsker ved jobbet – jeg elsker også den magt, der er forbundet med et job bag baren. Den magt, man har over fulde folk, er virkelig tiltrækkende. Bartendere har enormt meget autoritet. Folk respekterer mig, fordi ellers får de ikke får noget at drikke.

Uanset hvor uforskammet eller skørt folk opfører sig for at få min opmærksomhed, vælger jeg altid at lade min tvivl komme dem til gode. Men sommetider kan jeg med det samme afgøre, om nogen irriterer mig.

De fleste af de gæster, der frekventerer min arbejdsplads, er forretningsmænd i jakkesæt – for det meste finansfolk. Mange af dem kommer her med deres koner eller deres kærester, men der kommer også rigtig mange alene. Og kombinationen af penge og alkohol giver altid den slags fyre masser af gåpåmod.

Jeg er den eneste kvindelige bartender på min arbejdsplads. Det er et meget mandsdomineret erhverv, og jeg er derfor nødt til at optjene respekt. Den eneste måde, jeg kan gøre det på, er ved at være selvsikker og stædig. Mange mandlige kunder tror, at jeg er kåd og flirtende af natur, bare fordi jeg er kvinde. De forsøger at udnytte, at jeg er kvinde. De prøver at komme i kontakt med mig ved at kalde mig for “skat” eller “søde”, og de forventer, at jeg vender mig om og smiler til dem, som om jeg har lyst til at give dem et blowjob.

Alkoholen giver nogle af de mandlige kunder modet til at sige de klammeste ting. En af vores faste kunder var sådan en smart finansfyr med lidt for meget selvtillid. Vi havde et ret godt forhold, og han opførte sig altid fint. Lige indtil en dag han drak sig virkelig stiv. Han blev ikke sur eller voldelig, men enormt aggressiv på en seksuel måde. Den aften fik han min opmærksomhed og pegede derefter på et eller andet i baren, jeg skulle kigge på. Jeg vendte mig om, for at se hvad det var, han pegede på. Jeg kiggede efter og vendte mig forvirret om og spurgte: “Undskyld, hvad er det lige, jeg kigger efter?” Han svarede: “Det er ikke dig, der kigger efter noget, det er mig der kigger!” Jeg vendte mig om og fandt ud af, hvad det var, han snakkede om; han var i fuld gang med at nedstirre min røv. Derefter insisterede han på, at jeg ikke skulle blive fornærmet. Det var bare ment som “et kompliment”. Jeg kiggede bare på ham og tænkte, sker det her virkelig? Det ville han aldrig have gjort i ædru tilstand.

Folks alkoholpåvirkede opførsel ændrer sig, afhængigt af stedet man arbejder. På et tidspunkt arbejdede jeg på en bar, der var lidt mere som en klub. En aften da musikken spillede og alle havde det sjovt, var der en fyr, der sad på et bord tæt ved baren med en flaske for sig selv. Engang imellem kom han op til baren, og han så ud som om, han havde det sjovt. Men på et tidspunkt bemærkede jeg, at han var blevet voldsomt beruset. Han begyndte at råbe aggressivt om toiletterne, og jeg pegede ham i den rigtige retning. Han nikkede men ændrede så retning og stillede sig op i baren og benyttede den som pissoir. Det vildeste var, at han, imens han pissede, stadig så ud til at have det skide sjovt, og han gav high-fives til folk omkring ham. Helt ufatteligt.

Fulde mennesker er altid på udkig efter mere alkohol, og så godt som alle forsøger at score gratis alkohol. Uanset om det er en kompliceret cocktail, eller et glas vin de skal have, spørger de altid, om ikke de lige kan få en ekstra sjat i deres glas. Men selvom det måske bare er en lille sjat for dig, så kan selvsamme sjat faktisk koste mig mit job. Og det er i de situationer, at bartenderens magt bliver rigtig udtalt. Jeg har ikke svært ved at være hård. Jeg forstår, at kunderne er fulde, og at jeg er ædru. Men man er nødt til at lade dem vide, at de altså ikke kan slippe afsted med den slags, bare fordi de er fulde.

En sjælden gang indvilger jeg og giver den ekstra sjat. Bare fordi jeg kan.

Som fortalt til Tae Yoon