La Grande Bouffe fra 1973 er den bedste film om mad, der nogensinde er lavet. Ingen andre har formået at fremstille mad på en lige så prægtig måde som dette gastronomiske orgie af bakkantiske dimensioner, spækket med hor, småborgerlig angst og eklatante grovædere.
Hvem kunne ikke tænke sig at ende sine dage ved at blive tvangsfodret med paté, mens man får en spiller af en barmfager skolelærerinde, indtil man skider sig selv til døde?
Normalt er kombinationen af sex og mad ellers ikke lige mig. Vi bliver solgt en idé om, at ingredienser såsom chokolade er ensbetydende med romantik og øget sexlyst, men der findes ikke noget mere tåkrummende end at overvære et par, der til valentinsdag sidder i et hav af røde balloner, mens de mister både deres værdighed og deres libido henover et bord fyldt med østers og champagne. Chokoladeovertræk sætter ikke gang i safterne – det er derimod den sikre vej til overmæt fortrydelse. At overvære Nigella Lawson slikke en ske med glasur er omtrent lige så ophidsende som at se en dokumentar om hungersnød på DR2.
Festivalgæster laver mad i FoodJam teltet. C-vitamin orgie: Citrus glaserede gulerødder og lakrids.
Jeg var derfor noget forbeholden, da jeg i 2014 tog på Roskilde og indløste billet til en middag, der havde fået tilnavnet "Potent Pop-Up". Middagen bød på fire retter lavet med afrodisiaka, og de tre kvinder, der stod for madlavningen, fortalte, at det var noget, der ville sætte gang i vores drifter.
Roskilde er primært en musikfestival, men festivalen er begyndt at tage festivalmaden næsten lige så seriøst som musikken. Hvor mange festivaler mere end gladelig sender en lind strøm af samlebånds junkfood ned i ganerne på de forsvarsløse festdeltagere, så har man på Roskilde valgt at prioritere økologiske fødevarer. Man genbruger overskydende ingredienser, som man bruger til at lave mad til lokale herberger, og man afholder en række kulinariske arrangementer, der tilbyder de deltagende en kærkommen pause fra urinstøv og mosh-pits.
I nærheden af campingområdet lå FoodJam teltet. Her samledes folk omkring en række interimistiske køkkener, betalte 50kr pr. mand, udvalgte deres favoritingredienser fra et bord fyldt med frisk fisk og grøntsager og kokkererede deres eget måltid mad. Det lyder næsten ubehageligt civiliseret, men madarrangementerne på Roskilde er både sjove, velsmagende og veludførte. Og det er ikke fordi, danske unge er nogle dydsmønstre, der hellere vil pille rejer end poppe MDMA. Det er bare sådan, at når man ikke har levet af andet end dåsetun og lunken vodka i fem dage, så har et veltilberedt måltid samme effekt på sjælen som en juicekur har på kroppen; det er en rensende oplevelse.
Nå, tilbage til afrodisiakaene: De cirka 60 mennesker, der havde købt billet til arrangementet, samledes om et langt bord i en gammel stald midt på festivalpladsen. Først stod den på sprøde kugler af blodpølse, tørrede rødbeder med kærnemælksskum og saltede vagtelæg marineret i sennep og tabasco. "Det skulle få jer i gang sådan rent potent-mæssigt," lød det fra vores værtinder. Ved siden af snacksene fik vi whiskey sour med belgisk lambic øl og snapse-shots. Hvis effekten af maden udeblev fra de nedre regioner, kunne det hænge sammen med det potente udvalg af drikkevarer.
Pigerne havde slået sig sammen med mikrobryggerne fra To Øl, der stod for drikkevarerne og hjalp til med at afholde arrangementet. Den første flaske, vi smagte på, var en Liquid Confidence, en fyldig, røget stout lavet med tre forskellige slags chili (chipotle, ancho og guajillo), ældet på sherryfade og med en sund alkoholprocent på 12.2. "Den her øl er fyldt med så meget selvtillid, at den kan matche dine østers," fortalte Tobias Emil Jensen, den ene halvdel af To Øl. Vores østers blev serveret med blåbær, knuste hasselnødder og spinatolie. Efter et par tåre af den selvsikre stout, kastede vi os liderligt over de andre spisende.
