FYI.

This story is over 5 years old.

TV

Jeg prøvede at interviewe Richard Lewis om ’Curb Your Enthusiasm’, og det endte med, at han truede mig

”Sad du i en sauna og fik et blowjob, da du forberedte dig på det her interview?”
Richard Lewis, JB Smoove, Larry David. Via @therichardlewis

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE US

En tør monoton stemme svarer Ricard Lewis' arbejdstelefon for ham. Personen lyder deprimeret. Inden længe får jeg Lewis i røret. Den 70-årige stand-up-komiker og skuespiller har siden år 2000 spillet overfor Larry David i Curb Your Enthusiasm, som har været en stor inspiration for danske Klovn. I serien spiller han Davids bedste ven – en rolle han også påtager sig i virkeligheden.

Annoncering

Forud for den nye sæson af Curb Your Enthusiasm, som starter 1. oktober, tog jeg fat i Lewis for at snakke om serien og hans forhold til David i virkeligheden, men i stedet røg han ud af en tangent og leverede en lang, neurotisk, rablende og hysterisk morsom monolog fyldt med fornærmelser og fri association.

Når han engang imellem trak vejret, eller holdt en kort pause fra at kritisere mig, formåede jeg at stille ham et par spørgsmål.

VICE: Hej Richard. Hvordan går det? Er du OK?
Richard Lewis: Jeg er aldrig OK, men jeg er lutter øren mand, og jeg skal nok forsøge ikke at ævle for meget løs, så jeg ødelægger dine fantastiske journalistiske evner.

Jamen, tak for det…
Du behøver ikke takke mig. Jeg er 70 år gammel. Jeg er bare glad for, at jeg stadig trækker vejret. Helt seriøst. Jeg har nået alle de ting, jeg har drømt om, og jeg er glad for, at jeg bare kan sidde og snakke med dig. Hvis jeg får et hjertetilfælde, mens vi snakker, vil det være vildt god PR for din artikel. Så fyr løs, og forhåbentlig slipper du for, at jeg plaprer løs om skuespillerinder, Carnegie Hall og Larry David. Jeg lader dig stille spørgsmålene, og hver gang du klarer det dårligt, skal jeg nok selv byde ind.

Fedt. Nu er der gået 17 år siden I startede, og det er den niende sæson. Havde du nogensinde forestillet dig, at Curb Your Enthusiasm skulle holde så længe?
Jeg har ikke tænkt mig særlig meget om, siden jeg var 22 år gammel, da jeg besluttede mig for at arbejde med kunst. Så da Larry David kom på besøg i 2000, tænkte jeg ikke meget over det – jeg forholdt mig bare til, at jeg skulle møde på settet mandag morgen. Men jeg vil i hvert fald sige, at det er den bedste sæson, vi har lavet. Han ville aldrig lave en sæson mere, hvis ikke han følte, at han kunne toppe den foregående.

Annoncering

I har været venner meget længe, har I ikke?
Vi blev født på det samme hospital med tre dages mellemrum. Vi har nogle rigtig sjove historier om, hvordan vi slet ikke vidste, hvem hinanden var som børn, og først lærte hinanden at kende da vi blev komikere og sådan noget. Han var en fantastisk standup-komiker, men han kunne ikke holde publikum ud, og det er jo lidt af et problem. Han kunne finde på at storme ned fra scenen, og selvom jeg sagde "Larry, der er folk fra The Tonight Show til stede. Tror du ikke, du burde optræde?" Så sagde han, "nej, jeg kan ikke lide parret på tredje række." Så måtte jeg sige, "men Larry, det eneste de har gjort, er at bestille en whisky - giv dem nu en chance," men han skred altid. Der er en legendarisk historie, hvor han gik på scenen, så sig omkring, sagde "nah" og skred igen uden at optræde det mindste. Men Larry er en formidabel forfatter, og det er vigtigt. Han er vores generations Norman Lear. Jeg er glad for, at vi blev født det samme sted, selvom han forsøgte at tæske mig med sin mors navlestreng – han prøvede simpelthen at piske mig. "Jeg er ikke til S/M," måtte jeg forklare.

Jeg har tidligere været afhængig af stoffer. Jeg har været ædru i 24 år, og da jeg var clean for første gang, blev jeg så bange, at jeg slet ikke kunne håndtere branchen. Jeg tog fat i Larry. "Gør mig en tjeneste, og giv mig en million dollars i en sæk, og gå igen, så jeg bare kan slappe af." Han kom tilbage dagen efter og sagde, at hans familie var imod, at han gav en million væk. Han påstår, at jeg aldrig sagde noget om at betale ham tilbage, og det gjorde mig pisse sur, for jeg kunne aldrig finde på at tage imod en million dollars og så ikke i det mindste forsøge at betale dem tilbage.

