Jeg trodsede Apple og fiksede selv min Macbook

Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE Sverige

Min computer, en Macbook Pro Retina fra 2012, fungerer faktisk udmærket – lige bortset fra én ting. For cirka et halvt år siden døde batteriet mere eller mindre helt. Siden da har jeg tilpasset mig et liv, hvor jeg konstant er på udkig efter en stikkontakt. Efter i månedsvis at have vadet rundt som en idiot med en forlængerledning i tasken, har jeg fået nok. Jeg bliver nødt til at have en velfungerende, trådløs og opladelig computer igen.

Da min Mac stadig fungerer fint, bestemmer jeg mig for at skifte batteri i stedet for at investere i en helt ny. Garantien er selvfølgelig for længst udløbet, så jeg må tænke kreativt. Derfor beslutter jeg mig for at gøre det selv.

Apple er kendt for at gøre det utroligt svært for forbrugerne selv at reparere deres produkter. Faktum er, at firmaet ikke tilbyder nogen form for support, hvis man har Hverken via telefon eller i deres forretninger – medmindre man altså er klar til at betale dem for at fikse problemet. Deres produkter er nærmest umulige at åbne, komponenterne er svejset sammen, og Apple har sågar engang sagsøgt en norsk forretning for at foretage uautoriserede iPhone-reparationer. Tim Cook, Apples administrerende direktør, påstår, at firmaets manglende vækst skyldes, at flere kunder vælger at skifte batteri fremfor at købe nye telefoner. Det alt sammen noget, der irriterer mig grænseløst. Hvad er det for et firma, der afviser kunderne, når produkterne ikke fungerer, som de skal? Jeg føler, at jeg har ret til at reparere en computer, jeg har betalt for. Og jeg vil vide, hvor svært det egentlig kan være.

Jeg er selvfølgelig mest motiveret af den økonomiske besparelse, men det handler også om at tage hensyn til miljøet. Ifølge Apples egne oplysninger har min Mac i gennemsnit bidraget til miljøforureningen med 540 kilo drivhusgasser. Størstedelen af det udslip sker under produktionen. Jeg bor i Sverige, og den gennemsnitlige svensker udleder hvert år 10 tons drivhusgasser. Hvis vi skal gøre os håb om at nå målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til to grader (og det ser ikke lyst ud) inden 2050, så skal udslippet per person reduceres til to ton om året. Det kostede altså planeten næsten et halvt ton drivhusgasser at producere min computer. Hvis vi skal bevare vores civilisation, som vi kender den, har vi ganske enkelt ikke råd til at købe nye computere i tide og utide. Alligevel kæmper Apple i USA aktivt imod lovforslag, der skal tvinge firmaet til at gøre deres produkter lettere at reparere for forbrugere.

Jeg forhører mig hos et autoriseret Apple-værksted og får et tilbud på 2.180 kroner. Det tager cirka fem til syv arbejdsdage. Prisen for noget så uskyldigt som et batteriskifte (og tanken om at være uden en computer i en uge) er gruopvækkende.

I skyggen af ”lovlige” løsninger er der sket en opblomstring af firmaer, der hjælper forbrugere med at komme udenom tech-gigantens antireparationspolitik. For omkring 1.000 kroner kan man bestille et kit med et nyt batteri og alt det værktøj, man skal bruge til at montere det i sin computer (der findes også kits til mobiltelefoner). Det er dog uklart, hvor svær processen er. Beskrivelser som ” Fear not! Our kit offers all the tools needed to perform the repair and our guide shows you how to use the kit” og ”Difficulty: Difficult” virker dog lidt skræmmende. Jeg tænker en sidste gang på alle de penge, jeg sparer, og kaster mig ud i det.

Der går endnu et par måneder, hvor jeg er afhængig af min trofaste forlængerledning. Firmaet har problemer med leverancen, og kun halvdelen af kittet dukker op. Til sidst dumper de resterende dele ind af brevsprækken. Jeg har ingen tid at spilde. Jeg ifører mig de vedlagte sikkerhedsbriller og gummihandsker og går i gang.

