Annoncering

Mød transkvinden, som blev til en drage

Mennesker har gang på gang gjort Eva Tiamat Medusa fortræd. Derfor nægter hun at se ud som dem og har i stedet forvandlet sig til en drage.

af Diana Tourjée
27 september 2018, 9:09am

Artiklen er oprindeligt udgivet Broadly USA

Det er to år siden, jeg første gang læste om Tiamat Eva Medusa. Det appellerende ved hende giver sig selv: Tiamat har undergået omfattende kropsmodifikationer for at blive til en drage. Hun har fået øre og næsebor fjernet, øjnene er permanent farvet grønne, hun har fået implanteret horn under huden og er dækket af tatoverede skæl. Tiamat ser ikke længere menneskelig ud. Jeg syntes, hun så smuk ud, og da jeg fandt ud af, at hun, ligesom jeg, er transkønnet, begyndte jeg at overveje hendes kropsmodifikationer i forhold til identitetsspørgsmålet. Jeg håbede meget på at få lov til at møde hende.

Det lykkedes endelig, da jeg i foråret besøgte Houston. Samtlige portrætartikler og -videoer, jeg har læst og set om Tiamat, var overfladiske og sensationsprægede – hun blev behandlet som en kuriositet. Min historie skulle være anderledes. Jeg ville fortælle den med omsorg og præsentere Tiamat, sådan som hun gerne vil ses.

Det er let at afskrive Tiamat som en kropsmodificeringsekstremist, men det er også naivt. Hver eneste detalje på hendes krop har en årsag. Hendes skæl er eksempelvis inspireret af diamantklapperslangen. For da Tiamat var barn, blev hun efterladt alene i ørkenen med diamantklapperslangen som eneste selskab, og derfor betragter hun den som en slags symbolsk forælder. Gennem Tiamats liv har mænd gang på gang udsat hende for diskrimination, vold og seksuelle overgreb. Da hun følte sig tryg nok til at fortælle mig om den voldtægt, hun har været udsat for og den senere HIV-diagnose, forstod jeg med et, hvorfor Tiamat ikke har lyst til at være et menneske længere.

Hun vil ikke se ud som de væsner, der har gjort hende fortræd. Hun frygtede, at HIV skulle tage livet af hende, og derfor besluttede hun at træde ud af den ham, hun var født i og lægge sin menneskelighed bag sig inden sin død. Tiamat var traumatiseret og vred. Hun fortalte mig, at hun ikke altid har været den bedste far for sin søn, hvilket hun fortryder i dag. Hun kunne ikke fortsætte et liv i en menneskekrop, og det var først, da hun havde lagt mennesket bag sig, at hun kunne leve sammen med andre mennesker.

Tiamat ligner virkelig en drage – et mytisk væsen, der gennem en række ritualistiske indgreb har formået at undslippe sin krops fængsel. Som transkvinde er det noget, jeg intuitivt forstår. Jeg tror faktisk ikke, Tiamat og jeg er særligt forskellige fra hinanden. Da jeg udviklede bryster og senere fik foretaget kønskorrigerende indgreb, følte jeg mig fri af min mandlige krop på samme måde, som Tiamat følte sig fri af sin menneskekrop.

Tiamat viste mig sit hjem, og bagefter besøgte vi en taco-restaurant, hvor hun spiser morgenmad hver morgen. Fremmede vil altid have hende til at posere til selfies, som de kan lægge ud på sociale medier. Folk er henrykte, når de ser hende. Nogle bliver også skræmte, men Tiamat emmer af positiv og magisk energi, som har det med at tiltrække folk. Da Tiamat tager mig med hen for at se en lokal koloni af flagermus, der bor under en bro, kommer folk op til os i en lind strøm for at tage billeder med Tiamat eller bare for at sludre. I børns øjne er Tiamat et eventyr, som er kommet til live.

Hun stod på broen, da tusindvis af flagermus vågnede, lettede og fløj til himmels, så hurtigt de kunne. De mange flagermus blev til en stor, sort sky, som om dragekvinden selv havde fremmanet den. Tiamat sagde, at hun gerne vil leve sammen med flagermus. Hulen er hendes ideelle hjem.

Da jeg forlod Houston, indså jeg, at Tiamat havde efterladt et varigt aftryk på mig. Jeg vidste godt, at hendes historie ville være interessant, men jeg havde ikke forudset, at den ville stille så mange eksistentielle spørgsmål. Jeg kan ikke fuldstændigt adskille den form for kropsmodifikation, jeg selv har fået foretaget i forbindelse med mit kønsskifte, fra de tabubelagte indgreb Tiamat har udsat sig for i sin kamp for selvrealisering.

Kropsmodifikation er et af de mest grundlæggende elementer ved det at være menneske. Alt, hvad vi gør ved vores kroppe, om det så er træning, slankekure, plastikkirurgi, hårfarvning, kønsskifte eller at forvandle os til andre væsner, repræsenterer en forhandlingsproces mellem vores vilje og den form, vi er født med. Vi træffer hele tiden valg, som manifesterer vores begær i den fysiske verden, og det har vi gjort siden den menneskelige civilisation opstod. Tiamats metode adskiller sig bare fra de fleste andres.

Når Tiamat slikkede på en joint med sin spaltede tunge, iførte sig sine metalklør og blæste røg ud af sin flade slangenæse, viste hun mig, hvordan selvkærlighed så ud for hende. Det er lykkedes hende af overkomme forfærdelige ting og leve videre med glæde og håb i hjertet. Jeg måtte vide, hvad hendes hemmelighed var. Her er hendes svar:

”Man er kun fortabt, hvis man tillader sig selv at være det. Det kræver en ægte form for selvkærlighed, som rækker ud over den form for kærlighed, andre kan forstå. Du fortjener bedre, og hvis bedre ikke lige er i dit liv, skal du finde det. Men du skal finde det i dig selv først”.