Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA
Westernfilm har typisk været meget mandsdominerede, men genren har altid haft mange kvindelige seere og har også skabt plads til stærke kvindelige karakterer på lærredet. Nu tager Godless – en ny Netflix-serie, der har premiere 22. november og er udviklet af Scott Frank – den klassiske western og opgraderer den med en hold stærke kvinder, blandt andre Michelle Dockery, som du måske kender fra Downtown Abbey, og Merritt Wever, der har medvirket i blandt andre The Walking Dead og New Girl.
Mange af scenerne i serien finder sted i La Belle i New Mexico, en lille by, hvor der kun bor kvinder. Men da den berygtede forbryder Frank Griffin (spillet af Jeff Daniels) og hans bande sætter kurs mod La Belle i jagten på en ung mand ved navn Roy (Jack O’Connell), må byens kvinder ”forsvare sig mod en bande morderiske forbrydere midt i det vilde vesten”.
Broadly har talt med Merritt Wever, som spiller Mary Agnes, en enke fra La Belle, der ikke er bange for at trække sin revolver. Wever fortalte os om udfordringerne ved at spille hård på skærmen og om at ruste sig til den konstante storm af grumme nyheder om branchens problemer med sexisme og overgreb.
Foto: Netflix
Broadly: Kan du fortælle om, hvordan du udviklede din rolle i serien, hvad dit yndlingsaspekt ved karakteren er, og hvorfor du gerne ville spille hende?
Merritt Wever: De tilbød mig rollen, inden jeg kunne nå at aflægge en prøve. Det gjorde mig lidt bekymret, for hvad nu hvis jeg dukkede op første dag og sagde min første replik, og de sagde, 'Uha, nej. Det var slet ikke det, vi ledte efter'. Men samtidigt vidste jeg også, det var en god rolle.
Jeg fik den oprindelige tilbudt i spillefilmsformat. Jeg tror, Scott Frank havde haft planer om at lave den som en film i lang tid, men udvidede den så til en serie på syv afsnit. Jeg kunne godt se, at Mary var en god rolle, men jeg læste ikke det hele før et par måneder senere. Jeg ved stadig ikke helt, hvorfor de valgte mig til den rolle! På papiret virker Mary så barsk og stærk, og sådan havde jeg det ikke personligt, mens optagelserne stod på. Jeg var bange for, at jeg ikke ville være troværdig i rollen, og den frygt var til stede hele vejen i gennem. Så i stedet udforskede jeg alle de måder, hun ikke er så stærk på. Der, hvor hun er sårbar. Jeg prøvede at finde flere nuancer i det at være barsk.
Hun har en meget stille styrke over sig. Hun er ikke en overkarikeret superhelt. Det kan jeg godt lide.
Tak. Ja, hun er kompleks.
Westerns er jo typisk meget mandsdominerede, og det er typisk mænd, der ser dem…
Det er nok derfor, jeg aldrig har set så mange af dem. De har aldrig fascineret mig… Men jeg forstår godt, hvorfor genren appellerer til folk, det gør jeg virkelig. Jeg forstår det godt, og der er plads til meget inden for den genre.
Der lader til at være en del interesse omkring at modernisere westerngenren. Sidste år var der film som Hell or High Water, In the Valley of Violence – de er moderne versioner af en klassisk genre. Jeg kan godt lide, at byen i serien er fuld af kvinder. Det er et stærkt koncept.
Ja, det er en fantastisk idé. En by fuld af kvinder engang efter jordens undergang. Jeg tænkte over det her i morges, og jeg ved ikke, om det passer eller ej, men da jeg læste manuskriptet, husker jeg det som, at der er stor forskel på Mary Agnes og de andre kvinder i byen, især Charlotte, som spilles af Samantha Soule.
De andre kvinder er mindre bevidste om de farer, der lurer. De er også mere åbne overfor at invitere mænd ind i byen. Som om mændene skulle kunne redde dem. At hvis vi bare lader dem overtage minedriften, så forsvinder alle vores problemer.
Før jeg begyndte at se Godless, havde jeg en idé om, at serien handlede om, hvordan mænd altid ødelægger alting. Jeff Daniels’ karakter trækker et blodigt spor efter sig. Blev det også præsenteret sådan for dig?
At det er en western om mænd, der ødelægger alt? Sådan havde jeg ikke tænkt på det… Jeg ser dem ikke som karakterer, der ødelægger det hele. Men det er også en historie fra en anden tid, og mændene er produkter af deres tid.
At alle mændene dør er forfærdeligt og tragisk… men det bliver også en mulighed for kvinderne i byen. For Mary Agnes bliver det en økonomisk mulighed og en vej til magten. Hun finder ud af, hvordan byen kan overleve uden at give slip på kontrollen over den. Jeg tror, hun ved, det er meget vigtigt.
Det var måske egentlig det, jeg mente, da jeg sagde, at Mary er i mod at mændene bare skal komme ind og ”redde” byen. For det første så er det bare ønsketænkning. Det sker aldrig. Man skal ikke stole på dem. Men det var faktisk slet ikke pointen, da vi først begyndte at filme.
Steven Soderbergh er producer på Godless. Så du nogensinde ham under optagelserne?
Nej, jeg har aldrig mødt ham eller talt med ham. Men det var fedt at arbejde sammen med Scott. Han er et dejligt menneske. Jeg har det med altid at forvente, at det hele ender i ren katastrofe. Jeg har tit svært ved at stole på mænd med megen magt. Sommetider venter jeg bare, det hele skal gå galt, og det gør det selvfølgelig ikke altid.
Det er sikkert en god ting at være bevidst om.
Det ved jeg ikke. Det udmattende at have paraderne oppe hele tiden. Og det er heller ikke altid fair, det er ikke altid fortjent.
Det er udmattende at se historier i nyhederne hver dag om en eller anden ny Hollywood-nar, der har forgrebet sig på nogen….
Man bliver hærdet af det i hvert fald. Alle mennesker oplever det forskelligt. Man kan ikke bare begynde at gå rundt i en rustning.
Jeg synes, det er let at forstå. Jeg kunne mærke alle de her historier rumstere rundt i min krop og i mit hoved, da jeg for nylig havde en prøvelæsning til en rolle. Jeg gik ind til prøven iført mine høje hæle og min sminke, og det her har slet ikke noget med den pågældende situation at gøre specifikt, men det gik op for mig, at jeg er virkelig træt af at meje mig ud for at gå ind i sådan et lokale og bede nogle mænd om lov til noget. De skal sige god for det, for at jeg kan passe mit arbejde.
Men det havde virkelig ikke noget med den specifikke situation at gøre. Jeg tror, det er en del af at være skuespiller. Man kan ikke gøre sit arbejde uden at have fået tilladelse fra en anden først. Det kan virkelig fucke med ens hoved. Den følelse kan sammenlignes med det at være kvinde og hele tiden blive bedømt på sit udseende og hele tiden få at vide, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er. Oplevelsen af at være skuespiller og så ovenpå oplevelsen af at være en kvinde i branchen. De der oplevelser hober sig bare op og spænder ben for en på mange måder. Så bliver man træt af hele processen med at gå til prøvelæsninger og stille op til det cirkus overhovedet. Forleden hørte jeg en omtale det som ”en skønhedskonkurrence”.