Rasmus Hald Møller sidder i bestyrelsen i organisationen DareGender. Foto: Sine Fuglsang

Den her organisation vil guide mænd til en bedre maskulinitet

Rasmus Hald Møller dyrker en form for aktivisme, han kalder "friendtivism", når han sidder på en bodega med sine venner og taler om, hvad der er svært ved at være mand.

|
05 februar 2019, 8:09am

Rasmus Hald Møller sidder i bestyrelsen i organisationen DareGender. Foto: Sine Fuglsang

Det er en utrolig jordnær form for feministisk aktivisme, som den 23-årige sociologistuderende Rasmus Hald Møller praktiserer. Han kalder den friendtivism. Altså aktivisme mellem venner. ”Når jeg sidder på en bodega med min ven og snakker om, at han skammer sig over ikke at have haft særlig meget sex i sit liv, dyrker jeg den form feminisme, jeg synes er spændende,” siger Rasmus Hald Møller. Han mener selv, at den form for aktivisme virker, når han kan få sin ven til at se sammenhængen mellem sine egne problemer og de mere abstrakte feministiske begreber. ”Altså når han kan se, at det ikke er ham, der er noget galt med, men derimod idealet om, at mænd skal have sex med mange.”

Siden barberbladsproducenten Gillette for nylig lancerede en reklame, hvor de opfordrede mænd til at sige fra overfor hinandens dårlige opførsel, har debatten om maskulinitetsidealer raset. Men i organisationen DareGender, hvor Rasmus Hald Møller sidder i bestyrelsen, har de i flere år forsøgt at få mænd til at tale med hinanden om, hvad det egentlig vil sige at være maskulin, og at turde åbne op for deres følelsesliv og blive bedre til at modtage kritik.

En af de måder, som DareGender forsøger at gøre det på, er ved at lave mandegrupper, ”hvor mænd kan udforske sig selv i et trygt rum,” som DareGenders forperson Loke Bisbjerg forklarer. DareGender har også en telefonrådgivning, der hedder MandSnak, hvor unge mænd mellem 15-25 kan ringe ind og snakke om deres usikkerheder, og endelig tager de ud på mandedominerede arbejdspladser og holder workshops om, hvordan man skaber et mere inkluderende fællesskab. For ligestillingskampen skal også foregå mand og mand imellem. "Det er ikke, fordi vi vil lave kønsseperatisme, men meget tyder på, at mange mænd har brug for at lave en selvundersøgelse af deres maskulinitet, og det vil vi gerne skabe rum for," siger Loke Bisbjerg.

I sommer var Rasmus Hald Møller på Roskilde Festival, hvor han sammen med et par andre fra DareGender gik rundt til forskellige camps, primært dem, der var domineret af mænd, og spillede et spil, der skulle få deltagerne til at reflektere over seksuelle grænser. ”Det var meget almindeligt, at de her mænd sagde, at de fysisk og verbalt kørte på et scoringsprojekt, indtil de blev bedt om at lade være. For det er det, de har lært fra film og fra hinanden,” fortæller Rasmus Hald Møller. ”Det er jo ikke noget, vi siger direkte til hinanden, det er bare noget, vi lærer at fokusere på. Det første spørgsmål efter en bytur er altid: Scorede du? Når essensen af en bytur bliver kogt ned til, om man scorede eller ej, lærer man jo som mand, at det er det, der er det vigtige."

Det var forskelligt, hvordan mændene på Roskilde Festival reagerede, når Rasmus Hald Møller spurgte, ’Hvad nu, hvis hun ikke har lyst, men synes, det kan være svært at sige nej?’ Generelt var mændene dog positive, fortæller Rasmus Hald Møller. ”Når man er en ung mand, ligner man ikke deres typiske billede på en feminist, og derfor er man meget mere velkommen til at snakke om de her ting. Mand til mand. Så må man ligesom sige lidt mere.”

Rasmus Hald Møller forsøger også at sige fra, hvis han synes, hans venner gør noget, der er over stregen. Så spørger han eksempelvis: ’Var hun virkelig med på den?’ eller ’var det ikke lidt over grænsen, det du sagde i campen går’, og han håber, at hans venner vil gøre det samme overfor ham. For den slags selvkritik skal mandlige relationer kunne rumme. Blandt andet fordi det har langt større effekt at blive konfronteret af en ven end af en eller anden fremmed i en debat på Facebook. ”Du står ikke på Roskilde Festival og tænker tilbage på dengang, du lærte noget om grænser i den der tråd på Facebook, du tænker tilbage på dengang, du snakkede med din kammerat.”

