FYI.

This story is over 5 years old.

guide

En VICE guide til Star Wars

Nørder: Kommentarsektionen er nedenunder, I ved hvordan det fungerer.
18.12.15

Illustrationer af Meaghan Garvey

Denne artikel blev oprindeligt udgivet på VICE US

A ER FOR A LONG TIME AGO IN A GALAXY FAR, FAR AWAY

Det er lige meget hvor meget at der bliver talt engelsk med en fesen aristokratisk accent, og at mange af rumvæsnerne ligner pimpede udgaver af arter på jorden – ALT hvad der sker i filmene skete for lang tid siden i et solsystem mange lysår væk fra os. Alle ligheder er totalt tilfældige.

Tænk på det sådan her: Universet er uendeligt og det udvider sig hele tiden, men der er et begrænset udvalg af elementære partikler, som kan arrangeres og muteres til at blive til verdener og mennesker og sådan noget. Så det er meget muligt, at der virkelig, virkelig, virkelig langt væk findes nogle menneskelignende væsner, som har skabt et sprog, der minder om engelsk og som drikker mælk. (Men blå mælk fordi det er ikke ALTING, der er ligesom på jorden, vel?) Det handler faktisk bare om matematik.

Annoncering

Værd at nævne: Ahmad Best; Adam Drivers Mærkelige Ansigt

B ER FOR "BLAST!"

Når nogen i Star Wars universet har lyst til at bande, så siger de bare "blast." Det er utvivlsomt den mest urealistiske del af Star Wars. Jeg mener, jeg kan godt acceptere at en galakse, som ligger millioner af lysår væk, opfandt noget teknologi, så de kan hoppe rundt fra planet til planet og slås med lyssværd og skyde hinanden med laserpistoler.

Men oven i det forventes vi at skulle acceptere, at cirka 60 procent af livsformerne derude er menneskelige, og at de fleste af dem er overvejende menneskeformede, og at størstedelen af dem taler engelsk. Men til trods for alle lighederne til vores verden og sprog, så råber de ikke "motherfucker!", når nogen skyder en fucking laser i hovedet på dem? Fuck det, mand.

Værd at nævne: Billy Dee Williams

C ER FOR CORPORATE LORT, SOM DISNEY VIL HAVE DIG TIL AT KØBE

Den der iPhone-kontrollerede BB-8 er Julen 2015's Turbo Man. Star Wars betyder meget for mange mennesker, men mest af alt så er det en god måde at sælge en masse droide-legetøj på.

Værd at nævne: C-3PO, Cloud City

D ER FOR DADDY

En af grundene til at The Force Awakens har premiere op til jul (tror jeg), er så millioner er nørdede drenge over hele verden kan tage deres lige så nørdede fædre med i biffen. Bare betragt det som en hyggelig far-søn-ting, og ikke en Disney-dikteret Bataan Death March til den nærmeste biograf, hvor du kan deltage i vores samfunds sidste store kollektive kulturelle oplevelse, før internettet har smadret den sidste rest af monokultur, som vores verden kan præstere.

Annoncering

Værd at nævne: Dark Side, Darth et eller andet…, Dexter Jettster, Droider

E ER FOR EN LILLE SMULE SKUFFELSE

The Force Awakens kan umuligt være ligeså god, som du håber den er. Hvis den ender med at være en rimelig standard rum-action film, så bliver du sur, fordi der ikke er nok politisk magtspil og traktatforhandlinger. Hvis der er for meget rum-bureaukrati, så bliver alle nørderne bare vrede over, at den minder for meget om The Clone Wars, som var fucking ringe. Der er enten for meget Luke Skywalker eller ikke Luke Skywalker nok. Lyssværdkampene er enten for kedelige, eller også afviger Kylo Rens teknik for meget fra de syv accepterede former for nærkamp med lyssværd. JJ Abrams kommer til at ødelægge Star Wars, samtidig med at han redder Star Wars. Der vil både blive kastet lort og guld efter The Force Awakens.

Værd at nævne: Ewoks; Enhver Nørd Kommer Til At Se Den Her Film.

F ER FOR FRANCIS FORD COPPOLA

George Lucas ville egentlig bare lave nogle beskedne små film. Han havde ikke forventet, at Star Wars ville gøre ham både rig og berømt. Han ville lave mærkeligt lort som THX 1138, og nostalgiske værker om sine teenageår, hvor han kørte rundt på knallert og råbte ting efter kvinder.

George Lucas' ven og tidligere semi-mentor Francis Ford Coppola har for nyligt sagt, at det var "en skam", at hans ven George "blev fortabt" i Star Wars serien. Men du skal ikke bekymre dig, Francis. Nu hvor Disney har købt rettighederne til Star Wars universet, så kan George Lucas sikkert vende tilbage til at lave film, som alle totalt er ligeglade med.

Annoncering

Værd at nævne: Force (The); Fuck Star Trek

G ER FOR "GODDAMN, DET ER MANGE PENGE!"

