Kan René Redzepi lære en 7. klasse i Ishøj at spise vilde urter?

“Kan man dø af den der?”

Ida, en høj pige på 13 år, står og peger hen på en bjørneklo, som Mads Ellegaard har spottet. Naturvejlederen Mads har lige forklaret, at bjørnekloen er en invasiv art, som skal udryddes.
“Man kan ikke dø af den, nej. Men den kan give nogle rigtig irriterende udslæt,” forklarer han.

Vi står ved siden af en mark, hvor det skotske højlandskvæg går og græsser. Tilbage i klasselokalet havde han spurgt, hvor mange af eleverne, der havde været ude at samle vilde planter før. Det havde ingen. En enkelt elev havde været ude at plukke æbler, en anden havde prøvet at plukke jordbær.

“Fedt,” svarede Mads Ellegaard. “Faktisk er der ikke så stor forskel på at plukke jordbær og æbler og på at plukke de urter, vi skal ud at finde i dag. Det er bare nogle nye planter, I kommer til at stifte bekendtskab med.

“Det bliver pivgodt.”

Vi er i Ishøj. Af nogen mest kendt for grå betonbyggerier, sociale udfordringer og boligområdet Vejleåparken, som i mange år har været et politisk indsatsområde på grund af kriminalitet og høj arbejdsløshed. Kommunen er i top 10 over landets fattigste og har haft et ry for at være belastet.

Men her er også noget andet. En rig natur, som ligger lige på den anden side af skolens arealer. Et frodigt og mangfoldigt landskab, der byder på løgkarse, mjødurt, brændenælder, vild pastinak, hybenroser og vandmynte. Her er mælkebøtter, peberrod, hyldeblomst og andre vilde planter, som står frit tilgængeligt for alle, der gider at plukke dem og bruge dem hjemme i deres madlavning.

Det er det, eleverne i 7. klasse på Strandgårdsskolen skal prøve i dag. Alt sammen på foranledning af den verdenskendte Noma-kok René Redzepi, der med sit Vild Mad-projekt vil have unge til at få øjnene op for de vilde råvarer, der findes i den danske natur. Projektet er lige nu ved at blive rullet ud i hele landet af non profit-organisationen Mad, som han stiftede i 2011.

LÆS MERE: Når Noma lukker, flytter surdejen med ud til Christiania

“Det smager dårligt, mand. Er du sikker på, at man kan spise det her?”

Vi er på første stop på ruten. På forhånd har Mads Ellegaard forklaret, at vi maksimalt kommer til at gå to kilometer – “som herfra og til Bilka og tilbage igen” – og han har allerede øjnet den første plante, som eleverne skal plukke. Det er mælkebøtter, som står og putter sig nede mellem en stribe lange græsstrå lige på den anden side af skolens område. Mads Ellegaard beder eleverne om at plukke ét mælkebøtteblad hver og prøve at smage på det.

“Skal vi smage på dem? Der er sikkert hunde, der har pisset i det,” lyder det spørgende fra Gracia, som er 15 år.

En anden af drengene, Shafe på 13 år, plukker et lille blad og sætter det mellem tænderne.

“Det er lidt mærkeligt,” konstaterer han, mens han vrænger med ansigtet. “Det smager bare sådan der… grønt.”

Mads Ellegaard pifter og kalder til samling: “Det er rigtig godt. Mælkebøtter kan bruges til mange ting. Jo større bladene bliver, jo flere bitterstoffer er der i dem – så hvis man kan finde nogen, som er små, sprøde og lækre, har de en endnu bedre smag end de store. Nu vil jeg gerne bede jer om at finde 10 små mælkebøtteblade hver, som vi kan lægge i posen og tage med hjem.”

Det er efterhånden mange år siden, at René Redzepi blev kendt som mesterkokken, der satte nordisk mad på det internationale verdenskort. Siden har den anerkendte Noma-chef blandt andet skabt organisationen Mad, som står bag et stort kokkesymposium på Refshaleøen, og som skal være et “globalt madlavningssamfund med en social samvittighed og en appetit for forandring”.

Med projektet Vild Mad, som René Redzepi har lanceret i samarbejde med en række andre organisationer, blandt andet Byhøst, vil han gøre både voksne og unge bedre til at sanke – bedre til at opsøge og samle råvarer i den vilde, danske natur og derefter bruge dem i køkkenet.

“Tænk, hvis vores børn havde en grundviden, der satte dem i stand til at plukke ting i naturen med lige så stor sikkerhed, som når de plukker ting fra hylderne i supermarkedet,” siger René Redzepi. “Hvis de kendte til råvarer som vilde sennepsplanter fra vores strande, skivekamille der blomstrer mellem fortorvsfliserne og myrer, der smager som citron. Hvis vores børn bliver beriget af naturen og lærer at elske den, så tror vi på, at de også vil kæmpe for at beskytte den.”

