Kan en indonesisk urtedrik gøre min skede strammere?

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Vice Australien

Jamu er en slags traditionel, indonesisk urtemedicin, der efter sigende er lavet udelukkende med naturlige ingredienser. Man kan købe det i pulverform, og man ser de små pakker over alt. Hver blanding er lavet med et specifikt formål som for eksempel behandling af diabetes eller impotens. En anden effekt, som pulveret tilsyneladende også besidder, har intet med at helbrede sygdomme at gøre. Det skulle efter sigende kunne give dig en strammere skede.

Det siges, at jamu har eksisteret i mere end 1.300 år, og man kan blandt andet se figurer hugget ind i sten, der nyder en dejlig kop af bryggen, på murene ved Borobudur-templet, som blev opført i det ottende århundrede. For bare et par årtier siden blev jamu anset for at være håbløst gammeldags, men præparatet oplever for tiden en renæssance i Indonesien ikke mindst på grund af præsidenten, Joko Widodo, der åbenbart selv drikker et glas hver morgen og har gjort det i 17 år.

Jeg har ikke helt forstået appellen ved jamu, men der er vel en grund til, at det er populært. Der er i hvert fald nok forretninger, der sælger midlet til, at det må have en eller anden effekt, så jeg har bestemt mig for at prøve nogle forskellige varianter og se, hvad der sker. Jeg begynder selvfølgelig med den mærkeligste slags.

Sari Rapet: Vagina-opstrammeren

Ja, den er god nok. Jeg drikker et glas urtemedicin, der har til formål at få min vagina til at trække sig sammen og derved øge nydelsen ved sex. Det er selvfølgelig enhver kvindes største drøm, ikke? Jo, der er helt sikkert nogle misogyne undertoner her, men jeg beslutter mig for at prøve det alligevel.

Jeg begynder hos lægen for at få hans input. Aznan Lelo er professor i farmakologi ved University of North Sumatra og jamu-ekspert. Da vi mødes, fremhæver Aznan de subtile forskelle mellem jamu og andre former for urtemedicin. Han forklarer, at den traditionelle jamu-opskrift bliver overleveret fra generation til generation. De fleste andre typer urtemedicin har ikke så charmerende en forhistorie.

Med det i tankerne – og jeg er ked af at trække ned på det her niveau – spørger jeg, om jamu rent faktisk kan få en kvindes vagina til at trække sig sammen.

”Om det virker i videnskabelig forstand, er ikke rigtig pointen. Kvinder køber vagina-jamuen, fordi de tror, den virker.”

Så det er altså et placebopræparat til din vagina. Det er ikke ligefrem noget, der vækker tillid.

Efter lægen besøger jeg en fornem jamu-forretning i Medan på det nordlige Sumatra. Forretningen ligger nemlig tæt på, hvor jeg bor – i tilfælde af, at mit underliv pludselig eksploderer. Her indtager jeg den fæle cocktail, der både er sur, urteagtig og bitter på samme tid.

Den eneste måde at teste effekten på er ved at dyrke sex og se, hvad der sker. Så det gør jeg så. Det har ingen effekt, kan jeg konkludere. Jeg forestillede mig, at min vagina ligesom ville blive vakt til live, og at min mand ikke ville have en jordisk chance for at undslippe dens greb. Men det sker ikke.

”Måske skal du tage det over længere tid,” tænker han højlydt.

Jeg siger til ham, at det smager af helvede til, og det ikke er noget, jeg har tænkt mig at gøre.

Pegal Linu: Muskel-afslapperen

Jeg går tilbage til forretningen og spørger bestyreren, Eka, hvad den mest populære jamu-blanding er, og hun fortæller mig, at det er pegal linu, der lindrer smerter. Eka blander jamu-pulveret og stiller også et glas med varmt vand frem. Sandsynligvis for, at det skal glide lettere ned. Hvis jeg skulle være positiv, ville jeg sige, at det smager lidt som en kanel-latté, hvis den var 80 procent ren kanel. Den er så krydret, at det er svært at sluge.

Så snart jeg har bundet den, begynder mit hjerte at dunke, og jeg vibrerer nærmest hele vejen hjem. Jeg har aldrig prøvet at tage speed, men jeg forestiller mig, det minder lidt om den her oplevelse. Jeg mistænker de seks ginsengpiller, jeg fik ordrer på at sluge, efter jeg havde drukket ud. Har jeg stadig ømme muskler? Jeg er så ristet på jamu, at jeg slet ikke kan mærke noget.

