Foto vía Flickr usuario #FoodTograpiya
Pizza er fucking fantastisk. Du ved det. Din bedstemor ved det. Og nu viser det sig også, at Yale University ved det.Det amerikanske Ivy League-universitet sætter åbenbart så meget pris på pizza, at den prestigefyldte institution optog en ny studerende på baggrund af et personligt essay om pizza, der var vedlagt hendes ansøgning.Carolina Williams fra Brentwood i Tennessee besvarede Yales korte essay-opgave – hvor ansøgerne skulle skrive højest 200 ord om noget, de elsker – ved at skrive om sin helt store kærlighed: pizzaer fra Papa John's.
Annoncering
Jaja, Carolina var blandt de ti bedste elever på hendes årgang i high school og har været med i et utal af "honor societies" (studenterforeninger for de dygtigste elever). Hun var blandt andet med i Model United Nations og Youth in Government.
Men vi er ret sikre på, at det var pizzaen, der sikrede optagelsen. Da hun modtog optagelsesbrevet fra Yale, bemærkede Williams et lille notat skrevet af en fra Yales optagelseskomité: "Da jeg selv elsker pizza, grinte jeg højt, (hvorefter jeg bestilte pizza), da jeg læste din ansøgning."Men hvad var det lige, der fik Williams til at satse alt på Papa John's? Hun fortalte til The Tennesseean, at da hun satte sig ned for at skrive essayet, var pizza fra Papa John's simpelthen det første, hun kom til at tænke på. Det var bestemt ikke et forsøg på at opnå internet berømmelse. "Ærligt talt tænkte jeg, at jeg skulle skrive om det første, der faldt mig ind. Det var meget ærligt."Endnu engang må menneskeheden bøje sig for pizzaens magt. Som Williams fortalte: "At tage imod de varme papæsker ved min hoveddør er meget naturligt for mig, men jeg vil altid elske at at bestille pizza på grund af måden, otte skiver af noget så banalt kan vække følelser af uafhængighed, trøst og glæde."Men eventyret på Yale blev aldrig til noget for Williams. Hun beslutttede sig for at vælge Auburn University i Alabama, fordi det ifølge hende var et bedre match, og der var bedre mulighed for at få stipendier.
Men alle fremtidige Yale-aspiranter kan lære noget af historien: en hyldest til Hawaii med ekstra ananas kan være vejen til akademisk succes.