Jeg spiste mig skæv i kagerne fra Den Store Bagedyst

Den store bagedyst er noget af det mest konforme og småborgerlige TV på hele sendefladen. Der er store følelser (om kager), en vært som forsøger at give alle krammere (for det skal man i fjernsynet) og en dommer, som har været på kursus i at være streng. Der er folk, der begynder at græde, fordi deres mousse ikke har sat sig. Og jeg elsker det!

I teltet på Vinderslevholm Gods er der rigeligt med fløde og fondant, og smørret smelter lystigt til tonerne af temamelodien fra den britiske originalserie. Men jeg har altid følt, at det ville være sjovere, hvis deltagerne og dommerne var skæve. Sikke et kageorgie de kunne have sig.

Videos by VICE

Jeg fik desværre ikke lov til at være med i Den store bagedyst, så jeg tog konsekvensen og lavede min egen udgave. Når man ser programmet, virker det ret nemt lige at smække en gang profiteroles sammen, men jeg ville udfordres yderligere. Derfor besluttede jeg at lave fire af de ‘hemmelige udfordringer’ fra programmerne med det benspænd, at jeg skulle tilføje en ekstra ingrediens til hver opskrift: ganja.

Getting baked on Danish bake-off recipes. Foto: Kristian Nielsen

Selvom de fleste med omløb i hovedet for længst har erkendt, at et forbud mod cannabis er en anakronisme på linje med benzindrevne busser og Mogens Camre, er plantens juridiske status en hindring for at udføre min bageudfordring i Danmark. Så jeg tog til Amsterdam for at udleve min drøm.

Jeg bookede en lejlighed i udkanten af byen. Køkkenet så fint ud, selvom det ikke var helt så veludstyret som teltet uden for Silkeborg. Den eneste kniv her i huset var en jagtdolk, men jeg havde fire kulinariske kreationer på programmet, så det var bare om at komme i gang.

DAG 1 – BREADSTICKS OG PASSIONSTÅRNE

Mit første projekt var at lave cannabissmør, som skulle bruges i to af retterne. Cannabissmør er den nemmeste metode, hvis man gerne vil blive skæv af sin mad. Man smelter smørret, og lader sit pot simre med i gryden – gerne i et par timer. Hvis man kan skaffe ostelærred, er det en fordel at lade potten være i pænt store stykker og si den fra til sidst, når alt THC er blevet udvundet og svømmer rundt i smørret. Ostelærred kunne jeg ikke skaffe, så jeg kørte i stedet mit pot til fint pulver på en kaffemølle.

Jeg valgte at bruge et gram Maui Skunk og lidt Cheese Promo. Det var ikke nok pot til, at man ville blive totalt blappet, for smørret skulle nemlig fordeles i så store portioner, at man skulle æde abnormt meget kage for at mærke det. Og ingen kan altså spise en hel croquembouche.

Resten af posen med Cheese Promo, som ifølge min forhandler i Amsterdam skulle egne sig godt til det salte køkken, malede jeg fint og gav en tur i ovnen. Den proces kaldes decarboxylering, hvor man i bund og grund lokker THC’en frem, så man kan blive skæv af potten. Det er en fordel, hvis man skal bruge cannabis i retter, hvor den kun varmes let op. Hvis ikke man decarboxylerer sin weed, får man ikke det fulde THC-potentiale. Det er naturligvis ikke farligt, men det er lidt synd, hvis man havde forestillet sig, at man skulle være meget skæv og kun mærker et lille buzz.

Den decarboxylerede pot blandede jeg med tørret basilikum og oregano til en treenighed af grønt, som ville give min tomatsovs det sidste twist.

Den første ret jeg kastede mig over var nemlig de mandige breadsticks, som Gunnar perfektionerede i fjerde afsnit af – inden han blev udsat for et karaktermord. Fælles for alle retterne er, at jeg aldrig havde prøvet at lave dem før, men breadsticks er trods alt så simpelt, at det ikke rigtig talte som en udfordring. Det gjorde Mette Blomsterbergs “passionstårne” – bygget af mousse og marcipan – til gengæld.

Getting baked on Danish bake-off recipes. Foto: Munchies Holland

En ting er at lave en god mousse, der kan stå selv, men den bliver kun mere porøs med tjald. Fløden skulle nemlig trække med det blendede pot for at lave , som det så smukt hedder på engelsk. Halvanden time i den varme fløde var nok til at frigive skævhedsmolekylerne.

Ligesom med potsmørret er det vigtigt at røre rundt, så de små plantedele ikke brænder fast på bunden af gryden. Hvis man vil have det fuldstændig rent, kan man igen filtrere blandingen gennem ostelærred, men de små fine stykker grønt giver tekstur til fløden og er fiberrig, så jeg lod det være.

Mens fløden kogte, kom brødfingrene ud af ovnen. Jeg spiste en enkelt, mens de var brandvarme, og jeg måtte sætte mig ned for at håndtere det. De smagte himmelsk.

På grund af opvarmningen og de små stykker cannabis kunne fløden ikke piskes lige så stiv som normalt, men husblas burde sagtens få moussen til at stå. Jeg piskede en ekstra deciliter flødeskum i for at gøre den mere luftig, men ellers holdt jeg mig til Blomsterbergs anvisninger. Jeg turde simpelthen ikke andet.