Beløbet, som den nye film kommer til at indtjene i bare den første weekend, kommer til at overstige adskillige østaters samlede BNP.

Værd at nævne: George Lucas; Greedo; Graflex Flash

H ER FOR BROADWAY-MUSICALEN 'HAMILTON'

Hamilton er en rappet broadway-musical af Lin-Manuel Miranda om amerikanske historie, rette mod voksne med for mange penge. Lin-Manuel Miranda skrev også noget ny musik til The Force Awakens, fordi John Williams ikke rigtig havde lyst.

Værd at nævne: Han Solo

I ER FOR "I'VE GOT A BAD FEELING ABOUT THIS"

Det her er den mest ytrede sætning i Star Wars filmene. Det er sikkert også noget, jeg ville sige, lige efter at have taget ayahuasca, fordi det virker som noget, man virkelig skal være i humør til, og hvis jeg ikke var det, eller selv hvis jeg troede, at jeg var, så ville det sikkert ramme mig på et mærkeligt tidspunkt, og så ville jeg sikkert få en psykose og aldrig rigtigt blive mig selv igen – vent, hvad var det vi snakkede om?

Værd at nævne: "It's a traaaaaaaaaap"; Imperiet

J ER FOR JAKKU

En af grundene til at man vurderer, at Disney kommer til at tjene 175 mia. kroner på The Force Awakens over de næste fem år er, at de har indset, at hvis man skal tjene penge, skal man bare tage noget gammel, klaske et nyt navn på, og så sige til alle, at det er splinternyt. Så derfor: Jakku er Tatooine, og lad ikke JJ Abrams bilde dig noget andet ind. Nørder: Kommentarsektionen er nedenunder, I ved hvordan det fungerer.

Annoncering

Værd at nævne: JJ Abrams; Jabba the Hutt; Jango Fett; Jizz

K ER FOR KASDAN, LAWRENCE

Lawrence Kasdan er en gud iblandt mennesker. Han skrev The Empire Strikes Back, den bedste Star Wars film ifølge alle, som ikke er en idiot eller en troll, og så skrev han fandme Raiders of the Lost Ark lige bagefter, og fortsatte med at sætte ild til manuskriptbranchen i 1980'erne. Body Heat? Det var ham. Silverado. Jep. The Big Chill er den bedste kritik af hippiekulturen siden "Slouching Through Bethlehem." Manden har forstand på et filmmanuskript, okay? Hvis The Force Awakens er nederen, så giv JJ skylden, fordi han er medforfatter. Lawrence Kasdan for prez.

Værd at nævne: Kathleen Kennedy; Kessel Run

L ER FOR LUKE SKYWALKER

Kan du huske, hvordan Luke Skywalker så meget anderledes ud i Empire Strikes Back, fordi Mark Hamill var involveret i et biluheld, og så skrev de det Wampa-angreb ind i starten for at forklare det? Okay, men Luke Skywalker kommer også til at se anderledes ud den her gang, for nu er han ældre end Gud og sporter et Obi-Wan skæg.

Er det hans robothånd, der rører ved R2 i traileren? Er han Sith nu? Er han kun med i de sidste fem minutter? Hold nu bare kæft, og tag ind og se den i stedet.

Værd at nævne: Lucasfilm, Life Day

M ER FOR MAZ KANATA

Maz Kanata er en af de eneste computeranimerede karakterer i den nye film. Hun bliver spillet af Oscar-vinderen Lupita Nyong'o og er sikkert den nye Yoda eller noget. Nogen spekulerer i at hun er en Jawa uden kappe, men sådan er det sikkert ikke.

Annoncering

Værd at nævne: Midichlorians; Millioner af dollars; McCool, Droopy

N ER FOR NAVNE

Hvorfor er alle karakterernes navne i Star Wars så fucking indviklede? "Maz Kanata" lyder lidt som et eller andet opfundet ord, som din onkel forsøger at spille i Scrabble til en million point på et tredobbelt point-felt. Kylo Ren? Det lyder så irsk, at jeg er rimelig sikker på, at James Joyce fandt på det først.

Værd at nævne: Nørder; Nerfherder

O ER FOR ORGASME

Selvom der ikke er nogen, der har fået en orgasme foran kameraet i en Star Wars film (medmindre en Storm Trooper helt diskret står og cremer sig selv i en eller anden scene?), så findes der en teenager et eller andet sted derude, som planlægger at give eller få et virkelig ærgrerligt håndjob bagerst i salen til The Force Awakens.

Værd at nævne: Obi-Wan; Opening-Crawl

P ER FOR 'POSTCARDS FROM THE EDGE'

Carrie Fisher burde skrive en Star Wars spin-off film om en udkneppet Oola fra Jabbas palads, som er afhængig af Death Sticks, som må affinde sig med sin mors fortid som fræk danserinde for en anden Hutt i 30 BBY.