Med en udførlig guide på min telefon begynder jeg metodisk at pille min Mac fra hinanden. Målet er at fiske det gamle batteri ud og montere det nye. Det lyder enkelt nok, men ud fra anvisningerne, kan jeg se, at Apple (for at gøre det hele meget sværere) har placeret batteriet så langt inde i computeren som muligt. Jeg skal derfor fjerne højtalere, harddisk og talrige andre (og for mig ukendte) komponenter, inden jeg når frem til selve batteriet. Når det så er lykkedes mig at montere det nye, skal alle delene i igen i omvendt rækkefølge, hvis jeg gerne vil have min Mac til at fungere igen.

Til at assistere mig har jeg fundet en masse værktøj frem: forskellige skruetrækkere, tænger og redskaber, hvis navn eller funktion jeg ikke kender (selv ikke efter at have brugt dem i reparationen). Da jeg åbner computeren, er den fuld af sand og støv. Jeg finder også en fjer!

Hvis man først er inde i computeren og gerne vil rengøre den, er det lettest at bruge en dåse trykluft, som man kan købe mange steder. Det havde jeg desværre ikke tænkt på, inden jeg gik i gang, så i stedet bruger jeg støvsugeren – det, tvivler jeg på, eksperterne vil anbefale. Det fungerer helt okay, indtil jeg finder ud af, at nogle komponenter er løse og er i fare for at blive suget op. Så er det vist nok med rengøringen.

Hele processen minder lidt om et kirurgisk indgreb. Et hav af små skruer skal fjernes og opdeles nøje, så jeg kan holde styr på, hvad der skal ind hvor, når jeg er færdig. En særligt nervepirrende situation opstår, da jeg skal bruge en form for acetonelignende væske til at opløse den lim, som forhindrer mig i at komme videre.

Jo flere mikroskopiske komponenter og dele, jeg piller ud, jo mere føler jeg mig overladt til skæbnen. Jeg føler mig lidt som Frodo på vej ind i Mordors mørke. Der er ingen vej tilbage nu.

Da jeg fornemmer, at jeg nærmer mig den nederste kreds i Dantes helvede, støder jeg på det første alvorlige problem. Indtil nu har jeg været utroligt opmærksom på, at jeg, hvert øjeblik det skal være, kan rive en eller anden vigtig dims fra hinanden, men det er først nu, at jeg ved, noget er gået galt. En skrue, som holder selve batteriet på plads, vil ikke give sig. Jeg skruer og skruer og bliver panisk, da jeg mærker, at skruetrækkeren har slidt kærven ned, så den bare drejer rundt uden at have fat. Jeg kommer pludselig i tanke om, at jeg ikke har lavet en backup af filerne, inden jeg kastede mig ud i projektet. Hvis jeg fortsætter, risikerer jeg at helt ødelægge skruen og dermed også et hvert forsøg på at skifte batteriet. Men jeg har allerede brugt flere timer på at komme så langt, som jeg er. Det er uacceptabelt at give op og sætte computeren sammen igen. Hvad gør jeg?

Jeg beslutter mig for at ringe til Apples supportlinje og lægge kortene på bordet: Jeg står midt i at skifte batteriet ud, og jeg har i den grad brug for hjælp. Kvinden, jeg får i røret, tøver, inden hun forklarer mig, at computeren er for gammel til, at jeg har ret til support. Hun tilføjer: ”Det er altså ikke noget, vi anbefaler, at man kaster sig ud i. Jeg ved ikke, hvem det er, der har solgt dig det kit, om det Apple eller…”

”Nej, det er et andet firma. Man kan jo ikke købe det gennem Apple, vel?”

”Nej, netop. Hvis du går til en autoriseret reparatør eller forhandler, kan de hjælpe dig med hele processen.”

”Jamen, det er lidt det, jeg prøver at undgå.”

”Okay.”

”Der er mange skruer på vejen ned til batteriet.”

”Ja, i hvert fald 20.”

”Ja.”

