krigen mod islamisk stat

Mød manden, der føler sig tryggere i krigen mod Islamisk Stat end i Sverige

Regeringskrisen i Sverige har yderligere forsinket en ny terrorlov. Samtidig fortsætter kampene mod Islamisk Stat i Syrien. En af dem, som deltager i storoffensiven mod IS, er Firat fra Göteborg.
11.12.18
3
Firat ringer til os på et videolink fra Syrien. Billede: Firats eget.

Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE Sverige

”Hvad skal man pakke, når man drager i krig?”

Første gang vi møder Firat, sidder han på gulvet i sin lejlighed i Stockholm. Hans oppakning ligger spredt ud omkring ham. Det er hovedsageligt tøj og gadgets, som han skal have med sig, når han drager i krig mod Islamisk Stat i Syrien.

Militæruniform. Sko. Sokker. Svensk kaffe og snus. Et kamera. Høreværn. T-shirts fra venner, som er faldne i kamp. ”Jeg har allerede mistet hørelsen på højre øre, så nu har jeg høreværn på, så jeg ikke også fucker mit venstre øre op,” siger Firat.

Annoncering

Om små to timer skal Firat med et fly fra lufthavnen Arlanda udenfor Stockholm. Firat har over de sidste tre år kæmpet ved fronten i Syrien som frivillig i den kurdiske YPG-milits. Nu skal han tilbage til det sydøstlige Syrien for at deltage i den storoffensiven omkring de sidste byer, der fortsat er under IS-kontrol. ”Jeg var nødt til at tage en pause fra det, fordi jeg kom til skade,” fortæller han.

Det begyndte med, at nogen skubbede en lap papir med et IS-flag ind gennem brevsprækken. ”De vidste, hvem jeg var – de vidste, jeg var hjemme,” siger han.

Firat, som ikke optræder med sit fulde navn af hensyn til sin og sine pårørendes sikkerhed, er soldat og samarit. ”Det er den her, der redder liv. Ikke krigen,” siger han og peger på en af sine tasker. Den indeholder bandager, årepresse, medicin og andre førstehjælpsredskaber. ”Jeg vil ikke kalde mig selv læge, paramediciner eller sygeplejer. Det er jeg ikke. Men jeg redder fandeme dit liv, hvis du mister foden eller bliver skudt.”

Firats medicintaske

Firats taske med førstehjælpsredskaber.

På nuværende tidspunkt fører den kurdiske YPG-milits an i en storoffensiv mod IS, som bakkes op med luftstøtte fra den amerikanskledede koalition. Resultatet, håber Firat – og resten af verden for den sags skyld – bliver IS’ endeligt i Syrien. Men først:

”Har du set min tandbørste?”

Firat er svensk-kurder og opvokset i en forstad til Göteborg. ”Jeg er kurder, så når jeg hører en mor græde dernede, så rammer det mig. Det hjemsøger dig om natten, det følger med dig overalt,” siger han. ”Men hvis jeg skal ligge søvnløs, så andre kan sove trygt, er det dét værd.”

Annoncering

Som frivillig i YPG har Firat mange fjender, som gerne så ham død – ikke bare på frontlinjen i Syrien. Også hjemme i Göteborg. Da Firat vendte hjem sidste år, fordi han var blevet såret, modtog han adskillige dødstrusler. Det begyndte med, at nogen skubbede en lap papir med et IS-flag ind gennem brevsprækken. ”De vidste, hvem jeg var – de vidste, jeg var hjemme,” siger han.

I foråret i år blev Firat beskudt udenfor sit hjem i Göteborg. Han fortæller, at han var ude og lufte sin hund, da en maskeret mand pludselig dukker op ud af det blå, trækker en pistol, stikker den i Firats ansigt og trykker af. Pistolen klikker. Firat løber.

VICE har set politirapporten, der bekræfter hændelsesforløbet. Efter episoden undersøgte politiets hundepatrulje nærområdet samt forbipasserende sporvogne uden held. Ifølge Firats eget udsagn affyrede gerningsmanden også et skarpt skud, der ramte ved siden af, men det fremgår ikke af politirapporten.

