Kokablade er Colombias nyeste superfood

Kokaplanten er nok den mest dæmoniserede plante på jorden.

I 1961 satte FN's narkotikakonvention planten på listen over farlige stoffer, og medlemslandene forpligtede sig til følgende: "Så vidt som det er muligt, skal vildtgroende kokabuske rykkes op ved roden, og illegalt kultiverede kokaplanter skal destrueres." Planten har altså de seneste fem årtier været samfundets fjende nummer ét og det primære mål i krigen mod narko.

Hvor lande som Peru og Bolivia har gjort modstand mod den kulturelt snævertsynede og neo-koloniale håndhævelse af den internationale narkotikalovgivning ved at legalisere planten og arbejde på at få FN til at ændre syn på planten, så har Colombia historisk set bekæmpet kokaplanten i henhold til konventionen. Og selvom man altid har beskyttet den colombianske urbefolknings ret til at gro og bruge koka, så har landet i årtier givet USA lov til at sprøjte pesticider i den colombianske natur og taget i mod amerikanernes penge, når Washington har krævet det colombianske militærs indgriben i de regioner, hvor kokaplanten er mest udbredt.

Men da WHO sidste år annoncerede, at det Monsanto-producerede sprøjtemiddel glyphosate rent faktisk var yderst kræftfremkaldende, ændrede Colombia kurs. Præsident Juan Manuel Santos udfordrede selve præmissen bag USA's krig mod narkotika, efter at man i alt for mange år har har levet med konsekvenserne af fejlslagne politiske initiativer. Nu var man klar til forandring.

Og ingen andre steder er den forandring mere udtalt end på gaden i Bogotá, landets hippe hovestad. I nyåbnede forretninger, som for eksempel restauranten og helsekostbutikken Embajada de la Coca ("Koka ambassaden"), indtager de grønne blade deres retmæssige plads som et kraftfuldt medicinsk redskab og supernærende vegetabilsk produkt, der bør hædres.

"Vi forsøger at promovere den rigtige brug af den her plante, da den er blevet perverteret i århundreder," fortæller Ximena Robayo, der driver Embajada de la Coca i hjertet af byens bohemeagtige La Candelaria distrikt. "Vi vil i stedet vise folk, hvordan planten rent faktisk er blevet brugt af Colombias oprindelige befolkning.

"Vi bevæger os udover den traditionelle brug af bladende og er i gang med at kultivere planten økologisk og implementere den i mad, der egner sig for alle mennesker."

Ximena har kokaprodukter stående ved siden af andre traditionelle superfoods som maca og quinoa. Planterne har det tilfælles, at de er næringsrige, og at de blev kultiveret af de civilisationer, der udsprang af Andesbjergene og det omkringliggende opland.

Udover at bladende kan tygges og brygges i te, så kan de laves i madlavning og bagværk, hvis man knuser bladende til en mel, der kaldes harina. Og harina kan også blandes i juice, blendes i smoothies, og bruges til at lave mange slags urtedrikke.

En af Embajada de la Cocas specialiteter er en koka crêpe, som Ximena laver i et lille køkken i butikkens baglokale. Efter at hun har blandet sammen med en dej lavet på quinoa-mel, hælder hun forsigtigt crepe-blandingen ud på en pande, før hun tilføjer de ønskede ingredienser: friske grøntsager eller karrykylling.

Og resultatet er en smagfuld, dybgrøn frokostret, der udover at være utroligt næringsrig også indeholder energi nok til, at man kan klare sig gennem resten af dagen.

"Brugen af bladene som mel giver også flere muligheder for at bruge planten som medicin," forklarer Ximena. "Så kan planten nemlig blive til en masse forskellige retter, der alle byder på de samme næringsmæssige egenskaber."

Den seneste undersøgelse af kokabladendes næringsmæssige egenskaber - der blev foretaget på Harvard University i 1975, før yderligere undersøgelser blev forbudt - fandt ud af, at kokabladende er en vitamin- og mineralspækket bombe uden lige.

Ifølge undersøgelsens ophavsmand, den verdenskendte etnobotaniker James A. Duke, så indeholder kokabladende ikke bare mere protein, jern, vitamin A, fibre, riboflavin, fosfor og kalorier end de 50 andre vegetabilske produkter, de blev sammenlignet med. Bladende indeholder mere end to gram calcium pr. 100 gram, og de er dermed den mest calciumrige fødevare på den latinamerikanske liste INCAP.

Det faktum kan være med til at forklare, hvordan kokaen i Andesregionen har fået ry for at være en kilde til udødelighed. Calcium er nemlig kendt for at kunne modvirke mange af de sygdomme - som for eksempel knogleskørhed- der rammer ældre mennesker.

Og rent faktisk så tyggede verdens ældste menneske, en 123-årig mand fra Bolivia, kokablade hele dagen, hver eneste dag i hans liv.

Indtager man kokabladende gennem fødevarer, som for eksempel i en lækker lille kage, så får man ikke bare masser af næringsstoffer. Man giver også både krop og hjerne et energiboost på grund af indholdet af kokain - en af de mange alkaloider der findes i kokabladende.

Men skal man opnå en lille rus, så skal man tygge bladende sammen med noget basisk, der kan aktivere og udtrække alkaloiderne. I lande som Bolivia og Peru bruger kokabrugerne et stof kaldet llipta, der laves af askene fra blade og bark blandet med mynteblade eller stevia. I Colombia bruger man traditionelt set cal, et pulver lavet af knuste muslingeskaller.

Men har man travlt, kan man også bruge god gammeldags natron.

"Vi tror på, at bladene i fremtiden vil komme til at indtage deres traditionelle plads i vores samfund som en medicinsk fødevare for folket," forklarer Ximena, mens hun viser os en flaske rom tilført kokablade. "Colombia er ved at få øjnene op for vore kulturelle arv, og det er vores håb, at resten af verden vil følge trop.

"Den strategiske udryddelse af kokaplanter, der i årtier har været en fast bestanddel af Colombias og USA's krig mod narkotika, er ved at dø ud," fortæller hun. "Og det er på tide."

"Nu hvor udryddelsen af kokaplanterne i Colombia er blevet et voldsomt kontroversielt emne, grundet praksisens socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser, står vi med en unik mulighed," siger Ximena. "Vi kan gøre ligesom Bolivia, hvor president Evo Morales regering opfordrer til, at man kultiverer kokaplanterne."

Da man stadig opdager flere af plantens næringsmæssige egenskaber, er det ikke så underligt, at kokaplanten efterhånden er blevet mainstream i Colombia, der er det mest urbane og befolkningsrige land i regionen. Og der er derfor god grund til at fejre livet, hvis man har smagt en af Ximenas voldsomme koka-alfajores.

Det næste, der skal ske, er, at resten af verdenen får øjenene op og indser, at koka er et helligt medicinsk produkt og en kraftfuld superfood, der potentielt set kan være med til at komme underernæring til livs.

Men sørgeligt nok så kan det have lange udsigter.