Tavshed. Jeg ser afvisningen rundt om hjørnet. Men måske er kvinden stadig af grebet af juleåndens gavmildhed, for hun fortsætter i hvert fald med en velvillig tone:

”Jeg ved, at der er mange, der bruger de her modeller, og de fungerer rigtig godt, men batteriet skal jo skiftes engang i mellem. Hvis jeg var dig, ville jeg tale med en teknikinteresseret ven eller måske et værksted.”

”Så man kan ikke få Apple-support, selv om man er Apple-kunde?”

”Nej. Eller jo, men man kan ikke få support i forbindelse med reparationer, der egentlig burde udføres på et værksted. Din Macbook har et indbygget batteri, som man skal være meget forsigtig med. Det påvirker jo også garantien, når man selv roder med det. Men når det er så gammel en computer… Jeg ville nok egentlig gøre det samme. Hvorfor ikke? I bedste fald puster man nyt liv i en gammel computer.”

”Ja, præcis!”

”Det kan være, du kan finde råd på et forum, der er tilknyttet firmaet, du har købt kittet fra? Andre, der har lignende erfaringer? Det plejer at være det bedste sted at finde hjælp.”

Apple-kvinden ønsker mig held og lykke på min videre færd og tilbyder at sende et par artikler, der måske kan hjælpe. Opfyldt af glæde over hendes uventede velsignelse af mit projekt, beslutter jeg mig for at gå ind på forummet på firmaets hjemmeside og søge hjælp. Og helt korrekt finder jeg masser af tråde med gode tips. Jeg lærer blandt andet, at man kan lægge en bred elastik over skruen, så skruetrækkeren har mere at gribe fast i. Det virker! Jeg får endelig det gamle batteri ud – en stor sejr!

Med ny selvsikkerhed sætter jeg nu min Mac sammen igen ved at følge anvisningerne i omvendt rækkefølge. Da jeg er færdig, er mørket faldet på – hele processen har taget omkring otte timer. Med bævende hjerte trykker jeg på startknappen.

Jeg har aldrig før været så lykkelig over at se Apple-logoet lyse op på skærmen. Min computer fungerer – helt uden hjælp fra forlængerledningen. Og ikke nok med, at jeg er blevet den kvit, så har jeg fået et nyt batteri, der holder meget længere end det gamle. Batterier mister kraft i takt med, at de ældes, men nu kan min Mac køre lige så lang tid som en spritny model. Det er en helt fantastisk følelse.

Konklusion

Er det en god idé at fikse sin egen Mac? Hvis din garanti stadig gælder, så er det absolut ikke nogen god idé. Det er en til tider smertefuld proces, og det kræver enorm koncentration gennem hele forløbet. Men jeg synes faktisk ikke, at det er så forfærdeligt svært. Man følger jo bare anvisningerne. Jeg ved ikke, om det bare handler om held. Det eneste, jeg ved, er, at jeg har brugt en hel arbejdsdag på skifte batteri.

Hvis du går og overvejer at gøre det samme, skal du først spørge dig selv: Hvor meget tid kan jeg sætte af til det, og hvor mange penge kommer jeg til at spare? Hvis du for eksempel er en velbetalt freelancer, som let kan tjene reparationsomkostningerne ind igen, så er det bedst bare at overlade det til de professionelle. Har du fast arbejde med en nogenlunde løn? Så afsæt en søndag til projektet. Er du fattig studerende med en lille opsparing til netop den type problemer, så få andre til at gøre det for dig. Men lige meget, hvad du gør, skal du være klogere end mig og lave en backup først.

Edit: Et par dage efter, jeg har udskiftet batteriet, opdager jeg noget foruroligende. Limen, som skal holde det nye batteri på plads, lader ikke til at virke ordentligt. Jeg kan i hvert fald høre noget rasle inde i maskinen, når jeg løfter den. Jeg kontakter firmaet bag kittet. De lover at sende mig en ny tube lim. De påstår, at det ikke er et stort problem, hvis batteriet har løsrevet sig, men det er alligevel bedst, hvis jeg udfører hele operationen igen – for at jeg kan være sikker på, at alt sidder, som det skal.

Det kan de godt glemme.