Ej okay, det gjorde vi ikke, men vi lod os tryllebinde af de stærke dråber og blev udsat for så mange seksuelle hentydninger, at humøret i teltet steg betragteligt. "Husk at drikke!" råbte Tobias, da den næste ret bestående af citrusglaserede gulerødder og lakrids kom på bordet. Kokkene fortalte os, at det var et orgie af C-vitaminer, hvor de små dryp af lakrids fungerede som dip til de sprøde gulerødder.
Da vi kom til hovedretten – porter-marineret flankesteak med høost og urter som den wasabi-lignende strandsennep – var de to piger, der sad ved siden af mig, travlt beskæftiget med at pynte hinandens ansigter med pink glimmer. De havde købt deres middagsbilletter på campingpladsen og planlagt det, så måltidet ikke kom i vejen for de koncerter, de gerne ville se. (det opstemmende måltid havde trumfet både Manu Chao og Kelela). "Sidste år var vi til et teselskab her i stalden", fortalte den ene. "Vi var helt høje på sukker. Der var Royal Copenhagen på bordene og agurkesandwich og makroner. Og tre slags kage."
Fingrene blev godt begravet i flankesteak.barley wine
Fyren ved siden af pigerne var meget afvisende over for udsigten til også at få pink glimmer i ansigtet. I stedet tog han et stykke dybrødt steak, som han derefter penetrerede med sin tommelfinger. Det var et passende om end knapt så subtilt nik til aftenens tema. Bryggeren Tobias, der nu hang i en af bjælkerne i staldens loft, introducerede aftenens næste øl. Det var en ved navn Mine Is Bigger Than Yours.
I køkkenet tog de tre kokke en tiltrængt pause fra madlavningen for at nyde et skud Fernet Branca. Hvorfor i alverden var det lige potenstemaet, de havde valgt? "Jeg tror, vi var lidt fulde," fortalte Taja Von Schlebaum–Baun. "Det var en idé, jeg havde gået og bagt på i et stykke tid. Egentlig ville jeg have kaldt arrangementet for Stiv Pik og Bajere. Vi syntes om afrodisiakatemaet, fordi der findes så mange historier om emnet. Bare tænk på det 18. århundredes førsteelsker Casanova. Han spiste angiveligt østers hver eneste morgen."
Det var egentlig meningen, at middagen skulle vare i 90 minutter, men et godt orgie går gerne lidt over tid, og i vores tilfælde blev det fordoblet. Den sidste ret bestod af jordbær og chokolade dækket med en luftig klat kardemommekrydret mandelmælkeskum. Det var et passende klimaks, og det blev skyllet ned med en cremet vodka-vanilje rabarberjuice. For enden af vores bord fejrede en samling piger den enes fødselsdag, og det lykkedes dem at få det meste af forsamlingen til at synge med og spille på imaginære instrumenter og genitalier.
Det var ikke helt Le Grande Bouffe. Der var ingen maver der eksploderede, og de eneste seksuelle tilnærmelser kom fra vores tallerkener. Jeg var i hvert fald ikke blevet klogere på afrodisiakaenes overordnede effekt – de tunge øl og cocktails havde reduceret mig til et både beruset og impotent fjols - men jeg nød hver en bid og hver eneste dråbe af det unikke måltid, der blev serveret med ligelige mængder af perverteret humor og brillant madlavning. Og så foregik det hele midt på en musikfestival.
Og jeg vil til enhver tid vælge både chili-stout og strandsennep over Manu Chao.
Denne artikel blev oprindeligt publiceret af MUNCHIES USA i juli 2014.