Da jeg hældte fløden op i en form, havde den fået en smuk lysegrøn farve med mørkegrønne prikker. Duften af passionsfrugt blandede sig med en let dunst af pot, men blandingen så tynd ud. Ville moussen flyde ud, når jeg fjernede kagebåndet? Ville det hele ender i tårer, ligesom det skete for Sasitha på godset?

Heldigvis lignede kagerne tårne og stod skarpe, da de kom ud af køleskabet. Det samme gjorde de små tuiller – brødkurvene – der skulle ovenpå. Jeg pyntede med hollandske jordbær i skiver og pistacienødder, før jeg greb en teske og hakkede den fine opstilling i stykker. Det var let og luftigt, og den syrlige smag fra passionsfrugten gik i harmoni med den lidt tunge smag fra potten.

Med en blanding af sukkerchok og skævhed i kroppen satte jeg en brøddej til koldhævning.

DAG 2 – FLØDEBOLLER OG CROQUEMBOUCHE

Jeg vågnede med en sang på hjernen: “Because you love me” med Celine Dion. Jeg havde vist ikke godt af alt den pot. Jeg skænkede mig en dampende kop kaffe og åbnede spændt køleskabet for at se, hvordan mit smør havde det. Den havde fået en sjov smuldrende tekstur og havde en let ostet lugt, hvilket nok kan tilskrives mit Cheese-skunk. Jeg smurte lidt på mit nybagte brød, da det kom ud af ovnen, og spiste det med ristede champignoner og bacon.

Dagens første udfordring var flødeboller, men i bagedystens ånd skulle det ikke være simpelt. Bunden var hverken vaffel eller marcipan, men en form for kiks med kakao, hvor jeg inkorporerede cannabissmørret. Takket være min værts spartanske køkken måtte jeg bruge en tom øl som kagerulle og et vinglas som udstikker.

Da det kom til fyldet, krævede opskriften sjældne ingredienser som frysetørret hindbær og solbærpulver, så jeg måtte improvisere. Valget faldt på blendede friske blåbær, men væsken fra bærrene fik blandingen til at miste noget af sin fylde. Æggehviderne var pisket, så guffet stod stiv som en sømandspik, men det blev en anelse mere slatten efter blåbærrene kom i. Udsprøjtningen blev yderligere besværliggjort af, at jeg ikke havde ladet bundene køle nok af, men de fleste flødeboller blev stående.

Mens de nøgne flødeboller satte sig, gik jeg i gang med de første forberedelser til den helt store udfordring – croquembouche. Det gav en temmelig god sjat frygt i maven, at skulle tackle den her dekadente franske klassiker, hvor vandbakkelser fyldt med creme bliver stablet op som et tårn.

Vandbakkelser var heldigvis ret simpelt. Til gengæld skulle der laves 200 styks, så jeg endte med at få krampe i den arm, der udsprøjtede de små kager. Det var i denne dej, at jeg brugte resten af cannabissmørret, og der spredte sig en sød duft i køkkenet for hver bageplade, der kom ud af ovnen.

Så snart vores hollandske fotograf havde taget billeder af gårsdagens kreationer, gik han i gang med at spise dem. Mens jeg blandede citroncremen, som skulle ind i de små profiteroles, passede han sig selv i sofaen. Efter et godt stykke tid rømmede han sig.

“Kristian, jeg tror altså godt, jeg kan mærke noget,” sagde han med et bredt grin. Jeg tænkte at det nok var placebo, for så meget pot havde jeg alligevel heller ikke puttet i, og han havde kun spist tre-fire breadsticks og et passionstårn. Jeg havde spist resten.

VIDEO: Bong Appetit: Puff Puff Pizza

Men en time efter – da han rejste sig fra sofaen for at tage billeder af, at jeg sprøjtede fyld i 200 vandbakkelser – kunne jeg godt se på hans burgerøjne, at han var godt skæv. Vi havde det herligt.

Jeg blev ved med at gå rundt og flytte formålsløst på ting. Det var overspringshandlinger, fordi jeg frygtede næste skridt: At koge karamel og samle mit croquembouche-tårn.

Det tog for evigt, før karamellen nåede den rette temperatur på 152 grader. Jeg byggede hurtigt tårnet op omkring den kegle, jeg havde lavet af en konisk dørstopper og bagepapir. Det gik hurtigt og meget nemmere end frygtet. Jeg måtte koge karamellen op flere gange, men anden gang knækkede termometeret i varmen.

Derefter måtte jeg gætte på, at temperaturen var rigtig, og det lykkedes til sidst. Tårnet stod der. Jeg havde bygget en fucking !

LÆS MERE: Derfor skal du tænke på cannabis som du tænker på vin

Jeg var så stolt og skæv.

Efter et par timer, hvor jeg havde snacket på karamelliserede profiteroles, til jeg skammede mig, og set Futurama, gik jeg ud i køkkenet. Det gik pludselig op for mig, at jeg ikke rigtig var med i Den store bagedyst. Der var opvask ud over det hele. Jeg sukkede. Jeg var simpelthen for fucked til at gøre noget ved det.

På spisebordet stod mit kagetårn og et væld af flotte flødeboller, og jeg ville ønske at Jan Friis-Mikkelsen og Mette Blomsterberg kunne se dem. Jeg er sikker på, at de ville sige: “Vi er meget glade.”

Det var jeg i hvert fald.