Ifølge rapporten forsøger politiet at skaffe overvågningsoptagelser fra sporvognen. Men et par dage senere oplyses det i en pressemeddelelse, at man ikke har været i stand til at få fat i optagelserne tids nok, da de slettes efter 24 timer, og efterforskningen skrinlægges grundet manglende bevismateriale.

”De sataner skød på mig udenfor mit eget hjem. Men der var ingen, som kunne hjælpe mig. De sagde, jeg skulle henvende mig til socialkontoret, men hvad skal jeg sige til dem? Jeg havde ikke noget valg. Jeg var nødt til at forlade Sverige og min familie.”

1544542974833-6

Ifølge det svenske politis efterretningstjeneste, Säpo, er omkring 300 svenskere rejst til Irak og Syrien for at slutte sig til IS eller andre grupper med tilknytning til al-Qaeda. Magnus Ranstorp er terrorforsker ved Forsvarshøjskolen i Stockholm og forfatter til en rapport fra 2017 om 267 mistænkte IS-krigere, som Säpo har holdt øje med.

”Vi ved, at mellem 140 og 150 af dem er vendt tilbage til Sverige. Vi ved ikke præcis, hvor i landet de befinder sig, men de er vendt hjem,” siger Ranstorp. ”Mange vendte tilbage tidligt under konflikten. Nogle er bare vendt tilbage for at komme til hægterne igen, andre er sårede, men har planer om at vende tilbage til kampen. De farligste er dem, der fortsat er dernede.”

Annoncering

Kun et fåtal af de svenske IS-krigere er blevet dømt eller retsforfulgt, efter de er kommet tilbage til landet. ”Vi er blandt de eneste lande i EU, som ikke har en lovgivning på plads i forhold til folk, som samarbejder med terrororganisationer,” siger Magnus Ranstorp.

Her adskiller Sverige sig fra de andre lande i Norden. I Danmark og Norge kan man blive retsforfulgt for at tilslutte sig IS. Der risikerer hjemvendte jihadister op til seks års fængsel og kan straffes endnu hårdere, hvis de har spillet en større rolle i terrororganisationens hierarki. I Danmark har myndighederne også mulighed for at fratage IS-krigere deres danske statsborgerskab. I Sverige kan hjemvendte IS-krigere dømmes for krigsforbrydelser og terror, men det er svært at indsamle bevismateriale for enkeltforbrydelser begået i en krigszone.

Magnus Ranstorp

Magnus Ranstorp, terrorforsker ved Forsvarshøjskolen i Stockholm.

Der er grund til at være urolig over Sveriges manglende lovgivning på området, mener Ranstorp. ”Uden den rette lovgivning, er vi sårbare. De farlige individer er på fri fod og kan rekruttere andre. De kan også planlægge forskellige terrorhandlinger,” siger Ranstorp og nævner to nylige eksempler: Mohamed Belkaid og Osama Krayem, som mistænktes for at have medvirket ved terrorangrebene i Paris og Bruxelles i 2015.

”De er svenske jihadister, som, i stedet for at vende tilbage til Sverige, rejste til Belgien, hvorfra de var med til at planlægge terrorangrebene i Paris og Bruxelles,” siger Ranstorp.

Annoncering

Belkaid, som tidligere har boet i Märsta i Stockholm, blev dræbt, da belgisk politi slog til mod et skjulested i Bruxelles i kølvandet på angrebet i Paris, der kostede 130 mennesker livet. Osama Krayem er opvokset i Rosengård i Malmø og sidder varetægtsfængslet i Frankrig mistænkt for at være indblandet i begge angreb. I januar 2015 poserede han på sin Facebookside i militæruniform med våben i Deir ez-Zor – det samme område i Syrien, hvor de sidste kampe mod IS på nuværende tidspunkt udspiller sig.

