Bjergbestigning og fantastisk mad er ikke ord, man forventer at finde i den samme sætning. Det er begrænset, hvad man kan tage med sig i rygsækken, og ingredienser skal holdes friske, så det er ikke det helt store, der kan trylles frem på en primus i en dybfrossen lejr blandt sneklædte tinder og golde landskaber.
Så hvad skulle jeg spise på min rejse til Irans gletsjere?
Videos by VICE

Foto af Klaus Thymann
For det første lyder Iran og gletsjere nok som endnu en selvmodsigelse. Jeg var i gang med at dokumentere de livsvigtige gletsjere i dette smukke og alligevel fjendtlige land som en del af Project Pressure – en velgørenhedsorganisation jeg har stiftet for at sætte fokus på konsekvenserne af klimaforandringer på verdens forsvindende gletsjere. Project Pressure bruger kunst i samspil med videnskabelig forskning for at være med til at skabe forandringer.
I dag kan man finde gletsjere i tre regioner af Iran. De ligger alle forholdsvis tæt på hinanden – under en dags kørsel mellem de forskellige bjerge – men kontrasterne er enorme. Jeg svedte ved det Kaspiske Hav, 28 meter under havets overflade, men der er gletsjere på de nærliggende bjerge, som troner næsten 5000 meter op mod himlen.

Foto af Klaus Thymann Foto af Klaus Thymann
På vores gletsjermission oplevede vi varierende og inspirerende landskaber, men maden var til tider en skuffelse. Vi havde en lokal bjergguide, som efter sigende også skulle være kok, hvilket er ret normalt på disse ture. Men mandens gastronomiske bedrifter blev aldrig vildere end at hælde splat ud af en dåse.
Han hadede at lave mad, så jeg tilbød at hjælpe til. Landskaberne var jo fyldt med lækre afgrøder og inciterende madboder, der burde få mundvandet til at løbe.
Mange af Irans afgrøder stammer fra det ‘grønne bælte’, et område der strækker sig fra de 4000 meter høje tinder i Alborz-bjergene hele vejen ned til det Kaspiske Hav. Mellem de to ydrepunkter findes malerisk regnskov og frodigt landskab. Jeg så marker med tropiske frugter, ris og sprudlende grøntsager i dalen; klimaet betyder, at de kan høste tre gange om ået.
Vi stoppede langs vejen for at købe meloner. Presseningen på jorden var dækket med saftige vand- og honningmeloner, som vi skar i stykker og spiste til morgenmad dagen efter.

Foto af Klaus Thymann Foto af Klaus Thymann
På vej til Mount Sabalan stoppede vi i en lille by og købte friske kyllinger og urter. Ved foden af Sabalan løb en lille flod, der var landsbyens samlepunkt og blev brugt til alt: fra folk der vaskede sig (mest mod strømmen), til andre der rensede knive og værktøjer, når de slagtede får (mest med strømmen). Det svovlholdige vand i floden havde en funky lugt.
Fårene blev slagtet i det løbende vand, hvorefter de blev pumpet fulde med luft, så skindet pustede sig op som en ballon og var let at fjerne. Slagterne snakkede og røg cigaretter, mens de skar indvoldene ud. Så blev hver enkelt organ renset i floden. Efter omkring et kvarter var hele dyret skåret i stykker, indvolde fjernet og alt klar til at ryge i gryden.
Vi havde travlt og bestemte os for at prøve den lokale kebab; de indeholder næsten altid en eller anden afart af ged. Gedekødet er stegt på grillspyd over kul og bliver serveret med salat og et stykke brød. Det bliver en smule ensformigt, men det smager fantastisk.

Foto af Klaus Thymann Foto af Klaus Thymann
Bagefter tog vi op i bjergene, og nogle få timer senere var vi i færd med at finde os til rette i lejren ved den Amerikanske Moské, hvor vi blev et par nætter. Den Amerikanske Moské blev bygget af amerikanske soldater under anden verdenskrig og bliver nu brugt som base camp for de lokale, som vil nå til toppen af Sabalan med sine 4811 meter. Om vinteren fungerer bjerget som skisportssted.
Vi ankom til moskéen en weekend, hvor de lokale klatrehold samledes; vi delte mad, gryder og ingredienser. Den aften lavede jeg en ret med kylling og ris, krydret med safran (som er meget billigt i Iran), estragon, chili og svampe stegt i olivenolie.
På vej tilbage holdt vi ind ved en kiosk for at købe snacks. Mens vi forlod bjergene bag os, købte jeg en is, og mit kulinariske ekspeditionseventyr var slut for denne gang.
Jeg var klar til at udforske Tehran.

Foto af Klaus Thymann
Mere
fra VICE
-
Roc Canals/Getty Images -
Zmeel/Getty Images -
Glow Images/Getty Images -
Klaus Vedfelt/Getty Images