Annoncering

Nå, men du har ikke stillet mig noget spørgsmål, jeg snakker bare løs. Du sidder og har lyst til at lægge på og har allerede en historie, du kan fortælle til fester, om hvor mærkelig jeg er. Jeg har det som om, jeg gør VICE en tjeneste ved at udstille alle mine fejl og psykotiske sider. Du må seriøst godt stille mig et spørgsmål, det er flovt, at jeg sidder og gør dit arbejde for dig, og jeg forstår ikke hvorfor. Jeg har været komiker i 49 år, og det har været hårdt – jeg har optrådt i bowlinghaller og den slags – og så ringer du til mig uden at gøre en skid. Du sidder bare der og ryger en joint, mens jeg gør mig selv til grin. Hvem fanden tror du, du er? Jeg er færdig med dig. Stil mig nu et spørgsmål.

Richard Lewis i 'Curb Your Enthusiasm'. Foto: HBO

Okay. Hvordan…
Og jeg gider ikke snakke om Præsident Trump. Jeg bliver den første mand, der får menstruation, hvis du spørger ind til det.

Lad os tale om…
Kan vi starte forfra? Hej, tak, fordi du ringer. Det er en fornøjelse at tale med dig.

Det er også en fornøjelse at tale med dig, Richard.
Sådan, godt skuespil.

Fortæl mig om dit forhold til Larry David, og hvordan Curb Your Enthusiasm har ændret eller påvirket det forhold i løbet af årene.
Det har nok gjort vores forhold værre, for jeg har et frygteligt behov for at dele mine inderste hemmeligheder med alle – fremmede mennesker, afryddere til middagsselskaber og den slags. Så jeg siger, "jeg vil gerne have en burger, og i øvrigt har jeg et frygteligt udslæt på røven." Larry snakker aldrig om sine følelser, i hvert fald ikke med mig. Vi har delt meget personlige ting, men kun én gang, hvor vi snakkede om, hvor meget vi betyder for hinanden, hvor meget vi stoler på hinanden, og hvordan vi har det med hinandens evner. Men hvis jeg taler om det igen, synes han, jeg er for meget, for han synes, det var nok den ene gang. Men jeg er afhængig af det, så jeg kan ikke få nok. Det er ligesom med kokain, jeg kan ikke stoppe igen, når jeg er startet. Jeg deler mit inderste, fordi jeg ikke havde mulighed for at tale om mine følelser, da jeg voksede op, og det er derfor, jeg er blevet komiker, for jeg ville gerne snakke med fremmede. Jeg har altid slappet mere af i selskab med fremmede end med min egen familie. Så når de griner af mine fejl, eller de ting jeg er bange for, så føler jeg mig mindre ensom, og jeg gør det stadig af samme grund. Når jeg føler, jeg fungerer, så holder jeg op. Jeg har et godt liv, jeg er ædru, jeg tager på tour, jeg er med i en af de bedste komedieserier, der nogensinde er lavet, jeg har en dejlig kone, men hvis det hele bliver for rosenrødt, så er jeg fucked. Så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har helt sikkert ikke lyst til at være tandlæge. De burde få ridderkorset for at gide kigge på folks gummer. Jeg kan ikke engang kigge på min kones gummer, så jeg ville aldrig kunne gøre det med fremmede. Jeg kan forstå, hvis en soldat får en tapperhedsmedalje, men næste person på listen burde være folk, der kigger på blødende tandkød. Sikke et mod det må kræve. Igen har jeg gjort det så let som muligt for dig. Du kan helt slippe for at stille mig spørgsmål. Hvor meget har du forberedt dig på det her? Sad du i en sauna og fik et blowjob, da du forberedte dig på det her interview? Ved du, hvad det her er? Det er slutningen på din karriere. Jeg er fucking ligeglad. Jeg er så pisse ligeglad. Jeg har smadret mig selv siden 1970 ved at lave det her, og jeg gider ikke bekymre mig længere. Så længe jeg opfører mig ordentligt overfor andre, er jeg ligeglad med, hvad jeg siger til folk – både på scenen og alle andre steder.

