Jeg prøvede at blive naturligt høj for at gøre ‘hvid januar’ mindre trist

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Selv om fænomenet startede som en britisk velgørenhedskampagne for fem år siden, så er ‘hvid januar’ ved at blive et verdensomspændende projekt, selv i Danmark er vi kommet med på vognen. Og nu er vi så endelig på januars sidste dag – og jeg har på fornemmelsen, at folks nerver er ved at være tyndslidte.

Videos by VICE

Den teori er primært baseret på, hvordan min sambo har det lige nu. Han besluttede sig at han ville udfordre sig selv med en helt hvid januar, og han siger nu, at det er derfor, han er så irritabel. At opsøge sansestimulerende og bevidsthedsudvidende substanser lader til at være en rodfæstet del af vores natur som mennesker og ærligt talt, så kan tilværelsen og verden også være rimelig dyster at forholde sig til i ædru tilstand. Så for at hjælpe min sambo – og alle andre, der er hoppet med på ædru-vognen – har jeg sat mig for at udforske helt naturlige og stoffri måder at blive høj på, så folk ikke helt mister forstanden inden torsdag (hvor de jo så igen kan hamre løs).

På meget belejlig vis har jeg lige fået en opdateret version af bogen The Book of Highs: 255 Ways to Alter Your Consciousness Without Drugs. Den blev først udgivet i 1973 og er et temmelig omfattende leksikon over alle de forskellige naturlige måder, både de gode og de dårlige, som man kan knalde knoppen ud på. Selv om nogle af dem virker lidt urealistiske (for eksempel søvn, film og golf) eller bare helt umulige (rumrejser), så er der masser af andre lovende metoder, der er værd at undersøge nærmere.

Desværre tilbyder bogen ikke særligt meget baggrundsinformation, der kan forklare, hvorfor de enkelte metoder virker. For eksempel er et af forslagene at skrive og læse haikudigte, men man får aldrig forklaret, hvad det er, der adskiller den oplevelse fra for eksempel at læse anden poesi, som også er nævnt i bogen. Da oplysningerne er så sparsomme, er det tydeligt, at jeg selv må kaste mig ud i en række forsøg for at finde den bedste måde at opleve et naturligt high på.

Zen morgengrin og powerråb

Jeg lagde ud med at eksperimentere med nogle metoder, som bogen har nappet fra japanske zenmestre. Med hænderne placeret på ryggen i hoftehøjde, så håndfladerne vendte ud af, stod jeg helt rank og slog en høj og meget forceret latter op. Jeg følte mig ret dum og var også bange for, at jeg generede mine naboer, men i bogen stod der, at man skulle blive ved i fem minutter, så det gjorde jeg. Jeg grinede, som overværede jeg en nær vens fallerede forsøg på at optræde ved en open-mic aften på en comedyklub.

Bagefter skruede jeg helt op for støjsenderen ved at forsøge med ”zen powerråb”. Man sætter sig i skrædderstilling, tæller ned fra ti, hvorefter man springer og brøler som en løve. Igen: jeg følte mig som en idiot. Og ikke så meget mere end det, ingen følelse af at være høj.

Længere ophold i ørkenen

Der findes masser af sand og kaktusser inden for et par timers kørsel fra L.A., hvor jeg bor, så jeg havde ingen undskyldning for ikke at afprøve et af bogens biobaserede forslag. Skuffelsen fra zen-oplevelsen sad stadig i kroppen, så jeg håbede, at ørkenens ensomhed ville give mulighed for at afprøve nogle flere af de mere antisociale og fredsforstyrrende indslag i bogen uden at risikere politianmeldelse fra vrede naboer.

Selv om bogen ikke definerer, hvad et ”længere ophold” er, så oplevede jeg helt sikkert, at jeg spacede ud i ørkenen henover den eftermiddag, jeg tilbragte med at vade hvileløst rundt i udkanten af Palm Springs.

Tag en maske på

”At tage en maske på er den bedste måde at ændre sin sindstilstand på,” påstår bogen. Den foreslår også, at jeg kan ”tappe energi” fra det væsen, som min maske forestiller.

Med det i tankerne, cirka halvvejs gennem mit ”længere ophold” i ørkenen, iførte jeg mig en isbjørnemaske og prøvede alt, hvad jeg kunne, at tappe dyrets åndelige energi, mens jeg fortsatte vandreturen. Det var imidlertid kun min evne til at snuble over sten, fordi jeg ikke kunne se ret meget gennem maskens øjne, der for alvor fik et boost.


