Illustrations: Alex Jenkins

Er din universitetsuddannelse overhovedet noget værd, når robotterne kommer?

Ifølge eksperter vil en tredjedel af det globale jobmarked være automatiseret i 2030. Vi har spurgt to danske universiteter, hvordan de forbereder sig på det.

|
okt 12 2018, 8:56am

Illustrations: Alex Jenkins

Hvis du havde stået midt på gulvet i Goldman Sachs’ hovedkvarter i New York i 2000, var du blevet blæst bagover: 500 mænd og kvinder, der bander og råber på samme tid, telefoner, der ringer i et væk, blodet, der koger, adrenalinen, som pumper i samtlige kroppe. Men i dag er du heldig, hvis du hører klokken slå. De 500 medarbejdere er nemlig blevet til tre. De resterende 497 er blevet erstattet af computere.

Velkommen, kære venner, til den fjerde industrielle revolution (efter damp, el og digital). Og lad os bare kalde den, hvad den er: Jobpokalypsen.

”Maskinen er i et begrænset omfang begyndt at tænke selv,” siger fremtidsforskeren Martin Ford, som har skrevet Rise of the Robots: Technology and the Threat of a Jobless Future. ”De har fået kognitive evner og kan snart konkurrere med vores evne til at bruge fornuft, tage beslutninger og – vigtigst af alt – lære nye ting. Over de næste par årtier vil kunstig intelligens og robotter udrydde adskillige erhverv – især arbejde, der er rutinepræget og forudsigeligt. Ser vi længere frem, er fremtiden endnu mere usikker. Vi aner ikke, hvad der vil ske”.

Man kan med andre ord sige, at robotter ikke bare erstatter vores hænder på arbejdsmarkedet, de er også ved at erstatte vores hjerner. Vi ved alle, at jobs indenfor detailhandel, telemarketing, sexarbejde og mange andre områder er ved at blive overtaget af maskinerne. Men nu mener eksperterne også, at traditionelle middelklassejobs – dem som folk med en videregående uddannelse typisk bestrider – også er ved at forsvinde. ”Mange mennesker går ud fra, at man er immun overfor problemet, hvis man har en universitetsuddannelse,” tilføjer Ford. ”Men det passer ikke, det kommer til at ramme bredt”.

Det er heller ikke kun bare finansverden. Sidste år viste en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey Global Institute, at 38 procent af alle jobs i sygehusvæsnet potentielt kan automatiseres, hvilket på verdensplan vil have en drastisk effekt på 35 millioner menneskers karrierer.

Kort fortalt anslår rapporten, at op mod 800 millioner personer i arbejdsstyrken (23 procent) vil miste deres arbejde til computere over de næste 12 år. Samtidigt skal hele arbejdsstyrken indstille sig på, at ”deres arbejdsopgaver vil udvikle sig sideløbende med computere, der hele tiden bliver bedre og bedre”.

Spørgsmålet er derfor: Er din universitetsuddannelse i dansk eller filosofi - eller noget som helst andet fag, der ikke forbereder os på at kunne reparere vores kollegabotter - overhovedet diplomet værd i fremtiden?

”De fleste universiteter gør ikke nok for at forberede studerende på den automatiserede arbejdsstyrke,” siger Nancy Gleason, som er leder for Centre for Teaching & Learning ved Singapores Yale-NUS University og forfatter til Higher Education in the Era of the Fourth Industrial Revolution.

Hvis nyslåede kandidater skal være attraktive på arbejdsmarkedet, siger hun, så må universiteterne udstyre dem med ”sans for kritisk tænkning, følelsesmæssig intelligens og en udvidet indlæringsevne, som computere trods alt ikke mestrer,” siger hun.

Vi har talt med to danske universiteter og spurgt, om - og hvad – de gør for at forberede studerende på fremtidens usikre arbejdsmarked.

På IT-Universitet, hvor man uddanner mange af dem, der kommer til at bygge fremtidens arbejdsrobotter, understreger studieleder Lene Pries-Heje, at de gør meget på at forberede de studerende på fremtiden:

"Det er jo lidt specielt ude hos os, fordi de ligger så meget i vores DNA at tænke automatisering ind i alt. Vi uddanner ikke bare folk til at takle de udfordringer, automatisering medfører, men også til at være en del af den udvikling. Det er en del af alle vores uddannelser uden undtagelse," siger hun og uddyber:

"ITU's forskningsfelter inkluderer automatisering og teknologi, så vi skal ikke tænke den del ind i undervisningen – den er der. Vi gør meget ud af, at studerende kan bruge deres tekniske viden i arbejdsmarkedet. Derfor arbejder vi tæt sammen med industrien og forsøger at lade de studerende være i kontakt med arbejdslivet, mens de er under uddannelse. Derudover har vi både bachelorstudier, kandidater og masteruddannelser i business IT, som man kan kombinere med sin tekniske uddannelse."

Vi kontaktede også Syddansk Universitet i Odense, der har stort fokus på teknologi – dog ikke på alle fakulteter. Studieledelsen kunne derfor ikke fortælle noget om den generelle linje på området, men sendte os videre til Henning Andersen, der er studieleder på det tekniske fakultet, hvor de blandt andet uddanner ingeniører i robotteknik. Her har de samme retning som ITU.

"Automatiseringsteknologi er en del af vores fundament på flere uddannelser, så det er noget, vi i den grad beskæftiger os med. Vi forbereder i høj grad vores studerende til industrien, og mange er også i praktik som led af uddannelsen. Så jeg vil sige, de har godt tjek på, hvad de kommer ud til. Men hvordan det ser ud om 15 år, er svært at sige. For det er der jo ingen af os, der ved. Vi kan være med til at uddanne folk til at tage del i udviklingen og påvirke den – men vi kan jo ikke stoppe den," siger han.

Men er det nok? Vi har talt med Kenneth Larsen, der er programmør og medstifter af firmaet Priam, som arbejder med automatiseringsprocesser af manuelt arbejde. Han mener, at universteterne bør stoppe med at have erhvervsfokus og i stedet stille skarpt på klassisk dannelse, hvis de vil forberede deres studerende på fremtidens arbejdsmarked.

"Lige nu prøver vi at uddanne folk til et arbejdsmarked, som eksisterede for fem år siden, og sådan bliver det ved med være. Universiteterne skal ikke være jobcentre. Universitetsprojektet er et dannelsesværk," siger han.

Det lader til at arbejdsmarkedet ændrer sig fra dag til dag. Kan man overhovedet gøre noget for at foregribe udviklingen efter din mening?

"Det er politisk sag, og det er en samtale, vi bliver nødt til at tage. I USA har det allerede indflydelse på, hvordan man ser på politik og stemmer. Det er blevet et politisk redskab. Dem, der lover bedre forhold for arbejdsløse, får flere stemmer. Man taler om at beskatning af robotter, men det er symbolpolitik. Det, vi har brug for, er at tage samtalen, om hvordan vi gentænker vores rolle på arbejdsmarkedet."

Mere VICE
VICE kanaler