Da jeg opsøger lægen igen, minder han mig om, at man ikke skal tage let på jamu. I de senere år har skruppelløse jamu-hajer fortyndet deres produkt med andre stoffer som for eksempel steroider for at tilføje et ekstra kick. Aznan nævner også en type jamu, der skal gøre mænd mere virile, men som mange producenter bare blander med Viagra, så det lader til at virke.

Jeg spørger også Aznan, om det er sandt, at jamu kan virke opkvikkende, og han sukker opgivende.

”Hvis du er træt, hvorfor lægger du dig så ikke til at sove?”

Han har en pointe. Indtil videre har han ikke overbevist mig om, at jamu hjælper på noget som helst.

Rapet Wangi: Sved-forsøderen

Den her variant skal efter sigende give en kvindes sved en sødlig aroma. Eftersom jeg er brite og Indonesien er et tropisk land, tilbringer jeg det meste af min tid i en tilstand af komplet opløsning, så det virker som en god ide.

Jeg beslutter mig for at udvide min jagt og går til en mindre og mere rustik forhandler, der drives af en mand ved navn Udin, som er stor jamu-entusiast. Udin har ejet sin forretning siden 2006, og jeg spørger ham, om det er en god branche at arbejde i.

”Det er ikke en god branche – det er den bedste,” siger han og stråler.

Udin fortæller mig, at han tjener godt på at lange jamu over disken, hvilket er helt utroligt, når man tager i betragtning, at jeg køber et glas for 3.000 rupiah (lige under halvanden kroner). Han må virkelig sælge meget af stadset.

Jeg troede som sagt, at jamu, der forsøder min sved, var en god ide. Det skal vise sig, at jeg tog fejl. Det sidste glas jamu, jeg drak, var bittert, men overkommeligt. Den her jamu er ligesom at drikke flydende kompost. For at gøre det hele værre begynder jeg nærmest omgående at svede helt vildt. Er det meningen? Måske er det meningen, det skal få mig til at svede så hårdt, at folk omkring mig bliver immune overfor lugten.

I Udins butik møder jeg en anden kunde, som hedder Fandi og er 34 år gammel. Han er meget begejstret for jamu. Han har indtaget det hele sit liv og kan godt lide det, fordi det er ”naturligt” og får ham til at føle sig ”frisk”. Jeg føler mig ikke så frisk, men folk i forretningen bliver ved med at sige, at det er, fordi jeg ikke er vant til det.

Sehat Badan: Opkvikkeren

Jeg har brug for at følge en endnu mere traditionel fremgangsmåde, så jeg forsøger mig med en lille jamu-bod på fortovet, som er ejet af Yanti. Hun hælder det hele i et glas og begynder så at piske blandingen med et piskeris. Hun lægger alle kræfter i det.

Jeg får præsenteret resultatet i et glas, og det ligner bogstaveligt talt gødning. På overfladen flyder små stykker rundt, der ligner græsstrå. Min gud, det er bittert. Yanti er så venlig at forberede et lille shotglas med varm ingefær og honning, som jeg kan skylle det hele ned med bagefter. Dem vil jeg gerne have ti mere af. Ingefæren smager dejligt og minder om en varm toddy.

Da jeg bevæger mig hjemad, begynder min mave straks at gøre oprør. Jeg begynder at bøvse højlydt. Mine indonesiske venner siger, det er et tegn på, at luften er fanget i min krop, (det kaldes ”masuk angin”), og nu vil det ud.

Hele aftenen går jeg rundt og har det, som om jeg er en levende pruttepude. Har jeg det bedre dagen efter? Ja, det har jeg sådan set, men det er mest, fordi der ikke er mere luft tilbage i min krop.

Havde jamuen så en effekt?

Jeg kan i hvert fald konstatere, at det jamu jeg har indtaget, har haft en effekt på kort sigt – i form af sveden, hjertebanken, eller ekstrem kvalme. Derfor er det sikkert at sige, at ingredienserne i jamu har en form for effekt på kroppen. Det er bare ikke nødvendigvis den rigtige. Min sved lugter i hvert fald ikke sødere, og min vagina er heller ikke blevet strammere.

Måske handler det i virkeligheden om, at man bare skal tro på jamu. Og måske er det nok for alle de mennesker, der regelmæssigt køber det inklusiv Indonesiens præsident.