Kenneth er ikke-binær trans og føler sig svigtet af Roskilde Festival

Tirsdag går Kenneth rundt på Roskilde Festival sammen med sin mand og en ven.

“Så kommer den her stive, store fyr over og siger ‘fuck, hvor er du klam’ eller noget i den dur. Jeg hører det kun halvt, så jeg stopper op og spørger, hvad han sagde. Han spørger, hvorfor jeg render rundt i det her tøj, omtaler mig som ‘den’ og kalder mig en luder,” fortæller Kenneth Ruus Blankensteiner Nielsen, der er bedre kendt under sit dj- og drag-kunsternavn Kenneth Cockwhore. Det er også under det navn, at han på lørdag optræder på festivalen som en del af Kirsten Astrups cabaret-parade, der slutter på Gloria.

Kenneth identificerer sig som ikke-binær transperson og vil egentlig helst bare kaldes Kenneth. Han har heller ikke noget imod at blive kaldt ‘han’ eller ‘hun’, men han vil bestemt ikke kaldes for ‘den’.

Så Kenneth beder sin mand om at hente en vagt, og det her er, hvad der derefter sker, ifølge Kenneth.

Vagten kommer og tilkalder hurtigt en supervisor, som tilkalder endnu en, så de til sidst står tre mennesker i orange veste. “Den tredje supervisor går hen og snakker med ham fyren uden at have hørt min version af sagen først, og de taler lidt, griner, og da de siger farvel, giver de hinanden en highfive, og så går ham fyren.”

Kenneth bliver vred over, at manden uden videre fik lov at gå, for han ville gerne have haft, at episoden fik konsekvenser for ham – for eksempel at han fik klippet sit armbånd. “Men supervisoren siger, at vi jo er en blandet flok på festivalen, og at det jo kan ske. Hun synes, vi gør et stort nummer ud af det.”

Efterfølgende har Kenneth været frustreret over vagternes håndtering af situationen. Særligt fordi festivalen de seneste tre år officielt har haft fokus på lighed, og netop i år er har fokus på krænkende adfærd. Derfor føler Kenneth det som et svigt, at vagterne efter hans mening ikke var klædt på til at håndtere situationen.

”Vagterne bør have en brief om, hvordan man reagerer, når nogle føler sig krænket. De skal også vide, hvad transfobi og homofobi er, og hvordan de skal håndtere det. De skal ikke give den krænkede skyldfølelse for at være besværlig, og så vil jeg gerne have, at han havde fået klippet sit armbånd, for vi skal ikke finde os i det her.”

Men sådan et brief om, hvordan man håndtere krænkelser, har vagterne faktisk fået, fortæller Christina Bilde, der er talskvinde for Roskilde Festival. Gennem et obligatorisk e-learning-progam har vagterne lært, hvordan de skal håndtere krænkelser generelt.

Ifølge Christina Bilde tager man Kenneths oplevelse alvorligt og har derfor også fulgt op på den. Men i forhold til selve hændelsesforløbet har vagterne gjort, som de har fået at vide, at de skal.

“Forløbet er rigtigt. Man har tilkaldt en supervisor og taget en snak med vedkommende,” udtaler Christina Bilde, der siger, at det ikke er vagternes opgave at klippe folks armbånd i sådan en situation, men at give dem en mundtlig advarsel. “De fleste mennesker er ordentlige mennesker, så hvis man tager en alvorlig samtale med dem, kan de godt selv se, de har opført sig dårligt,” siger Christina Bilde.

“Så kan man bagefter følge op og se på, om det kunne have været håndteret anderledes. I det konkrete tilfælde har vi fulgt op på situationen. Mere kan jeg ikke sige, for det er en personalesag.” Generelt mener hun, at Roskilde Festival favner seksuelle- og kønslige minoriteter godt, og når de laver undersøgelser af gæsternes oplevelser på festivalen, er det ikke deres oplevelse, at der er et stort problem på det her område.

Men det er Kenneth uenig i. Han er kommet på festivalen gennem fem år og ifølge ham, er Roskilde Festival hverken et værre eller bedre sted at stikke udenfor normen end andre steder. På redaktionen har vi kendskab til flere andre transpersoner og ikke-binære, der har haft dårlige oplevelser på festivalen. Nogle har ikke ønsket at udtale sig, andre er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

”Roskilde er ikke en safe haven,” siger Kenneth. “Det, der foregår andre steder i samfundet, foregår også her. Et kokostume og en ølbong er det, der er accepteret. En straight dude, der synes, det er sjovt at tage kjole på. Men hvis du faktisk lever det, så kan folk ikke forstå det. Så bliver det for meget.”

Kenneth har politianmeldt hændelsen forleden. Ikke fordi han regner med, at der kommer noget ud af det, men fordi han mener, det er vigtigt, at politiet ved, hvor mange tilfælde af transfobi og homofobi der finder sted. Han har i det hele taget brugt meget energi på hændelsen og forstår godt, hvis andre som ham, ikke magter konsekvenserne af at tage på festival.

”I går gad jeg faktisk ikke være her, men det er også min Roskilde Festival. Man må gøre op med sig selv, om man har overskud til at være her og deale med det. Og det er helt fair, hvis man ikke har det.”