En ny lov i Sverige om samarbejde med terrororganisationer står til at skulle behandles i 2019. Det er meningen, at lovforslaget skal udfylde et hul i den svenske lovgivning. At deltage i kamp eller samarbejde med terrororganisationer skal kunne straffes med op til to års fængsel – seks år i særligt grove tilfælde. Det er i øvrigt i mange tilfælde omtrent samme strafniveau som for tyveri.

Da det nye lovforslag blev præsenteret i december 2017, udtalte justitsminister Morgan Johansson fra Socialdemokraterna, at det var ”på høje tid” med en sådan lov i Sverige. Men til trods for bred politisk enighed om at vedtage loven så snart som muligt, bliver den alligevel forsinket – formodentlig endnu længere end oprindeligt forventet.

Årsagen er den svenske regeringskrise.

”Den fremlægges ikke endnu, fordi vi lige nu sidder med en overgangsregering,” siger Sofie Rudh, som er pressesekretær for justitsminister Morgan Johansson, da vi kontakter ham med henblik på et interview om sagen.

Annoncering

Men ifølge Johanssons pressesekretær har overgangsregeringen ikke mandat til at vedtage en strafferamme, da der hersker politisk uenighed om spørgsmålet. Partiet Moderaterna anser den foreslåede strafferamme for at være for lempelig.

”Her kan jeg i det mindste forsvare mig selv, og jeg er omgivet af venner, som gør det svært for fjenden at komme mig nær.”

Under normale omstændigheder skal love, som skal træde i kraft over sommeren, være færdigbehandlede i det svenske parlament, Riksdagen, i marts måned. Sker det ikke, trækkes processen i langdrag. ”Jeg tror ikke, der er nogen, som kan svare på det i øjeblikket,” siger Sofie Rudh til os.

Mens de svenske politikere forhandler om regeringsmagten udspiller der sig kampe i Syrien i de områder, som fortsat er under IS-kontrol. Og så længe Sveriges politikere ikke kan enes om, hvem der skal styre landet fremover, kan svenske jihadister, som har valgt at blive til krigen er slut, vende hjem uden risiko for at blive straffet.

”Loven kan ikke vedtages retroaktivt, så den vil ikke påvirke dem, som har været af sted og er kommet hjem igen,” siger Ranstorp.

På trods af manglende lovgivning og få tilfælde af retsforfølgelse er den svenske efterretningstjeneste opmærksomme på de individer, som er rejst i kamp for IS, mener Ranstorp. I stedet for fængsels- og kriminalforsorgen er det ofte kommunernes sociale myndigheder, som kommer i kontakt med de hjemvendte IS-krigere. I mange tilfælde handler det om kvinder, som har villet tilslutte sig det selvudråbte kalifat. Nogle har sågar fået børn, mens de har været væk.

Annoncering

Men de lokale sociale myndigheders opsøgende og forebyggende arbejde er forskelligt fra kommune til kommune. Der findes, ifølge Ranstorp, heller ikke nogen etableret samarbejdsordning mellem politi, efterretningstjeneste og de sociale myndigheder. Samtidig er de forskellige myndigheder heller ikke gode til at dele oplysninger, siger forskeren: ”Henvender man sig til de sociale myndigheder, har de knapt nok styr på, hvad sagen drejer sig om. De ved ikke noget om konflikten, og de ved ikke noget om de aktører, som måske har kæmpet mod IS.”

Sammenlignet med resten af Europa er Sverige altså på det her punkt flere år bagud, når det gælder både lovgivning og forebyggende indsats. Magnus Ranstorp kalder det for en ”kædereaktion af langsommelighed”. ”Allerede i 2013 fremlagde vi en rapport om udenlandskrigere, hvor vi foreslog kriminalisering af deltagelse i krigshandlinger og samarbejde med terrororganisationer,” siger Ranstorp.

Men en egentlig undersøgelse blev først påbegyndt i 2017. Hvad fik Sverige til at reagere? Terrorangrebet på Drottninggatan i Stockholm, vurderer Ranstorp. Livstidsdømte Rakhmat Akilov har erklæret troskab til IS. Ifølge dommen forsøgte han i 2014 uden held at rejse til Syrien via Tyrkiet. I stedet for vendte han hjem til Sverige og udførte senere lastbilangrebet, der kostede fem personer livet.

