De her billeder viser ligheden mellem piger i Vesten og Mellemøsten
Raissa, Medford, Massachusetts, 2009, fra serien A Girl and Her Room

FYI.

This story is over 5 years old.

Foto

De her billeder viser ligheden mellem piger i Vesten og Mellemøsten

Rania Matar tager billeder af teenagepiger på deres værelser, med deres mødre og i mange andre sammenhænge, for at vise at vi ikke er så forskellige.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Rania Matars projekter involverer kvinder fra Mellemøsten og USA, som lader hende tage billeder af dem, når de er helt sårbare - alene i deres hjem eller i andre private omgivelser. "Det definerer mit arbejde, at jeg er kvinde," siger hun. "Som kvinde tager jeg billeder af kvinder. Der er ikke noget tilbage af det sædvanlige lag, hvor kvinden føler, hun bliver objektiviseret, håber jeg." Matar har udstillet sine værker rundt omkring i verden, men i år er det første gang, hun har sin helt egen udstilling på et museum. In Her Image, er en udstilling med fire fotoprojekter, der kan ses på Amon Carter Museum of American Art i Texas.

Annoncering

Matar begyndte ikke at tage billeder af kvinder fra et udtalt feministisk perspektiv. Hun har nærmere set det som en autobiografisk proces. Efterhånden som hendes døtre voksede op, og senere da hun begyndte at lægge mærke til, hvordan hun selv blev ældre, blev hun nysgerrig på, hvordan oplevelsen var for andre. "På en måde fortæller jeg min egen og mine døtres historie, samtidig med at jeg fortæller om alle de piger og kvinder, jeg tager billeder af."

Matars projekt A Girl and Her Room har givet unge kvinder mulighed for at udtrykke sig selv alene i soveværelset. Først ville hun kun tage billeder i USA, men Matar lagde hurtigt mærke til, at hun kunne se sin egen libanesiske og palæstinensiske rødder i de unge kvinder, hun fotograferede. "Jeg synes ikke, historien om kvinder i Mellemøsten er blevet fortalt ordentligt, især ikke i Vesten, hvor jeg bor," siger fotografen, der bor i Boston. "Historien handler altid om undertrykte kvinder og de forbandede tørklæder, og der er mange flere lag i den mellemøstlige kvinde end det."

Christilla, Rabieh, Libanon, 2010 fra serien A Girl and Her Room

"Jeg er libaneser, jeg er palæstinenser, og jeg bor i USA. Jeg har gået på college, jeg har været gift, jeg har arbejdet, og jeg har børn, men alligevel blev jeg altid kategoriseret som en af "de andre", og det forstod jeg aldrig. Jeg er jo lige her," siger hun.

Hun var træt af de narrativer, der hele tiden blev trukket ned over hovedet på hende, så hun besluttede sig for også at tage billeder af piger i Mellemøsten for at fortælle historien om lighederne mellem det vestlige og det mellemøstlige liv. "Jeg synes, det er vigtigt, at vi husker, at det er helt almindelige mennesker og almindelige kvinder og almindelige børn, som har et liv, der på mange måder minder om livet i Vesten. Det er et meget vigtigt aspekt af repræsentationen," siger hun.

Annoncering

Christina, da hun var 10, og da hun var 14, Beirut, Libanon, 2012 og 2016 fra serien Becoming

Matars værker ville ikke fungere på samme måde, hvis det var en mand, der tog billederne.
"En mand ville slet ikke få lov til at sidde i samme lokale som en ammende kvinde i en palæstinensisk flygtningelejr," siger Matar. På den anden side prøvede hun på et tidspunkt at tage billeder af mænd i deres værelser, men hun syntes, det var en ubehagelig oplevelse. "Jeg tror, kvinder kan forstå andre kvinder på en måde, som mænd ikke kan," siger hun, og mener samtidig, at det også fungerer modsat. "På en måde er det vores identitet som kvinder, der binder os sammen."

Wafa'a og Samira, Bourj El Barajneh flygtningelejr, Beirut, Libanon, 2016, fra serien Unspoken Conversations

Lindsey, 10, Needham, Massachusetts, 2013, fra serien L'Enfant-Femme

Samira som 12- og 17-årig, Bourj El Barajneh flygtningelejr, Beirut, Libanon, 2011 og 2016 fra serien Becoming

Brigitte og Huguette, Ghazir, Libanon, 2014, fra serien Unspoken Conversations

Leila og Souraya, Jounieh, Libanon, 2015 fra serien Unspoken Conversations