Værd at nævne: Padawan, Poo-doo

Q ER FOR QUI-GON JINN

Liam Neeson har en lang række styrker som skuespiller, men at vifte med et lyssværd er ikke en af dem. Qui-Gon var en bullshit Jedi. Han lyttede ikke til Rådet om at opfostre Anakin, han så ikke Handelsføderationens fælde komme, han stolede ikke på Obi-Wan's intuition, og at snyde med terningerne kan umuligt være inden for Jedi'ernes æreskodeks. En god del af skylden for Jedi'ernes fald og Imperiets stigende magt kan placeres direkte på Qui-Gons skuldre. Fuck ham.

Annoncering

Værd at nævne: Queen Amidala

R ER FOR RØVNEDEREN KARAKTERER.

Jar Jar Binks. Ewoks. Nute Gunray. Count Dooku. General Grievous. Slave Leia. "It's a trap" fyren. Alle de karakterer var de værste nogensinde af en eller anden grund. Men du elsker dem sikkert også, for en del af det at elske Star Wars er at hade Star Wars.

Værd at nævne: Ridley, Daisy; Republikanere som godt kan lide Imperiet; Return of the Jedi blev næsten instrueret af David Lynch.

S ER FOR 'SHADOWS OF THE EMPIRE'

Shadows of the Empire var en bog, tegneserie og et N64 spil baseret på, hvad der skete imellem Empire Strikes Back og Return of the Jedi. Den dækker Leias søgen efter Han Solo, som er indespærret i carbonit, og der er en smugler, som hedder Dash Rendar, som er ret meget ligesom Han Solo. Den er bedre end nogen af prequel-filmene, selvom det tætteste, den kom på biograferne, var en børnebog, der blev solgt ved kassen i supermarkedet.

Værd at nævne: Star Wars (øhm, hallo…)

T ER FOR "THIS"

"This" er det første ord, der bliver talt i The Force Awakens ifølge JJ Abrams. Spoilere skal da også bare ødelægge alting. ALTING.

Værd at nævne: Tauntaun; Teorier

U ER FOR UDVIDET UNIVERS

Det er kun kanonen, der betyder noget nu. Bare fortsæt.

Værd at nævne: Utinni

V ER FOR VAPORISATOR

Prøv at hør dude, det er formentlig en god idé at se The Force Awakens, mens du er høj. Hvis du skal se den med din far, så sørg for, at han også er høj.

Annoncering

Værd at nævne: Episode V; "Vader" betyder "Far" på Hollandsk (mindfuck)

W ER FOR WOOKIEEPEDIA

Star Wars universets svar på The Hitchhiker's Guide to the Galaxy. Ligesom bogen inde i bogen The Hitchhiker's Guide to the Galaxy. Altså, ikke ligesom en rigtig bog der er sat ind i The Hitchhiker's Guide to the Galaxy, men den bog de altid læser i The Hitchhiker's Guide to the Galaxy, som også hedder The Hitchhiker's Guide to the Galaxy. Fuck. Anyway, måske er det bare en Star Wars version af Wikipedia, og hvis du nogensinde har spekuleret på, hvilken slags rum-klamydia Han Solo blev smittet med efter orgiet, der fandt sted efter Slaget om Yavin, så vil jeg foreslå, at du tager et kig på det.

Værd at nævne: Wookies

X FOR XXX

Der findes mange Star Wars porno-parodier med høj production value. Selvom vi ufravigeligt støtter pornografi, så støtter vi ikke piratkopier. Så derfor – køb dvd'en i stedet for at finde et sammenklip af alle cumshotsne på PorhHub.

Værd at nævne: X-wings; X-kærester, som blev sure på Han Solo over hans rum-klamydia.

Y ER FOR YADDLE

Yaddle er den kvindelige version af Yoda. Hun har en fletning. Hun er ikke med i den nye film.

Værd at nævne: Yavin

Z ER FOR ZABRAK

Som vi har nævnt tidligere i denne guide, så deler rumvæsenerne i Star Wars universet en hel del træk med væsener på jorden, selvom det foregår i en galakse virkelig fucking langt væk. Admiral Ackbar er en karpe i en hvid tøje, Jabba er en slags snegl og Max Rebo ligner en Peter Plys-hallucination man har, mens man er på meskalin.

Helt i tråd med den her trend for rumvæsener, der er rimelig snydt ud af næsen på tilsvarende arter på jorden, så har Darth Maul, som er Zabrak, horn og spidse tænder. George Lucas sendte sikkert en clip-art til sit designhold med noten: "Han er ond, så han skal se sådan her ud. Come on, Industrial Light & Magic, karaktererne i Ahh! Real Monsters ser mere originale ud end halvdelen af crowden i Mos Eisley.

Værd at nævne: Zahn, Timothy; Zuckuss.

Mere fra VICE:

'Mød den danske mande-escort, der elsker sit arbejde'

'VICE's overlevelsesguide til julen'

'Jeg tager ni gram GHB hver aften for at behandle min narkolepsi'