Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
1. Hvor mange skridt har du taget i dag? Jeg er faktisk ligeglad – her er hvor mange, jeg har taget: firetusinde, sekshundrede og elleve. Jeg gik lidt rundt på kontoret, og så gik jeg 1,2 kilometer i min frokostpause. Jeg gik op og ned af trapperne for at komme på toilettet et par gange. Jeg gik ind og legede med sådan en ny virtual reality-ting, hvor jeg skulle gå langsomt rundt i et rum, mens jeg malede yndefuldt med nogle uvirkelige neon-reb. Ifølge den der sundhedsting på min smartphone, har mit højre ben bevæget sig foran mit venstre ben 4.611 gange i dag. Eller omvendt. Måske har det højre ben kun bevæget sig foran det venstre halvt så mange gange, fordi det venstre ben naturligvis også – ved du hvad, glem det. Pointen er: Jeg har gået. Pointen er, at det er ligegyldigt nu.
2. Det, vi er kommet for at diskutere i dag, er den her nyhedshistorie, der i sidste uge sagde: De 10.000 skridt, du og jeg kender og elsker – grundpillen, som personlig fitness er bygget op omkring – er bullshit. Et scam. Sludder. Pis og papir. Det kommer af de der ting, som "en læge" udtalte. Se! Her er BBC:
En forsker i USA påstår, at fitnessapps i virkeligheden muligvis "gør mere skade end gavn".
Greg Hager, en ekspert i IT-teknologi, har udtalt til Newsbeat, at "meget få" af dem bygger på et legitimt videnskabeligt belæg.
Mange af de mest populære fitnessapps opsætter et mål for brugere om, at de skal gå 10.000 skridt om dagen. Men Hager siger, at det faktiske er et ret skønsmæssigt mål, der bygger på en enkelt undersøgelse, der blev foretaget i Japan for 50 år siden.
Okay, så:
Selvom der er flere forskellige måder, de kan hjælpe på, er de fleste af dem udstyret med en skridttæller, der belønner brugere for at ramme 10.000.
Greg Hager, der er professor ved Johns Hopkins University i Baltimore, siger, at det er et eksempel på, hvordan de ofte er komplet distanceret fra videnskaben.
"Det kan godt være, at nogle af jer går med Fitbits eller noget tilsvarende, og jeg er sikker på, at de engang i mellem giver dig den der seje, lille besked 'Du har taget 10.000 skridt i dag,'" udtalte han til American Association for the Advancement of Science i fredags.
"Men hvorfor er 10.000 skridt vigtige? Hvad er det, der er så stort ved 10.000?"
"Det viser sig, at man i 1960 i Japan fandt ud af, at den gennemsnitlige japanske mand, hvis han gik 10.000 skridt om dagen, forbrændte omkring 3000 kalorier, og det var, hvad de mente, et voksent menneske i gennemsnit burde indtage. Derfor valgte de 10.000 skridt som et nummer."
Og:
Han argumenterer for, at det at rette sig efter arbitrære målsætninger kunne have en negativ effekt. "Tænk, hvis alle tror, at de skal tage 10.000 skridt, men nogen måske ikke fysisk er i stand til at gøre det. Så risikerer man faktisk at komme til skade eller overbelaste sig selv."
Jeg har læst det her flere gange, og er sgu stadig ikke helt sikker på, hvad det betyder.
3. Okay, så hvis nummeret bare er et skøn, men det samtidig er skønsmæssigt ikke at have et nummer: Hvor mange skridt er det så meningen, eller ikke meningen, at vi skal tage hver dag?
Før den der ene undersøgelse blev foretaget i Japan for 50 år siden, havde vi ikke nummeret 10.000. Vi gik bare rundt, uden formål, med utalte skridt. Så fik vi 10.000-tallet, hvem ved hvorfra, og så havde vi pludselig noget at gå efter. Så begyndte vi alle sammen på at prøve at gå 10.000 skridt hver dag. Men nu får vi at vide, at det tal ikke betyder noget. Ingenting. Men skal jeg gå, så, eller hvad? Hvad gør jeg? Er det meningen, at jeg skal gå? Jeg forstår det ikke.
4. Det eneste, han siger, er, at nummeret er skønsmæssigt! Det er ikke at sige noget som helst! Det er ligesom, når man bliver fanget i en samtale med en, der er virkelig skæv, til en fest klokken tre om morgenen – k0ger timen – og han indvier dig i sin teori om lande ("lande er bare linjer, mand"), mens han langsomt brænder huller i sin hættetrøje med en lighter. Det betyder ikke noget!
5. Sidste år så jeg et billede af mig selv, og på det billede var jeg ekstremt fed, så jeg traf en aktiv beslutning om at stoppe med at være fed i et stykke tid. Nu er det jo 2017, så vi kunne sagtens vælge at gøre en hel ting ud af det her – sige, at body positivity og bred accept for alle kropsformer i det mindste gør lidt for at bekæmpe Big Diet og den ustandselige vægttabsindustri, og at hey, hvis du ikke har lyst til at tabe dig, så burde du heller ikke føle dig presset til at gøre det! – men jeg lignede personligt også en telefonboks, som nogen havde taget med i Uniqlo, og det var nået dertil, hvor jeg var tvunget til at tage i far-agtige specialbutikker for at købe cowboybukser, så for mig, personligt, ja, jeg var nået til et sted, hvor jeg gerne ville veje mindre. Kilometertal er subjektivt for alle.