Ifølge rapporten Swedish Foreign Fighters in Syria and Iraq stammer 80 procent af de svenske terrorrejsende fra fire byer: Göteborg, hvor hovedparten kommer fra, efterfulgt af Stockholm, Malmø og Örebro. 70 procent kommer fra socialt udsatte områder. Ifølge Ranstorp har rekrutteringsnetværket sit epicenter i Göteborg.

Annoncering

Det er ikke ualmindeligt, at de hjemvendte svenske krigere udsættes for trusler. I en rapport fra den svenske socialstyrelse beskriver socialarbejdere situationens alvor: ”Stressniveauet blandt de her personer er så højt, at det slet ikke kan beskrives. De ankommer til møder med de sociale myndigheder iført skudsikre veste. De er rædselsslagne.”

Trusselsbilledet omfatter parterne på begge sider af konflikten, men Säpo, politiet og de sociale myndigheder har fokus på svenske jihadister, som har kæmpet for IS, da man anser dem for at udgøre en sikkerhedstrussel i Sverige. Magnus Ranstorp mener, at det faktisk kan betyde, at en person, som har kæmpet imod IS har sværere ved at få beskyttelse, end en person som har kæmpet på IS’ side. ”Og det er jo helt vanvittigt. Vores system er ikke indstillet til at være lydhør overfor de problematikker, der plager dem.”

To uger efter Firat har forladt Sverige, får vi kontakt til ham igen. Det er lykkedes ham at komme over grænsen til Syrien, og han befinder sig nu hos YPG tæt ved fronten syd for Deir ez-Zor i det sydøstlige Syrien. ”Rejsen var hård, det tog længere tid end planlagt. Men på den anden side er det jo krig, så det skal heller ikke være let at komme hertil,” siger Firat.

YPG står i front for Syrian Democratic Forces (SDF), som er en paraplyorganisation, der dækker over forskellige antijihadistiske grupper. Her kæmper kurdere og arabere side om side med assyrere, armeniere, turkmenere og lokalbefolkningerne. Offensiven blev indledt midt i maj og har siden november taget til omkring byen Hajin, som er den sidste IS-højborg i Syrien. De seneste ugers kampe har været blodige. IS har held med en række modangreb under dække af sandstorme, der har forhindret koalitionsfly i at deltage i kampen.

Annoncering

”Vi kan ane enden på IS’ territorielle kontrol. Det føles godt, men samtidigt er det vældig hårdt. Kampene har ændret karakter. De dukker op bag vores linjer nu, fra byer vi troede, vi havde renset,” fortæller Firat os, da det lykkes os at komme i kontakt.

Syrien2

Firats egne billeder, Syrien 2018.

I takt med at IS mister terræn, trækker de sig også tilbage blandt civilbefolkningen, opretter sovende celler, planter landminer og udfører angreb bag frontlinjen. Civilbefolkningen er fanget mellem de stridende parter. Mange er vendt tilbage til befriede byer, som IS nu angriber.

Samtidigt med, at den USA-støttede operation mod IS foregår i det sydlige Syrien, bomber NATO-landet Tyrkiet kurdiske områder i den nordlige del af landet. Tyrkiet har stemplet YPG som en terrororganisation, der anses for at ligge i forlængelse af det kurdiske arbejderparti PKK. Over de sidste uger har USA forsøgt at overbevise Tyrkiet om at indstille angrebene mod YPG, så man kan fokusere på kampen mod IS i den østlige del af Syrien.

”Det er ikke et sted, hvor kurderne bor, men vi er her, fordi vi bliver nødt til at være her – for at afslutte det, vi er begyndt på og udslette IS,” siger Firat om kampen i Deir ez-Zor. ”Samtidig er der en masse politik i det. Situationen ændrer sig hele tiden.”

