Denne vietnamesiske iskaffe er det tætteste man kommer på en kur mod jetlag

At finde en kur mod jetlag kan føles som en lige så håbløs opgave som at finde en kur mod tømmermænd. Jetlag er uundgåeligt, og som rejsende må man derfor bare håndtere de skiftende tidszoner.

vietnamese_coffee_IMGP5410

Men vietnameserne har et effektivt våben mod jetlag: ca phe sua da, en iskaffe lavet på heftige Robusta-bønner, brygget med et vietnamesisk kaffefilter og sødet med kondenseret mælk. Det er som koffeinheftigt slik, og så er det din bedste ven, hvis du skal udforske Vietnams mangfoldige geografi, kultur og historie.

Videos by VICE

OPSKRIFT: Vietnamesisk iskaffe
vietnamese_coffee_IMGP4437

Kaffen bliver serveret på en meget elegant måde. Den meget søde kondenserede mælk breder sig ud i bunden af glasset, hvorefter den får selskab af den ekstremt fyldige kaffe. Derefter er det op til den drikkende part at røre de to bestanddele sammen, inden det er tid til at nyde den tykke og formfuldendte drik. Den skal være både sød og bitter, og alt efter hvilken bønne man har brugt, har den en herlig nøddeagtig smag.

Photo

Man skal dog være opmærksom på, at den i nogle tilfælde bliver serveret på gaden med lavkvalitets mokka. Jeg har til tider været helt overbevist om, at nogle gadesælgere lader som om, at de bruger rigtigt bønner, men egentlig bare hælder pulverkaffe i et vietnamesisk kaffefilter. Der har endda verseret rygter om, at folk har fået serveret forloren kaffe lavet af kemikalier, soyabønner og majs. Kvaliteten varierer derfor en del, men generelt er det en meget billig drik, og den koster et sted mellem 20,000 og 70,000 VND (6,50-22,50kr), alt afhængigt af sted og kvalitet.

vietnamese_coffee_IMGP4440

Og selvom kaffen på disse kanter er en essentiel del af både den lokale og den rejsendes hverdag, så kan man faktisk også lave den andre steder end i Vietnam. For at være helt sikker på at jeg ikke overså selv den mindste detalje, bad jeg ejeren af Indochines Estates Coffee, Phat Pham, om at vise os hele processen. Phats caféer ligger rundt omkring i Ho Chi Minh City, og han får sin kaffe fra sin families farm i Da Lat, et område af Vietnam der både kan prale af at producere voldsomme mængder kaffe og af at være indehaver af en rig kaffekultur.

vietnamese_coffee_IMGP4442

At kaffen er fintmalet er helt essentielt for Phats opskrift, og han anbefaler en vietnamesisk Bourbon Arabica-bønne, der er ristet medium-mørk. Han kan også godt lide en mørkristet blanding bestående af 75 procent Bourbon Arabica og 25 procent Robusta, eller en 50-50 blanding af Ethiopia Yergacheff og Colombia. Kaffen skal derefter brygges gennem et vietnamesisk kaffefilter af rustfrit stål, inden det blandes med sødet kondenseret mælk og is.

Uanset om man drikker ca phe sua da i Ho Chi Minh City, eller man laver den derhjemme, så er resultatet med garanti en både delikat og kølende energi-bombe.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret på MUNCHIES USA i april 2015.