Denne mand har levet af pizza i mere end 25 år

Min ven Dan lever kun af pizza. Man siger, at variation er livets krydderi, men for den 38-årige tømrer fra Maryland er oregano det eneste accepterede krydderi. Næste gang folk fortæller dig, at du skal spise dine grøntsager, kan du bede dem om at skride og så ellers udvide deres horisont med denne lille historie.

Alle, der kender Dan, undrer sig over, hvordan han stadig kan være i live i dag. Ud over at hans kostplan er dybt forstyrrende, så har han diabetes og lavt blodsukker. Når hans blodsukker falder til et faretruende niveau, resulterer det sommetider i, at han blackouter på køkkengulvet omgivet af frosne pizzaer. Der var også dengang, han købte en ny bil og besvimede på vej hjem. Han kørte galt og totalskadede den nye bil, men bortset fra denne ene uheldige episode, virker det som om, pizzadiæten fungerer for ham. Jeg spurgte ham, hvordan han endte med at leve udelukkende af gluten, tomatsovs og ost.

MUNCHIES: Folk fortæller mig, at du er kongen af pizza. Hvordan har du fået det ry? Dan Janssen: Jeg har levet udelukkende af pizza de seneste 25 år, og her taler jeg ikke bare om et enkelt stykke. Jeg spiser for det meste en hel pizza hver dag - og kun margherita. Jeg bliver aldrig træt af det. Hvis jeg skifter mellem pizzeriaerne, er det lidt ligesom at spise forskellige måltider.

Hvilken pizza er den bedste? Mit absolutte favorit pizzeria er Pontillo's, nord for New York City. [Red. Det er en kæde med 20 restauranter i og omkring Rochester, NY] Jeg har ikke spist der i over ti år, så jeg ved faktisk ikke om det stadig er godt, men da jeg sidst var der, var deres pizza totalt overlegne.

Hvorfor spiser du ikke andet mad? Jeg plejede at spise "rigtig" mad ligesom alle andre, men da jeg var 15 eller 16, besluttede jeg mig for, at det var moralsk forkert at spise kød. Jeg var stadig helt vild med smagen af kød, og det er jeg sådan set stadigvæk, men på grund af min overbevisning valgte jeg det fra. Det er omkring 23 år siden. Jeg hader desuden grøntsager.

Påvirker din kost din diabetes? Da jeg blev diagnosticeret med diabetes, sagde min endokrinolog til mig: "Du er nødt til at besøge en ernæringsekspert. Du spiser helt forfærdeligt." Jeg besøgte en ernæringsekspert, og det var spild af tid. Jeg fik bare en liste over ting, jeg skulle prøve at spise, og da de fandt ud af, at jeg var vegetar, sagde de, "aha, du er vegetar; prøv det her, dét her og dét her". Men jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at prøve noget af det. Jeg kan lide pizza. Der er der aldrig nogen, der har reageret negativt ­på - bortset fra min første endokrinolog. Alle andre læger har sagt: "Dit kolesteroltal er fint. Du virker til at være ved godt helbred. Fortsæt du bare hvad end det er du har gang i." Der er aldrig nogen, der har været oprigtigt bekymrede over min kost, ud over min forlovede, og hun er ikke specielt bekymret. Hun er min faste støtte, og hun har opfordret mig til at se en psykolog, der skal hjælpe mig med at finde årsagen til min aversion over for mad, og hvorfor jeg ikke kan spise andet end pizza. Jeg vil lige tilføje, at selvom jeg lyder som et vanvittigt usundt og overvægtigt menneske, så er det langt fra sådan, virkeligheden er. Jeg er slank. Jeg har masser energi, og jeg har det godt hver eneste dag, så det kan være, der er noget godt ved min pizzakost.

Hvad har har talt med psykologerne om? De har hjulpet mig med at få klarhed over nogle ting, jeg altid har kendt til, men som jeg ikke vidste har haft så stor betydning for mig. For eksempel boede vi i skovene i North Carolina, da jeg var omkring 4-5 år. Jeg gik i dagpleje hos fru Stanfill, og hun serverede gryderet hverdag. Og ikke ligefrem den slags man normalt vil give til børn i 4-5 års alderen. Gryderetterne bestod enten af kylling, svinekød, kanin eller oksekød og var derudover med okra, limabønner, majs, kartofler og tomater. Jeg protesterede og forsøgte at stikke af, men hun fik altid fat i mig. Jeg kan ikke helt huske, om hun slog mig eller gav mig smæk, men jeg kan huske, at hun straffede mig ved at lukke mig inde i et skab. Så sad jeg derinde og græd i flere timer, indtil min mor kom og hentede mig.

Du nævnte også en historie, der involverede din søster? Da jeg var fem år legede jeg ude i vores baghave. Så kom min søster forbi og gav mig nogle svampe, som viste sig at være giftige. Jeg var nødt til at blive kørt på hospitalet, hvor jeg blev tvangsfodret med cola og majssirup, indtil jeg brækkede mig. Jeg brækkede mig helt ustyrligt, og det fortsatte hele natten. Efter det havde jeg det fint nok.

Det lyder frygteligt. Hvad er din yndlings pizzakæde? Hmm, i min optik er de alle pænt dårlige. Men jeg besøger dem alligevel. Det er lidt med pizza som det er med sex – det er godt, selv når det er dårligt.

Kan du overhovedet lide at lave mad? Nej, slet ikke. Jeg laver kun mad i mikroovnen. Jeg har aldrig rigtig forstået, hvad det er, der er så fedt ved madlavning. Man investerer så meget tid, energi og penge i det, så spiser man maden, og det er så det.

Er der nogle former for mad, du kunne tænke dig at spise i fremtiden? Jeg vil aldrig opgive min begejstring og min kærlighed til pizza. Men jeg kunne godt tænke mig at tage på en restaurant, der ikke serverer pizza, og så bare bestille det de har på menuen. Det kan jeg ikke rigtig finde ud af nu. Min forlovede er vegetar, så det kunne være rigtig dejligt at kunne invitere hende ud på nogle lidt finere restauranter. Lige nu er vi noget begrænsede på grund af min pizzaafhængighed. Men jeg har på samme tid ikke rigtig lyst til at droppe pizzaerne helt. Og jeg har heller ikke lyst til at blive en slags foodie eller et af de mennesker, der har et fetichistisk forhold til mad – ud over til pizza selvfølgelig – det synes jeg er et udtryk for den narcissisme, der præger vores samfund. Den slags mennesker er nødt til at spise lokalproducerede fødevarer og sådan noget pjat. Jeg er til de forarbejdede fødevarer. Jeg er til konserveringsmidler og pizza. Min far har det på samme måde. Han fik foretaget en flerdobbelt bypassoperation, og ugen efter spiste han en kæmpe bøf.

Har du spist andre fødevarer, efter du er begyndt se en psykolog? Haha, nej. Faktisk er en af grundene til, at jeg tager ind og besøger hende, at hendes praksis ligger inde i byen, hvor der også er en Joe Squared (et lokalt pizzeria). Der kan jeg så tage hen efterfølgende og spise pizza.

Godt. Nyd din pizza, Dan.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret af MUNCHIES USA i februar 2014.