(Foto: Ryan McGuire, via)
Men i hvert fald var mit første skridt (!!!) mod mit mål om at tabe mig at downloade den spøjse kalorie målings-app "My Fitness Pal" og lydigt logge samtlige kalorier, jeg indtog, ind i den. Det var vildt kedeligt, og det er vildt kedeligt at snakke om, men nogle gange er livet bare ikke så spændende, og vi er nødt til at udstå kedsomheden såvel som nedturene og opturene, og det er her, vi er nået til. Det var sommer, og aftenerne var lange og lyse og rare, så jeg begyndte at gå hjem, mens min iPhone talte mine skridt hele vejen. Når jeg så ramte 10.000 skridt, havde jeg forbrændt cirka det samme antal kalorier, som der er i en Double Decker. Min vægt begyndte så småt at dale, og nu kan man se min kæbe igen. Derfor føler jeg, at der er et eller andet ved de 10.000 skridt, der holder.
6. Det, der selvfølgelig er med det, er, at lægens ord vil blive fejlfortolket af nogle mennesker, den slags mennesker, der læser overskrifter og ikke artikler – og er vi ikke alle sammen lidt skyldige i det? Det er vi – og derfor vil der på et eller andet tidspunkt i fremtiden, snart, opstå en situation, hvor nogen sidder på et værtshus og siger: "Ah! Jeg gik 10.000 skridt i dag." Og så vil en anden – en mand, sandsynligvis; den slags mand, der har studeret jura, men aldrig blev jurist eller advokat; sådan en rigtig bajere-og-speedway Brian – manden vil sige: "Ved du godt, at det er BS, det der?"
"Bullshit."
8. Det tror jeg er det farlige ved sundhedsnyheder. At sundhedsretningslinjer bare er tilfældige numre, vi kan vælge at rette os efter eller ikke at rette os efter alt efter, hvilke behov vi har. Drik otte glas vand om dagen. Tre genstande om ugen. 10.000 skridt. Fem stk. frugt og grønt om dagen (og nu ti, absurd nok). 32 gram protein, eller hvad nu. Nul gram kokain. Der er en matrix af numre, som vi bør prøve at leve vores liv efter, og der er en grund til, at vi har dem, og den grund er, at vi alle sammen er voksne, der stoppede med at lytte til vores forældres visdom for mange år siden – hvornår er sidste gang, du rent faktisk, ordentligt, ærligt lyttede til din mor? Hun skal igennem seks forskellige par briller bare for at kigge på en iPad-skærm. Det her er ikke en kvinde, du lytter til – så uden den viden er vi vilde, lovløse hedninge. Og så dukker forskningen pludselig op, som en varm arm om skulderen, og fortæller os, med en klinisk og følelsesforladt stemme, at vi ikke længere kan storme ind på vores værelser, mens vi skriver ordene "JEG HADER DIG!". Hey kammerat, siger den til os, prøv at spis lidt mere fiber, så skider du meget bedre.
9. Hvem har i det helt taget opfundet skridttælleren? Hvornår var første gang nogensinde i verdenshistorien, hvor vi var i stand til at tælle, hvor meget vi gik? Hvad hvis der var nogen, der gerne ville gå 10.000 skridt på en dag i gamle dage? Skulle de så…sådan, tælle dem? Nej. Du har brug for et apparat. To sek, jeg tjekker lige Wikipe—
I 1965 blev en skridttæller under navnet manpo-kei (hvilket betyder "10.000 skridt måleren" – japansk: 万歩計) solgt i Japan af Y. Hatano. [14] Y. Hatano promoverede "manpo-kei skridttællere" fra 1985, efter hans forskning blev accepteret som et bevis på, at 10.000 skridt om dagen var den rette balance af kalorieindtag og aktiv kalorieforbrænding, der skulle til for at holde kroppen sund. Jiro Kato, der grundlagde Yamasa Tokei Keiki Co., Ltd. i Tokyo, fremstillede skridttællere, der blev anerkendt som korrekte, og døbte dem "manpo-meter" (senere "manpo-kei", som firmaet tog patent på). Han hævdede, at det var det første apparat i verden, der kunne måle, hvor mange skridt, man gik. [15]
OMG: opfinderen af skridttælleren fandt også på det skønsmæssige 10.000 tal, udelukkende baseret på sin egen research. Selvfølgelig havde opfinderen af skridttælleren hemmelige bagtanker med at få os til at tælle vores skridt! Så alle i hele verden ville købe sig en skridttæller!
10.000! Skridt! Tallet! Er! Og! Har! Altid! Været! Bull! Shit!
10. Alt, hvad du tror, du ved om sundhed, er løgn. Gå 8.000 skridt i dag, jeg er ligeglad. Spis alt mellem nul og 1000 stykker frugt og grønt. Drik en halv liter vodka. Hvad rager det mig? Smoothies er meningsløse. Det er meningsløst at gå. Sundhed er meningsløs. Det eneste, sundhed er, er forskellen på at dø langsomt og spise meget pizza eller at dø langsomt, men have ret mange armkræfter. Jeg er fuldstændig ligeglad nu. Gå hen, hvor du vil. Tag bussen. Hvor som helst. Bliv siddende i sofaen, så lang tid at du smelter sammen med den og bliver en fast del af den. Sid i din seng, indtil din hud klistrer sig sammen med lagenerne. Jeg er bedøvende ligeglad. RIP 10.000 skridt. I er – og har altid været – ligegyldige.