Watch: meet a man who has been getting high off snake venom for 20 years

Kast med sten

Og når vi taler om sten, så foreslår bogen også, at man kan trippe ved bare at kaste nogle sten rundt. Jeg var rimeligt skeptisk, men prøvede alligevel først at kaste nogle småsten rundt, inden jeg prøvede at rykke rundt på nogle større klippeblokke. Selv om jeg prøvede forskellige størrelser af sten, blev jeg mest af alt bare udmattet.

Bøn

Alle de bønner, jeg har fra min tid på en katolsk skole som barn, ligger stadigvæk og banker rundt et sted bagerst i hovedet, så mens jeg alligevel gik rundt mutters alene, begyndte jeg at fremsige Ave Maria, indtil ordene ikke længere gav mening.

Når jeg forsøgte at gentage meditationsmantraet ”Ommmmm” og mit eget navn om og om igen, oplevede jeg lidt den samme effekt. Til sidst var det bare underlige, hypnotiserende lyde, der kom ud af min mund.

Mens jeg var i gang med den lydlige del af efterforskningen, forsøgte jeg en anden af bogens teknikker, som handler om at sige ”aaaaa”, som om man er til tandlæge, og så ændre tonelejet, indtil man har en lille melodi.

Samtlige metoder virkede lidt som fis i en hornlygte, men de formåede alligevel at skabe en abstrakt tilstand i min hjerne, så det skal de have.

Hvirvel omkring

Jeg vil gerne påpege, at små børn over hele verden elsker at dreje rundt om sig selv, til de bliver rundtossede og vælter rundt på jorden, som afgørende bevis for at mennesket grundlæggende elsker at fucke med sin bevidsthed. Den her virker helt oplagt. Jeg havde i forvejen set et par videoer på YouTube med dansende dervisher for at lade mig inspirere. Så jeg fandt et lille stykke land med masser af blødt sand og begyndte at danse rundt om mig selv i et forsøg på ikke at spotte dervishernes religiøst baserede dans. Jeg blev helt sikkert rundtosset af det.

Tag tøjet af

Her var jeg ikke villig til at tage nogle chancer, så jeg kørte tilbage til L.A. og vaskede ørkenstøvet af, men jeg tog ikke tøj på igen efter badet. De næste 18 timer, tilbragte jeg i nøgen tilstand. Heldigvis var min sambo væk hele dagen, så jeg behøvede ikke blive inde på mit værelse.

Det var selvfølgelig rigtig lækkert at lægge hæmningerne omkring den nøgne krop på hylden for en stund, men jeg følte mig ikke specielt høj.

Maratononani

Selv om jeg ikke har taget en ordentlig maratonspiller, siden jeg var teenager, så tænkte jeg, at det er lidt ligesom at køre på cykel, og gav det et forsøg. Men at gøre det i arbejdsøjemed og ikke, fordi mine hormoner tvang mig til det, lagde lidt en dæmper på passionen. Som du sikkert allerede har gættet, så tilbyder bogen ikke en guide i form af et antal orgasmer eller en tidsbegrænsning. Man skal bare ”klø på og finde lykken”, så jeg indstillede gokkeriet inden, jeg fik for mange vabler.

Smerte

Jeg piskede mig selv over ryggen med et bælte, mens jeg stadig var nøgen. Det var nedtur, og jeg blev ikke høj af det. Man bliver bare mere ædru af smerte.

Kig på en metronom

Jeg havde ikke lige en metronom ved hånden – det har du sikkert også gættet – men der findes faktisk en app til det formål. Jeg iagttog pendulet flyve frem og tilbage over displayet med en hastighed, som jeg forestiller mig en hypnotisør ville godkende, og så forsøgte jeg at tvinge mig selv ind i en trancetilstand. Der gik lige omkring fem minutter, før kedsomheden og den manglende bevidsthedsudvidelse blev for meget.

Haiku

Er det mon muligt
at blive høj på haiku?
Det tvivler jeg på.

Binaural beats

Hvem skulle have troet at noget så enkelt som at afspille lyde, der ligger ekstremt tæt på hinanden frekvensmæssigt, kan have så dramatisk en effekt? Jeg var helt blæst bagover kun 20 sekunder inde, og jeg var oprigtigt bange for at miste forstanden, hvis jeg blev ved med at lytte.

