Annoncering
Munchies

Bartendere fortæller, hvorfor det er klamt, når du snaver i baren

Du må ikke kneppe i tandlægens venteværelse, så hvad får dig til at tro, du må gøre det i baren?

af Ian Burke
13 november 2018, 10:48am

Getty Images // AleksandarNakic

Artiklen er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA.

Går du på bar i weekenden, er der stor chance for, at du har set folk snave lidt for agressivt. Og selvom det måske ikke påvirker dig synderligt at se to medmennesker dele spyt, burde du overveje, hvordan folk bag baren har det med at skulle være vidne til disse udskejelser. Derfor spurgte vi bartendere om det værste, de har oplevet, og hvad de meget gerne så, at du lod være med at gøre næste gang, du bliver lidt småliderlig efter en guldbajer og et skud fisk.

Du gør alle, der er på arbejde, meget ukomfortable

Offentligt snaveri er virkelig ubehageligt at se på. Det er så akavet. Jeg oplevede så sent som i går, at to folk sad i baren og hardcore kyssede, som om de ikke var klar over, at andre folk kunne se dem. Problemet er, at vi ser det hele tiden! Det, jeg hader mest, er, når to gæster sidder i en bås, men vælger at side ved siden af hinanden. Hvorfor fanden tager I så overhovedet en bås? - Erb, bartender, Jersey City, New Jersey

Du ser de værste ting ved højtider, eller når folk har ferie. Til halloween i år så jeg to personer i fuld udklædning, der sad og tungekyssede i baren i en halv time. Hun havde en "Make America Great Again"-kjole på, og han var klædt ud som Trumps mur. Det var så klamt. Den anden dag så jeg seriøst et par, som kastede sig over hinanden lige efter frokosten, og de havde spist en kæmpe tallerken nachos. Rigtig nasty. - Jackson, udsmider, New York, New York

Vi ser folk hooke op i baren hver eneste uge. Det er sjovt, men jeg synes også, det er ret klamt. Især når folk gør det i dagslys, eller når de er de eneste mennesker i baren. Normalt ignorerer jeg det bare. Jeg går ikke over til jer, hvis I sidder og tungekysser, men vi har en bartender, der stikker sin hånd op foran folks ansigter for at sige: "Gider I godt stoppe?" Problemet er ofte, at de her folk optager plads i baren, men de køber ingenting. -

Zoë, tjener, Sparta, New Jersey

Jeg har set mange ting. Meget mere end bare kysseri. Jeg kan huske en weekend, hvor jeg bogstaveligt talt så en voksen mand skubbe hånden ned bagerst i en piges bukser - lige foran alle andre gæster i baren. Jeg ved ikke, hvad der foregik, men det var vildt. Personligt påvirker det mig ikke, at folk står og kysser. Det er selvfølgelig lidt mærkeligt, hvis folk gør det åbent foran alle andre, men hvis du arbejder sent om natten på en bar, er det noget, du bliver vant til at håndtere. Jeg har helt klart også selv gjort det, så det er lidt svært for mig at belære andre. - Jocelyn, tjener, Dewey Beach, Delaware

Hvis du skal snave, så vent til efter du har afgivet din bestilling ...

Den anden dag kørte jeg en gæsts betalingskort gennem maskinen, og da jeg kom tilbage med kvitterringen, sad vedkommende og snavede. Det er virkelig ulækkert. Især når tjeneren står ved siden af og er i gang med at servere mad. - Gina, bartender, Downingtown, Pennsylvania

Hvis du afbryder folk, bliver de sure, men jeg prøver for pokker bare at gøre mit arbejde. For det meste betjener vi ikke folk, hvis de er i gang med at hooke op, da det simpelthen er så akavet. Sørg i hvert fald for at gøre det efter, du har bestilt din mad og drikkevarer. Det mest forfærdelige, jeg kan blive udsat for, er at afbryde jeres tungeslasker for at servere to Jägerbombs. - Erb, bartender, Jersey City, New Jersey

...og gør det så diskret som muligt

En ting er, hvis du sidder i baren, men det er provokerende for mig, hvis jeg betjener gæster ved et bord, og de sidder og kysser. Hvad fanden har I gang i? Hvorfor gør I det lige nu, mens jeg serverer jer? For guds skyld: Hvis I absolut skal, så vær lidt diskret. - Jocelyn, tjener, Dewey Beach, Delaware

Det er klart, at folk hooker op i en bar, men der er andre måder at gøre den slags ting på. Det er helt ok at holde hånd eller kysse lidt nu og da, men du skal ikke side og proppe tungen ned i halsen på din udkårne midt i baren. Okay, måske er det fint nok, hvis det er virkelig sent, men ellers duer det ikke. Jeg arbejder i en bar, der er åben til midnat, men det er alt for tidlig, hvis det sker før klokken 22, mens vi har tjenerne på gulvet. - Gina, bartender, Downingtown, Pennsylvania

Går du over grænsen, sparker vi dig ud

Det skal være ret grelt, før jeg blander mig. Hvis tøjet begynder at ryge af, vil jeg nok blive nødt til at sige stop. Men bortset fra det har jeg ikke noget problem med det, medmindre det gør en af bartenderne eller tjenerne utryk. Den bar, jeg arbejder på, er temmelig afslappet omkring det her, men ja: når de ædlere dele kommer i spil, så skal det stoppe. - Jackson, udsmider, New York, New York

Jeg har blandet mig før. Især hvis der bliver gramset lidt for meget. Det er fint nok, at folk kysser, men du bliver nødt til at gøre noget, når folk ryger op imod en væk, og deres hænder kører rundt over det hele. Jeg siger til folk, at de skal slappe af, fordi de er på et offentligt sted, men som regel fortsæter de bare inde på badeværelset. Så er du nødt til at sparke dem ud. Det er lettere at slippe afsted med det, hvis man går ind på dametoilettet, da mandlige udsmidere ikke må gå derind, men det skal jeg ikke opfordre til. Nogle gange siger jeg til fyre, at de skal slippe lidt af, og så flipper de ud: 'Hvad fanden, mand?' Men det er bare ikke cool. Folk arbejder her, og det er en forretning ligesom alle andre. Du må ikke kneppe i tandlægens venteværelse, så hvad får dig til at tro, du må gøre det i baren? - Carlos, udsmider, Nashville, TN.

Tagged:
Food
usa
Alkohol
folk der snaver i en bar
er det klam at snave i en bar