LÆS MERE: Vi jagtede frølår på en golfbane

Vild Mad består af flere dele: En hjemmeside og en gratis app, som kan bruges til at blive klogere på naturen og de planter, der findes. Med app’ens kompas-funktion kan du lære om 10 forskellige sankelandskaber, der er udførlige beskrivelse af mere end 100 ingredienser og en stor database med opskrifter udviklet specifikt til vilde råvarer. Derudover er der et omfattende undervisningsmateriale, som kan implementeres i forskellige fag i folkeskolen, og et samarbejde med 50 naturvejledere i hele landet – der iblandt Mads Ellegaard i Ishøj – som står for at arrangere sanketure for skoleklasser og for private.

“Det er følelsen af at koge 14 års erfaring ned til noget, som alle kan tage del i,” siger René Redzepi. “Vi kan simpelthen ikke vente med at dele det hele.”

Asfalten og de gule murstensbygninger forsvinder gradvist længere væk, og i stedet åbner naturen åbner sig op. Mads Ellegaard stopper ved en række høje planter med store, krøllede blade, der står tæt på den lille Baldersbæk, der løber gennem området. Han peger over på dem og spørger, om nogen kan fortæller ham, hvad det er.

På vejen har eleverne haft mere travlt med at joke med hinanden, tale om fodbold, vende weekendens begivenheder og diskutere, hvorvidt man skal være 15 år eller ej for at arbejde på McDonald’s. Mads Ellegaard ved godt, at det kan være op ad bakke at få unge til at interessere sig for, hvad naturen har at byde på. Han mener, at et projekt som Vild Mad giver god mening – især på Vestegnen, hvor mange unge aldrig har prøvet at være ude at samle planter før.

“For mange af dem er det her nyt. Det er vigtigt, at de unge ser naturen som en ressource. Det er ikke kun noget, man kan kigge på – man kan også smage på den, lugte til den og bruge den. Hvis vi lærer de unge, hvor fed naturen er, tager de måske også mere ejerskab over den,” siger Mads Ellegaard og kommer med et eksempel:

“Jeg havde en 7. Klasse med ude at plukke løgkarse, og én af eleverne fortalte, at de her planter har han stående nede foran døren – så nu ville han op og snakke med sin mormor, så hun kunne komme ned og bruge dem. Han lavede den her kobling med, at mormor står bag kødgryderne, og at de her planter står lige udenfor. Den slags er jo fedt.”

Efter halvanden time når vi Ishøj Sø. På en lille græseng i nærheden har eleverne sanket hyldeblomst og skvalderkål, og der er også røget løgkarse og hybenroser i de gennemsigtige poser. Nu skal eleverne plukke den sidste plante. Det er vandmynte, som Mads Ellegaard forklarer, er “meget, meget stærkt i smagen”. Han bukker sig ned og hiver en lille plante op fra den fugtige jord.

“Så jeg vil gerne have jer til at tage et blad og nulre det mellem fingrene og så prøve at dufte til det,” siger han og deler nogle af bladene ud.

Han har forklaret eleverne, at når man sanker, er det vigtigt, at man aldrig tager mere end en tredjedel, og at man aldrig må tage det sidste. Ellers er der ikke noget tilbage til de næste, der kommer, og der vil ikke komme nye planter.

LÆS MERE: Vi klartrede på klipper med Nomas topløse urtesamle i Australien

De fleste elever har for længst mistet koncentrationen – for nogle af dem skete det allerede en halv time tidligere – men de gør alligevel, som de har fået besked på. Selv dem, der få minutter tidligere var ved at kløjs i en mjødurt, tager fat i et blad. Én efter én lever de op.

“Årh, hvor det dufter, mand,” lyder det fra én af pigerne.

“Det er jo for vildt,” siger en anden.

“Må man ikke smage det?” spørger én af drengene.

“Hvad kan man bruge den her til?” spørger en fjerde.

Mads Ellegaard trisser over til mig og læner sig ind for at hviske noget i mit øre. Jeg kan næsten fornemme hans smil: “Det er fedt at høre, ikke?”

Tilbage på skolen er Mads Ellegaard godt tilfreds med dagens resultat. Poserne er fyldt til bristepunktet, og selvom ikke alle har prøvet det hele, har de fleste elever prøvet at røre, dufte og smage på de planter, de skulle finde i dag.

Han tager ordet i klassen og siger, at de også skal huske at fortælle om det derhjemme.

“Det er vigtigt, at I husker at bruge det, I har lært. Så kan I lave mange lækre ting.”

Bagefter går eleverne i kantinen. De skal lave mad af de planter, de har plukket. Nogle af planterne har været i hænderne på eleverne for første gang. Måske ikke for sidste.
Resultatet blev pesto af skvalderkål, salat med mælkebøtteblade og rosenblade til pynt, frikadeller med finthakket vejbred, og hyldeblomstsaft.

Det er ren Noma i skoleform. Og det er egentlig meget fedt.