Annoncering
infidelity

Jeg har været alle mine kærester utro – men jeg har mine grunde

En bekendelse.

af Aniah; som fortalt til Ruth Faj
09 november 2017, 9:49pm

Foto: Chloe Orefice

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Vice UK

Utroskab er ikke, hvad det har været. Ligesom sex før ægteskab og plastikkirurgi er blevet forholdsvist almindeligt, så er utroskab også normaliseret i en grad, så det i dag er udgangspunktet for hundredtusindvis af #relatable-memes. I Storbritannien alene indrømmer en ud af fem personer, at de har haft en affære på et tidspunkt i livet. I USA boller amerikanske kvinder udenom langt hyppigere end nogensinde før.

Hvad er årsagen til, at utroskab er blevet så almindeligt? For at undersøge sagen nærmere talte vi med en person, hvis seksuelle eskapader på det område ligger i den ekstreme ende af spektret: Aniah på 25, der er offentligt ansat og arbejder i den nordlige del af London, har været samtlige af sine kærester utro, efter hun som 16-årig fik hjertet knust af sin første seriøse kæreste.

Min første seriøse kæreste og jeg fandt sammen, da jeg var 16 år gammel. Det var sommer, jeg havde lige taget min eksamen, og jeg var vildt glad for mit liv. Jeg syntes, jeg var voksen, nu hvor jeg havde bestået eksamen. Vi mødtes til Choice FM Junior Jam – en koncert, hvor samtlige teenager i London var samlet. Vi endte med at komme sammen i tre år. Jeg var helt skudt i ham, besat faktisk. Helt og aldeles forelsket i den dreng. Det sidste år af vores forhold var turbulent. Jeg var så dedikeret til vores forhold, og jeg fik intet tilbage fra ham. Han kaldte mig alle mulige grimme ting, fik mig til at føle mig meget lille – som om jeg ikke var ham værdig. Jeg var totalt afhængig af ham, og så skred han bare.

Jeg har 100 procent kontrol, når jeg boller udenom i et forhold. Jeg ved, at jeg bare kan gå fra den ene til den anden, når jeg har lyst.

Jeg var helt færdig, da det skete, så var det endda, mens jeg læste til eksamen. Men jeg klarede mig alligevel. Jeg kom da ind på universitetet i hvert fald. Så begyndte han at ringe til mig igen og sagde, at han havde klokket i det, og at han elskede mig. Det var som sagt en turbulent tid. Da jeg var 19, hørte jeg et rygte om, at han så en anden pige, og det skete, mens vi stadig var sammen. Han forsikrede mig om, at han elskede mig. Jeg fik anonyme opkald fra en pige, der sagde, jeg skulle holde mig fra hendes kæreste, men når jeg spurgte ham om det, benægtede han det hårdnakket. Jeg havde heller ingen konkrete beviser. Det var det år, han gjorde det endeligt forbi mellem os. Jeg var helt knust, især da der dukkede billeder af ham og hans nye kæreste op på Facebook. Hele den situation ødelagde noget inde i mig. Jeg besluttede mig for, at fremover var det mig, der ville ødelægge tingene for andre.

Jeg kan godt lide at have kontrol over situationen. Jeg kan godt lide at sidde bag rattet. Jeg føler mig stærk, når jeg har kontrollen. Det er helt sikkert på grund af den oplevelse med min første kæreste og så nogle ting, der skete under min opvækst. Min far er præst, og han var meget streng – jeg fik aldrig lov til noget. Så snart jeg var gammel nok til at liste ud af huset om aftenen, gjorde jeg det. Jeg var også fremragende til at lyve. Det er vel ikke noget at være stolt over, men det er en ret nyttig evne at have.

I forhold til mine forhold til mænd, så er mit behov for at have kontrol – vil jeg sige – en af de grundlæggende årsager til, at det er let for mig at bolle udenom. Jeg kan godt lide at have kontrollen i et forhold, jeg kan godt lide at være øverst, jeg kan godt lide at føre an – på den måde har jeg kontrol over mine egne forventninger og følelser. Det vil jeg ikke overlade til en anden. Man kan ikke stole på de fleste mænd, så jeg har 100 procent kontrol, når jeg boller udenom i et forhold. Jeg ved, at jeg bare kan gå fra den ene til den anden, når jeg har lyst. Det hele foregår på mine præmisser. Jeg skal aldrig være hende pigen, der står med et knust hjerte igen. Aldrig.