Heldigvis var forsøget blandt de få i bogen, som var beskrevet rimelig nøjagtigt i forhold til, hvad der sker med hovedet, når man lytter til lydene. Helt grundlæggende så har hjernen svært ved at skelne frekvenser fra hinanden, når vi ryger under 40 Hz, og derfor opfinder hjernen selv en tredje fantomtone, der ligger lige i mellem.

Elektronisk musik

”Melodien og rytmen bliver ved med at bygge op, indtil man opnår et orgiastisk klimaks”. Sådan beskriver bogen kærligt en hel genre, hvis fremmeste repræsentant på nuværende tidspunkt er en mand, der er iført en svampehjelm, når han optræder.

Men jeg har også været på nok festivaler til at vide, at der er noget om snakken, så jeg satte et ti timer langt cut af ”Sandstorm” på, og lod Darudes banebrydende magi overvælde mine sanser. Jeg nåede ikke hele vejen igennem, før jeg skiftede over til et lidt mere alsidigt EDM-mix, men alt i alt var oplevelsen rimeligt hypnotiserende. Der er en grund til, det hedder ”trance”.

Augmenteret virkelighed

Bogen fremlægger en meget utopisk forestilling om alt det potentiale, der ligger i AR, inden den laver en 180 graders vending og maler fanden på væggen ved at snakke om, hvordan ”privatlivets grænser ophæves”. Okay, vi har fanget den. Du ser Black Mirror.

Det ”spil” jeg downloadede til min telefon for at prøve den her af med resulterede i, at mit skrivebord blev invaderet af dinosaurer, og så skete der ikke så meget andet. Mens jeg sad og gloede på den PS1-agtige grafik på displayet, blev jeg bekræftet i min opfattelse af, at AR stadig har lang vej, før det overhovedet tilnærmelsesvist kan beskrives som ”bevidsthedsudvidende”.

Sansedeprivation

Jeg tog endelig noget tøj på og tog hen til et lokalt spa, hvor de har en isolationstank, hvor jeg så igen tog tøjet af igen, så jeg kunne lægge mig i et mørkt badekar med et par centimeters saltvand i bunden. Af alle ting, jeg har prøvet, så var det her det tætteste, jeg er kommet på at blive naturligt høj.

Da min krop begyndte at flyde af sig selv, og mine øjne havde tilpasset sig til mørket, mistede jeg fuldstændigt min opfattelse af tid og rum. Min krop fortalte mig, at jeg drejede rundt og rundt, men jeg kunne ikke mærke kanterne på karret, så det gjorde jeg helt sikkert ikke. Inden længe begyndte jeg at hallucinere. Først så jeg små hvide pletter, der lignede snefnug, men så dukkede der en lyskugle op for mine øjne, som bevægede sig i takt med mit åndedræt. Jeg hev mig selv ud af tanken efter, hvad der føltes som fire timer, men jeg havde faktisk kun ligget der i 40 minutter.

Varmt og koldt bad

Sidste stop på rejsen var mit lokale koreanske spa, hvor jeg genfandt glæden ved at være nøgen endnu engang, og tog et par dyp i både det brandvarme og det iskolde kar. Begge dele chokerede hele mit system, og det kolde især var lige ved at få mig til at lukke helt ned i hovedet. Det var ekstremt opkvikkende, men jeg vil ikke sige det udvidede min bevidsthed i nævneværdig grad.

Hold dig vågen

Jeg havde holdt mig vågen under hele forløbet – hvilket på daværende tidspunkt var omkring 40 timer – og jeg begyndte at opleve tunnelsyn og så pletter ud af øjenkrogen. I stedet for at tage et dyp mere i et af karrene og risikere druknedøden, besluttede jeg mig for at gå hjem i seng. Mit håb var at opleve nogle vilde drømme for ligesom at runde projektet ordentligt af.

Selv om mine drømme var ret kedelige den aften, så vågnede jeg alligevel op frisk og udhvilet den næste morgen. Jeg var klar til at fortælle min sambo om eksperimentets resultater. Jeg havde ikke så mange gode forslag i forhold til at blive høj på naturlig vis, men jeg fortalte ham, at jeg var stolt af ham for at holde Hvid Januar. Og hvis han får for meget pres over det, så har jeg nogle fremragende EDM-playlister liggende til at hjælpe ham i mål.