I Gillettes meget omdiskuterede reklame hører man ordene "toxic masculinity" blive sagt i voiceoveren. Et udtryk, der på dansk bedst kan oversættes til "giftig maskulinitet". Man hører fra tid til anden begrebet blive brugt i debatten, og når det sker, ryger stemmerne ofte op i et meget skingert toneleje. Men hvad betyder det egentlig? Loke Bisbjerg forklarer, at man lidt forsimplet kan definere giftig maskulinitet som ”den form for maskulinitet, der gør, at mænd skader sig selv og andre,” og så henviser han til de mange negative statistikker, hvor mænd er overrepræsenteret – såsom vold, hjemløshed, misbrug og selvmord.

Men selv om Loke Bisbjerg mener, at begrebet giftig maskulinitet er godt i forhold til at synliggøre nogle problemer, synes han også, at begrebet er problematisk. For ingen har jo lyst til at blive kaldt giftige. ”Problemet med udtrykket giftig maskulinitet er, at det udpeger nogle bestemte mænd som værende lømlerne og nogle andre som værende de 'hellige' mænd. Så det bliver en os-og-dem-retorik, der skubber folk væk. Hvilket er et problem, når det, vi gerne vil, er at komme i dialog.”

Derfor bruger de ikke rigtig begrebet giftig maskulinitet i DareGender. Rasmus Hald Møller taler i stedet om "endimensionel maskulinitet", fordi problemet netop er, at alle skal være mænd på den samme måde. ”De typiske maskuline værdier er jo ikke nødvendigvis dårlige, der er bare ikke nogen, der skal bestemme, at det er sådan, alle mænd skal være,” siger Rasmus Hald Møller. ”Du må gerne styrketræne og have sex med mange kvinder, du skal bare ikke påtvinge andre mænd at gøre det samme. Vi skal stoppe med at låse hinanden fast og reducere hinanden.”

Både Loke Bisbjerg og Rasmus Hald Møller mener, at det allerbedste, man kan gøre som mand lige nu, er at lytte. Til kvinder, men også til hinanden. For hvis ligestillingskampen skal slå rod i den mandlige halvdel af befolkningen, gælder det om at samle i stedet for at splitte. Derfor gavner det ikke at udpege nogle bestemte mænd som skurkene, mener Loke Bisbjerg. ”Mange mænd føler, at de bliver gjort til et problem. De siger: 'Når du problematiserer mit køn, problematiserer du mig, uden at du ved noget som helst om mig og min historie.”

Derfor bruger Rasmus Hald Hald Møller også 80 procent af tiden på at lytte, når han taler med mænd, han er uenig med. ”Hvis du er feminist, og du er woke, og du bare ved det hele og har alle mulige akademiske ord, så prøv alligevel at lytte til ham der fyren, der er forarget over Gillette-reklamen, og hør, hvad han har at sige. Prøv at sætte dig ind i hans sted. For selv om jeg er irriteret på mange af de mænd og den maskulinitet, de repræsenterer, synes jeg, man skal forstå dem,” siger Rasmus Hald Møller.

Og hvad er det så, Rasmus Hald Møller har hørt dem sige, når han har siddet og lyttet? ”Der er mange, der går og er frustrerede, og de forstår ikke, at de bliver kaldt privilegerede. For de skal bruge alt deres tid på at opfylde det her totalt urealistiske maskulinitetsideal. Og det er hårdt. De har en snæver kasse, de skal passe ind i for at blive accepteret blandt kvinder og andre mænd. Det, synes de ikke, er en privilegeret position, og det kan jeg da godt forstå. Så den snak skal vi tage på de præmisser med udgangspunkt i deres oplevelse af at være i en snæver maskulinitetskasse, for det hænger sammen," siger Rasmus Hald Møller, der har erfaret, at man godt kan snakke stille og roligt om feminisme – selv med dem, man er hamrende uenig med.

"Det er fair nok, hvis der er nogle, der ikke er i en position til at udvise den rummelighed, men hvis jeg kan sætte flueben ved alle de samme privilegiebokse, som ham jeg sidder og snakker med, så har jeg et andet udgangspunkt for at lytte til og forstå ham. Og hvis man vil have mændene med ombord, er man nødt til at være large og vise rummelighed. En rummelighed, vi ikke kan kræve af dem, som stadig kæmper med diskrimination og undertrykkelse, men som vi i hvert fald kan skabe mænd imellem."