Sikkerheden til koncerter vil blive langt mere intens efter terrorangrebet i Las Vegas

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Da Stephen Paddock gjorde Route 91 Harvest Festival i Las Vegas til det voldeligste skyderi i moderne, amerikansk historie ved at dræbe 59 og såre yderligere 527, var det ikke første gang, at en koncert blev forvandlet til et blodbad.

I juni dræbte en selvmordsbomber 22 mennesker og sårede 59 til en Ariana Grande-koncert i England, og eksplosionen fik adskillige paniske publikummer til at hoppe over rækværk, for at komme i sikkerhed. Og så er der det vel nok mest berygtede angreb i slutningen af 2015, hvor en terrorcelle med forbindelse til ISIS dræbte næsten 100 mennesker til en Eagles of Death Metal-koncert. Adskillige mennesker var fanget inde på spillestedet, og mange andre blev samtidig dræbt ved koordinerede angreb rundt omkring i byen.

Hvis koncerter nogensinde har været et frirum, hvor (hovedsageligt unge) mennesker kan opleve deres yndlingskunstnere helt tæt på, så må de nu betragtes som et nemt mål for massemordere fra alle ideologier, og denne nye virkelighed kan resultere i drastiske tiltag til fremtidens koncerter og festivaler i håbet om, at sikkerheden kan højnes. Det er i hvert fald, hvad sikkerhedseksperter med speciale i store begivenheder siger.

"De værste trusler vi har i dag, eksisterede ikke for tre år siden," siger Jason Porter, der er vicedirektør for det private sikkerhedsselskab Pinkerton. "De her frygtelige handlinger bliver nødt til at være i baghovedet på alle arrangører af store begivenheder."

Selvom det er stort set umuligt at forberede sig på, at person medbringer et helt våbenarsenal og lader kuglerne regne ned over 22.000 koncertgæster, så er eventarrangører og de sikkerhedsfirmaer, de hyrer, tvunget til at bruge tid på at forberede sig på den slags overraskelsesangreb.

Det kan betyde, at koncertafviklere indfører mere overvågning inden eventens begyndelse, at de hyrer horder af civilbetjente, eller at de overtage hele etager på hoteller.

Spillestederne vil blive undersøgt grundigere, og alle hotelværelser, der vender ud mod en åben plads (som det var tilfældet i Las Vegas), vil blive sikret for at undgå, at noget lignende sker igen," siger Porter. "Men når det gælder et sted som Mandalay Bay i Vegas, taler vi om hundredevis af værelser. Det kan ende med at blive ufattelig dyrt."

Ny teknologi benyttet af politiet kan også give eventarrangører og sikkerhedsvagter værktøjer, som hjælper dem til at reagere hurtigere, hvis en person begynder at skyde, mener Greg Pearson, der er direktør for FocusPoint International, der arbejder med risikovurdering. Han foreslår, at amerikanske arrangører skal vælge at afholde koncerter i byer, hvor politiet allerede har systemer, der kan spore våben hos gæsterne, selvom flere eksperter sår tvivl om, hvor effektive de programmer egentlig er.

Om ikke andet virker systemerne til at kunne hjælpe med at lokalisere en drabsmand hurtigere end et opkald til alarmcentralen. "De ville hurtigt vide, hvor kuglerne kommer fra, hvilken type ammunition, der bliver brugt, hvor mange våben der er tale om, og om der er tale om mere end én gerningsmand," siger Pearson. "I Las Vegas ankom SWAT-teamet i en taktisk formation, men de anede ikke, hvad de gik ind til."

Røgen fra Paddocks våben udløste brandalarmen på hotelværelset, og det var efter sigende sådan, at politiet var i stand til at finde ud af, hvor han befandt sig. Som det ofte er tilfældet ved masseskyderier, var der i starten fejlagtige informationer om, at der måske var mere end én gerningsmand. Efterforskerne fandt 23 våben på det hotelværelse på 32. Etage, hvor Paddock udførte sit angreb. Yderligere 19 våben blev fundet i hans hjem.

Det er allerede kotume, at festivaler designer deres egne apps for at forbedre koncertoplevelsen, men arrangørerne vil nu også være presset til at videregive advarsler direkte, mener Pearson. "Hvis der er en person, der skyder, så kan man advare alle i nærheden om det, og man kan guide dem i den rigtige retning," udtaler han.

Det måske vigtigste element bliver, at arrangører og spillesteder sandsynligvis vil begynde at træne deres ansatte til at kunne få publikum ud hurtigt i tilfælde af en katastrofe. "Når der sker noget ekstremt farligt som et masseskyderi, vil de fleste mennesker løbe tilbage mod det sted, hvor de kom fra," siger Pearson. "Problemet er, at alle løber i den samme retning. Den udgang bliver til en flaskehals, og folk bliver fanget i en dødsensfarlig korridor."

Steve Adelman, der er vicedirektør for Event Safety Alliance, siger, at hans nonprofit-organisation træner sikkerhedsvagter fra hele landet i, hvad de skal gøre, hvis en person begynder at skyde. "Vi lærer dem at genkende lyden af skud midt i larmen fra en koncert eller sportsbegivenhed," siger Adelman. "Vi lærer dem også, hvordan man undgår at blive paralyseret, som de fleste gør – og i stedet være en slags hyrde, der kan føre folk i sikkerhed."

De forbereder samtidig sikkerhedspersonalet på, hvad de skal gøre, hvis en person kører ind gennem en menneskemængde, eller hvis en bombe bliver detoneret indenfor eller i nærheden af et venue. "Vi lærer dem, hvordan de kan få folk i sikkerhed hurtigst muligt," siger Adelman. "Forhåbentlig i ly for angrebet og væk fra de onde."

Til trods for alt det tror Adelman ikke, at Paddocks hærgen kommer til at afholde afviklere fra at lave store koncerter midt inde i storbyer – og det bør det heller ikke. "Er moralen, at vi ikke skal holde store koncerter under åben himmel, hvis det lægger tæt på høje bygninger?" spørger han retorisk. "Jeg tvivler på det. Den her hændelse burde ikke ændre folks opfattelse af at gå til koncerter."