Se:


Jeg har haft fire seriøse forhold. Kæreste nummer to og tre var gode mennesker. Jeg mødte nummer to, da jeg studerede. Det var mit andet år på universitetet. Før ham bollede jeg med hvem jeg ville, når jeg ville. Jeg prøvede det hele af, havde engangsknald og eksperimenterede. Men så mødte jeg ham og faldt pladask. Det skræmte mig virkelig. Jeg kunne mærke, at jeg var ved at blive forelsket i ham, så jeg begyndte at se problemer, der egentlig ikke var der. Jeg fokuserede på det, jeg så som manglende kommunikation imellem os. Hvis ikke han svarede på sms'er omgående eller fortalte mig om det, når han gik ud med vennerne, så brugte jeg det som en undskyldning for at være ham utro. Det skete mange, mange gange.

Du ved godt, hvordan uni-livet er – folk ved alt om hinanden. Han troede ikke på de rygter, han hørte, men jeg slog op med ham alligevel og begyndte at se fyren, jeg havde haft affæren med. Det holdt i seks måneder. Han gik i skole i anden by, og jeg så andre fyre, når han ikke var i London. Det er meget lettere at bolle udenom, når kæresten bor langt væk. Jeg behøvede ikke liste rundt eller lyve. Eller okay, jeg løj lidt, men jeg tror, du har fanget pointen.

Jeg tror måske, jeg har en fobi overfor forpligtelse. I samtlige forhold jeg har været i, har jeg på et tidspunkt følt 'Jeg elsker den her person,' men så går jeg i panik og flipper ud. Jeg kan mærke min viljestyrke forsvinde og de mure, jeg har bygget op omkring mine følelser, smuldre. Jeg kan mærke, jeg mister kontrollen – men sådan er det jo med kærlighed. Man har ingen kontrol over den. Så begynder jeg at opfinde følelser i mig selv. Jeg overbeviser mig selv om, at jeg føler mig ensom og misforstået. Sommetider er det virkelig dårlig sex, eller også får man ikke det, man vil have. Det er ikke bare en dårlig undskyldning. Jeg burde sige det, ikke? Eller slå op med vedkommende. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke gør det. Måske skulle jeg gå til psykolog. Men når man falder for nogen, når man bliver vant til at have dem i sit liv, så håber man på det bedste for fremtiden – men det lykkedes sjældent.

Hvis ikke han svarede på sms'er omgående eller fortalte mig om det, når han gik ud med vennerne, så brugte jeg det som en undskyldning for at være ham utro.

Tag nu for eksempel min sidste kæreste. Jeg var ham utro rigtig tit de første syv måneder, vi var sammen. Han fandt ud af det, men vi blev alligevel sammen i tre år. Vi besluttede os for at lægge det bag os – starte på en frisk – men det kunne han ikke alligevel. Det var dumt at tro, vi kunne komme over det. Hver gang vi skændtes, smed han i hovedet på mig, at jeg havde været ham utro, og så gik jeg bare ud og gjorde det igen. Det fandt han dog ikke ud af. De tre år var et spild af tid for os begge.

Jeg er ked af, at han fandt ud af det. Det ændrede noget i ham. Det ændrede vores forhold. Han var mindre omsorgsfuld – det er også en af grundene til, at jeg blev ved med at være ham utro. Jeg er ikke typen, der boller udenom med mænd, min partner kender – det er svinsk. Forestil dig, at han inviterer sine venner over til middag, og så har man bollet med et par af dem. Det er virkelig klam stil. Jeg har visse regler, jeg overholder. Ingen slægtninge, venner eller kolleger til min kæreste. Ikke noget med sociale medier.

Jeg skammer mig over at indrømme, at jeg boller udenom – og at jeg gør det så ofte, som jeg gør. Nogle vil nok kalde mig en hundjævel, men hvis jeg nogensinde bliver gift, så holder jeg op. Jeg er et meget seksuelt menneske, men jeg tror, ægteskabet tæmmer en på en måde. Det løfte, man giver, er helligt, især hvis det er et religiøst bryllup. Jeg vil dog sige, at ideen om et åbent ægteskab er tiltalende. Det vil jeg ikke udelukke som en mulighed – ikke helt i hvert fald. Men at luske rundt og bedrage min mand? Det tror jeg ikke, jeg gør. Man boller kun udenom, så længe man ikke har en ring på fingeren.