Det må være meget rar…
Altså. Jeg vil gerne være underholdende. Jeg tror, jeg er blevet neurotisk, jeg er som en orkan fra helvede, når vi laver serien. Hele den her sæson er som boksekampen mellem Ali og Frazier, bare mellem Larry og mig, og jeg tror, jeg smadrede ham fuldstændig et par gange… [han laver en sportskommentatorstemme] David ryger i gulvet, David er nede. Så når vi var færdige med at filme, ville han sige, "der fik jeg dig!" Og jeg siger, "nej, jeg smadrede dig!" Mit eneste mål i livet er at smadre ham med argumenter. Han er klogere end mig og har et langt større ordforråd. Han er ekstremt intellektuel, og når han ser mig lave en fejl på skærmen, spreder smilet sig på hans ansigt, og det er som en løkke om halsen på mig. Jeg kan huske engang, hvor jeg udtalte "Bin Laden" forkert og sagde "Ben Laden". Da jeg sagde "Ben Laden", kunne jeg se smilet vokse. Kameraet kører, så jeg vidste, at jeg var færdig, jeg er en idiot, jeg kommer til at fremstå som en tosse, en ordblind taber. Ben Laden?! Heldigvis improviserede jeg og sagde, "jeg mente faktisk Ben Laden – han trykker t-shirts på Manhattan." Der var jeg heldig, men det er ikke altid, at man kan komme med et comeback så hurtigt. Jeg var ude i tovene i den situation. Ben Laden?! Hvad fanden tænkte jeg på?

Så I kan begge to godt lide at diskutere og få hinanden ned med nakken, når I filmer?
Vi gør det sgu også i virkeligheden. Jeg mødtes med ham i går til en bogreception, og der kom vi op at skændes igen. Det er ikke had – vi elsker hinanden, men jeg irriterer ham. Jeg lærer meget af ham. Når folk spørger, hvornår Curb kommer tilbage, så kan jeg godt følge dem. Jeg har det også sådan. Jeg er lige så stor fan som alle andre. Der er ingen serier, der minder om det. Det er ikke kun, hvordan historierne bliver fortalt, det er også casting. Da jeg så JB Smoove [som spiller Leon] første gang, tænkte jeg, "hvor kommer ham her fra?" – og det er altså ikke, fordi han er sort. Jeg kan huske på college, da jeg lå med høretelefoner på og røg opium og hørte Jimi Hendrix, og jeg tænkte, 'Hvor kommer ham her fra? Hvilken planet er han flygtet fra?" Det var sådan, jeg havde det med JB Smooves skuespil. Jeg har svært ved at komme i tanker om nogen, der nogensinde har været sjovere i en komedieserie. Det er Larry enig med mig i. De har virkelig fundet de helt rigtige personer til rollerne - altså udover undertegnede.

[Griner]
Se bare, se hvor du håner mig. Jeg ville ikke sammenlignes med de her mennesker, men helt ærligt så burde jeg blive sammenlignet med dem. Jeg synes, det er i orden at påstå, at de scener, jeg laver med Larry, er så tvivlsomme, at jeg bliver nødt til at blive taget i betragtning. Jeg synes, vi burde have en konkurrence. Jeg vil gerne konkurrere mod Ted Danson… Jeg ved ikke, hvad det er, jeg taler om. Jeg tror, jeg er ved at få et nervøst sammenbrud på grund af dig - helt seriøst. Hvordan har du det med…
Har du noget, der bare minder om et spørgsmål? Seriøst. Er du indlagt? Sidder du i fængsel? Har du noget andet? Er vi færdige? Nu har vi snakket i 40 minutter og resultatet bliver én sætning: "Lewis glæder sig til den nye sæson af Curb Your Enthusiasm," og jeg kommer og nakker dig. Jeg ved, hvem din familie er, jeg kommer efter dem alle sammen. Jeg ved ikke, hvor mange gange, der har været folk, som har filmet mig i 20 timer til en dokumentar, og det eneste, de bruger, er: "Ja, Buster Keaton er min favorit." Hvis du har nogle spørgsmål, som trænger sig på, så mail dem til mig. Okay, tak Richard, det er jeg glad for.
Jeg synes ikke, du sætter nok pris, på det jeg gør. Jeg synes, du burde give mig en gave. Hvem ville ellers have gjort det her? Tror du, Ringo ville have gjort det? Ringo ville ikke finde sig i det. Selv ikke med al hans fred-og-kærligheds-pis. Hvis du sagde til Ringo, at du ville ringe igen, når han var færdig med at spise, så ville han gå helt amok. Alt det fred og kærlighed ville blive suget ud af hans krop. Hvis ikke jeg hører noget fra dig,og læser artiklen, så kommer jeg efter dig, og jeg er klar til at slås. Jeg har mange rock'n'roll-venner. Jeg er venner med Rolling Stones og Procol Harum og alle de gamle rockhoveder, og de ved, hvor du bor. Tro mig, jeg nævner dit navn og VICE, og pludselig står vi udenfor din dør. Jeg bliver nødt til at smutte, du gav mig noia på [lægger på].