Jeg tilbragte en eftermiddag med at glo fremmede kvinder i skridtet

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Tyskland

Jeg ligger på ryggen i en fremmed persons stue og er nøgen fra livet og ned, mens en kvinde ved navn Jasmin står og kigger på min fisse, da jeg bliver bevidst om noget: Jeg vil hellere vise tilfældige mennesker mit køn end snakke om mine følelser.

Videos by VICE

Jasmin er i gang med at uddanne sig til “sex-positiv specialist” i den feministiske sexbutik ‘Sexclusivity’ i Berlin. Butikkens motto er “Kvinder kan gøre lige, hvad de vil, men de behøver ikke”. Hver fredag er butikken vært for en workshop, der skal hjælpe kvinder med at forstå og sætte pris på deres krop. I denne uge er temaet kusse-kiggeri, som på Facebooksiden bliver beskrevet således: “Vi lader hinanden blive set og hørt gennem vores smukke og unikke kusser.”

Så for et par uger siden mødtes jeg med seks kvinder i midten af 30’erne i Laura Merrits stue. Hun er ejer af Sexclusivity, og lejligheden ligger lige over butikken og er udsmykket med ting, man også kan købe nedenunder: Dian Hanson’s The Big Book of Pussy står på en hylde lige over kusseformede puder. På den modsatte væg står et skab fyldt med glasdildoer, æggeformede vibratorer, feministisk porno og strap-ons af læder. Jeg kan høre en mandestemme fra butikken, men han er ikke velkommen i det, Jasmin kalder for en “nydelses-salon kun for kvinder.”

Om det foregår gennem nøgenyoga, feministiske pornofremvisninger, workshops om kvindelig ejakulation ved navn “vi skyder igen”, eller undervisning i vaginamassage, så er Laura Merrits mål at sprede en positiv kropsopfattelse. Ved at gøre vulvaen mere “synlig” tror Jasmin, at hun kan hjælpe kvinder med at få et sundere forhold til deres krop.

Ifølge en undersøgelse er omkring halvdelen af alle kvinder meget utilfredse med deres kønsdele. “Vi lever i et over-seksualiseret samfund,” fortæller Jasmin. “Vores generation ser rigtig meget porno, og der lærer vi, hvordan en perfekt fisse skal se ud. Og det er ikke godt.”

Laura Merrit håber, at kvinder kan lære at have et mere åbent forhold til deres krop og gennem hendes workshops få mere selvtillid og se ud over kønsstereotyper.

Sociolog Anna-Katharina Messmers beskæftiger sig med skønhedsidealer omkring det kvindelige kønsorgan. “Den mest populære form er ‘croissanten’,” forklarer hun, da jeg ringer for at få lidt information, inden jeg skal kigge nærmere på de andre kvinders kønsorganer. “Det gælder om at have et stramt, lukket og helt glat kønsorgan, der ikke viser nogle tegn på at ældes, at føde eller have nogen seksuel erfaring. Det er et ret urealistisk ideal.” Sexterapeut Andre Bräu er enig og tilføjer, at mænd har en bedre forståelse for deres krop, fordi deres kønsorgan “hænger og dingler foran dem”.

Tilbage i Lauras stue gør vi klar til vulva-inspicering. “Jeg har aldrig rigtig kigget på min,” siger en af deltagerne, og folk nikker. To minutter senere er vi halvnøgne alle sammen.

Jeg ligger på ryggen med hænderne på maven, mens Jasmin knæler foran mig. Efter et stykke tid går det op for mig, at jeg ikke har et problem med at være nøgen. Jeg kender min vulva, og jeg kan godt lide den, for vi har stirret på hinanden gennem et spejl mange gange. Jeg kan ikke rigtig relatere til de kvinder, som ikke har undersøgt dem selv, for jeg var syv år gammel, da jeg første gang blev nysgerrig omkring min egen krop. Jeg har endda opfordret kærester til at tage på omhyggelige, aseksuelle udforskninger af min vulva. Nu er det bare en fremmed, der får lov til det, og det føles som det naturlige næste skridt.

Jeg var faktisk mere nervøs over, hvad jeg skulle sige i den efterfølgende diskussion. Så jeg prøver at tænke på alt muligt andet – vejret, min mor, den slags. Men pludselig får jeg en alarmerende tanke, der afbryder min zen-agtige ro: “Jeg håber virkelig ikke, at der drypper blod ud,” tænker jeg. Jeg havde næsten glemt, at jeg har menstruation.

Det varer ikke længe, før inspektionen er overstået, og vi sætter os i en cirkel for at tale om oplevelsen. Vi kan stadig se hinandens skridt. Heldigvis er jeg ikke den eneste, der er lidt utryg ved at tale om det – de fleste af kvinderne fjoller i stedet for at snakke seriøst omkring det. Jasmin træder til og redder os: “Hver fisse er forskellig, og alligevel er de alle smukke. Hvis jeg selv kunne bestemme, ville jeg bede alle mine veninder om at få lov til at se deres.”

Efter samtalen er det min tur til at kigge. Jasmin sætter sig på en pude og spreder benene. I fem minutter stirrer jeg på hendes vulva. Jeg gør en brav indsats for ikke at komme til at grine over, hvor mærkeligt det hele er. Men efter et stykke tid lægger jeg hovedet på skrå og sætter pludselig pris på, hvor anderledes min er fra Jasmins.

Vi har lidt mere at sige, da vi tager anden runde af diskussionen. Jeg taler om, hvordan vores kønsorganer fremstilles i samfundet, og om at jeg indtil da kun havde set andre kvinders kønsorganer i pornofilm og feministisk kunst – aldrig i virkeligheden. “I starten var det ret underligt, men det er faktisk ikke så slemt at være nøgen,” siger en anden deltager.

To timer senere er workshoppen slut. Da vi er færdige, indrømmer alle, at deres grænser er blevet skubbet lidt. Nogle synes, at nøgenhed var hårdt, mens andre havde sværere ved at tale om deres følelser, og der var endda et par stykker, som havde svært ved ikke at kigge væk, når de skulle inspicere os andre.

Da jeg gik derfra, havde jeg det rigtig rart og havde en nyfunden respekt for feministiske projekter, der prøver at få kvinder til at føle sig smukkere og mere værdsatte. “Vi vil alle sammen gerne være synlige,” sagde Jasmin senere. “Det kan være godt være en stor udfordring, men det kan også være helbredende.”