I oktober meddelte YPG, at over 900 udenlandske IS-medlemmer fra 44 forskellige lande befinder sig i kurdiske fængsler rundt omkring i Syrien. YPG har videre bekræftet, at flere af dem er svenske statsborgere, som er taget til fange under de seneste kampe. Firat, som også har fungeret som tolk, siger, at han selv har mødt flere svenske jihadister i Syrien. ”Jeg har fået at vide, at der findes en hel afdeling bestående af svenskere i vores fængsler. Forstår du? En hel afdeling af folk med svenske pas.”

Annoncering

YPG har opfordret alle lande til at hente deres fængslede statsborgere hjem. ”Vi vil ikke havde dem her. Vi vil ikke have dem i nærheden af vores folk, som allerede har været udsat for så mange rædsler,” siger Firat.

Justitsminister Morgan Johansson har afvist at kommentere sagen om de mistænkte svenske jihadister i fangenskab. I februar udtalte han, at han ikke havde nogen oplysninger om en dialog med YPG vedrørende de svenske fanger. ”For det første skal individerne identificeres, så vi ved, der er tale om svenske statsborgere. For det andet, så er det der, de har begået forbrydelser, og derfor er det også der, de skal retsforfølges, da man har mulighed for at efterforske sagerne,” sagde Morgan Johansson til TT i februar 2017.

Magnus Ranstorp har også hørt om de svenske fanger. ”Jeg er klar over, at SDF ikke har tænkt sig at tilbageholde de her individer for evigt, og det er også moralsk forkasteligt at tørre problemet af på dem. De europæiske lande må tage ansvar og hente deres statsborgere hjem. Problemet er, at vores lovgivning i Sverige er uden bid. Det blive svært at skaffe tilstrækkeligt med bevismateriale til, at vi kan stille dem for en domsstol,” siger han.

Af de 150 svenskere, som allerede er vendt hjem efter at have sluttet sig til IS i Syrien og Irak, er et fåtal blevet retsforfulgt i Sverige. I stedet for at blive tiltalt har flere af dem fået hjælp til at beskytte deres identitet og til at blive reintegreret i samfundet.

Firat frygter, at de farligste og mest fanatiske jihadister, som har kæmpet gennem hele krigen, nu vil vende hjem. ”Sverige må gøre noget. Det er lige meget, om jihadisterne har været hjemme en uge, to måneder eller et år – de skal stadigvæk straffes. De må drages til ansvar. De skal ikke have lov til at komme hjem og gå frit rundt på gaden,” siger Firat.

"Og hvem er det, der får skyld for hele lortet hjemme i Sverige? Hvis der er noget, der går mig på, så er det når folk sidder derhjemme og giver flygtningene skylden for alle mulige problemer – de folk, der er flygtet fra krigen. Tænk lige engang over, hvad det er flygtningene har gennemgået. Alle, som er flygtet herfra, er flygtet fra nogle meget brutale omstændigheder,” siger han.

Det er blevet tid til, at vi tager afsked med Firat igen. Han skal ud til fronten i nærheden af Hajin i det sydøstlige Syrien. Han er offline de næste par dage, måske uger, fortæller han. Måske endda måneder, hvis alt går, som det skal.

Samme weekend lancerer IS-krigerne et modangreb i ørkenen. I ly af nattens mørke og raserende sandstorme rykker terrorsekten frem på motorcykler og i pansrede biler. Weekenden byder på nogle af de blodigste kampe for SDF og YPG siden krigens begyndelse med store tab til følge.

I dagene efter for vi en melding om, at Firats venner frygter, at han er død, men de bevarer håbet.

To dage senere hører vi pludselig fra ham igen. Han er i sikkerhed på sin base, men er udmattet efter flere dages kampe. Firat har mistet flere venner. Til trods for det føler han sig stadig mere tryg på frontlinjen, end hjemme i Göteborg, siger han. ”Her kan jeg i det mindste forsvare mig selv, og jeg er omgivet af venner, som gør det svært for fjenden at komme mig nær,” siger han.

”Kurderne er mit folk, men Sverige er mit land. Jeg er her også for Sveriges skyld. Er det ikke sygt, at jeg føler mig tryggere her – midt i krigen – end hjemme i Sverige?”