FYI.

This story is over 5 years old.

Ny Musik

Father John Misty synger om at knalde Taylor Swift i virtual reality i ny single

“Hvis du ikke tror, at hele den her virtual reality-bølge kommer til at munde ud i sex med kendisser, så lyver du for dig selv,” siger Father John.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey

Father John Mistys nye album, Pure Comedy, udkommer den 7. april. Og det har han fortalt os på mange forskellige måder siden slutningen af januar. Han har udgivet en oprigtigt underholdende kortfilm på 25 minutter, forsvaret Nickelback og figurativt fortæret sig selv i en sang, der handler om at være en kaukasisk mand med en guitar. Lørdag aften var han den musikalske gæst i Saturday Night Live, hvor han spillede titelnummeret fra sit kommende album og havde premiere på en ny sang. Den nye sang, der har fået en del opmærksomhed efterfølgende, hedder "Total Entertainment Forever" og starter med følgende linjer:

Annoncering

Bedding Taylor Swift every night inside the Oculus Rift
After mister and the missus finish dinner and the dishes

Et nik til en Kanye-sang, en reference til virtual reality og en Taylor Swift-reference. Hvilken sindsoprivende postmodernisme.

Det var ret tydeligt, at Misty ikke glorificerede noget, men lavede en parodi på en dystopisk nær-fremtid (eller nutid). Men på den anden side: Father John Misty er en velstående slange, fast besluttet på at fortære sin egen hale. Og i stedet for at vente på, at hele den her situation udviklede sig af sig selv, tog Misty en snak med Exclaim! i går eftermiddags, hvor han udtalte sig om sin nye sangtekst. Som så meget andet, der opstår i Mistys hjerne, indeholder den nogle interessante ideer, nogle bizarre referencer og, i sidste ende, en lidt tåkrummende teori om tidsånden. Vi ser nærmere på hans forklaring:

Menneskelige civilisationer har underholdt sig selv på frastødende måder siden tidernes morgen – om det er at brænde kristne på bålet, eller hvad nu. Vi er nødt til at overveje, at der måske i dag også er måder, vi underholder os selv på, der er lige så dybt forstyrrede. Det tror jeg er vigtigt – ikke at antage, at alle aspekter af den måde, vi lever på i dag, er direkte produkter af menneskeligt fremskridt.

Faktum er, at jeg ikke ønsker at se Taylor Swift udsat for den virkelighed. Det er det værste, jeg kan forestille mig; det er så modbydeligt. Men igen, det hænger sammen med fremskridt, hvor det var tanken, at internettet skulle blive det her nye demokrati, et utopi af information, hvor alle havde en stemme, og vi alle sammen var forbundne og ville opleve sand demokrati – og så er resultatet bare blevet pornografi, efterfulgt af ramaskrig. Værktøjerne repræsenterer en eller anden form for teknologisk fremgang, men hvis vi ikke er i stand til at opføre os som mere end vrede røvhuller på ecstasy med verdens mest avancerede teknologi ved vores fingerspidser, hvor meget fremskridt kan man så i virkeligheden tale om?

Annoncering

Og hvis du ikke tror, at hele den her virtual reality-bølge kommer til at munde ud i sex med kendisser, så lyver du for dig selv. Face recognition? Jeg mener, der sidder folk og arbejder på det lige nu. Det er absurd. Der sidder nogen med det der headset på. Det er bare, OMG, hvor mange forskellige måder har menneskeracen lige brug for at kunne onanere på?

Derfor er der en del sange på albummet, hvor jeg siger, 'Er det her fremskridt? Som i: Er det virkelig sådan her, fremskridt ser ud?'

Det viser sig, at det at forklare verden, hvad man mener med sine sangtekster er lidt ligesom onani. Man lærer som regel ikke så meget, man gør det mest for at få den øjeblikkelige tilfredsstillelse, og man ender ofte midt i et større og mere klistret svineri, end man var i til at begynde med.

Se Father John Mistys fulde SNL-optrædener her:

Topfoto via Father John Misty på Facebook.