Artiklen er oprindeligt udgivet af i-D UK
Den populære dating- og hook-up-app Grindr har lanceret et nyt tiltag, som ikke-hvide queer-personer længe har efterlyst. Firmaet har offentliggjort planer for at tackle racismeproblemet, som mange brugere, der ikke er hvide eller ciskønnede, oplever på daglig basis, når de logger på appen.
Beslutningen kommer i kølvandet på transaktivisten Munroe Bergdorfs offentliggørelse via sociale medier, der fremhæver, den diskrimination og transfobi, som hersker på appen. Grindr har planlagt at lancere en ny app til september kaldet Kindr. Hvorvidt appen er del af en rebranding af hele firmaets strategi vides ikke, men en video på Grindrs officielle Instagram-profil med historier fra folk, der har oplevet racisme på platformen efterfulgt af sloganet ”It's time to play nice” antyder, at der er forandring på vej.
Som mangeårig bruger af Grindr og som ikke-hvid queer-person hilser jeg Grindrs tiltag og indrømmelse af, at racisme og anden diskrimination har haft frie tøjler for længe på appen, velkommen. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange hvide, ciskønnede, homoseksuelle mænd har kaldt mig racistiske ukvemsord eller ”terrorist”, fordi jeg har afvist deres tilnærmelser. Eller når jeg har fået at vide, at jeg skal skride hjem, hvor jeg kommer fra – som er Greenwich Hospital i det sydøstlige London – fordi jeg har givet dem lort for at stille mig det klassiske spørgsmål: ”Hvor er du rigtigt fra?”
Og det fører mig frem til min pointe: Det er opmuntrende at se Grindr adressere problemet, men der er ikke meget fokus på, at den her type adfærd ikke begrænser sig til en enkelt app, hvor brugere swiper sig gennem profil efter profil på jagt efter mænd. Racisme og transfobi plager også natklubber, medier og steder, vi ellers regner for safespaces, og synderne er ganske almindelige mennesker i vores hverdag. Grindr er bare et perfekt eksempel (ligesom andre apps), fordi mænd her kan udtrykke deres racistiske holdninger under dække af seksuelle præferencer.
Det hjælper heller ikke på sagen, at Grindrs tidligere direktør Joel Simkhai afviste, at det var et problem, at sorte mænd blev feticheret på appen – det var bare en del af oplevelsen. I et interview med Broadly i 2016 udtalte han: ”Er det skidt at sige, ’Jeg er kun til sorte fyre?’ Jeg synes, det skal være tilladt, hvis det er din præference.”
For ikke-hvide queer-personer kommer eksemplerne på, hvor dybt forankrede racismen er i queer-verdenen ikke som nogen stor nyhed. Vi har længe vidst, at vores plads i mainstream-queer-samfundet er på sidelinjen. Vi er gæster, der tilsyneladende skal være taknemmelige for, at vi overhovedet får lov til at være med – både online og offline.
Det er også derfor, at Kindr, hvis appen skal gøre sig forhåbninger om at ændre tingene, bliver nødt til at se på diskrimination i meget bredere kontekst end bare online kommunikation. Det er naivt at forestille sig, at den her kultur er begrænset til ét forum.
Man bliver også nødt til at tage højde for, at diskrimination tager mange former, fra femmefobi til ”Masc4Masc”-typer, som vil have ”mænd, som er rigtige mænd”, til muslimer, som ses ned på på grund af deres kultur og religion, og de mange homoseksuelle mænd, som ses ned på på grund af deres helbredsstatus. Og det skal også nævnes, at den her type adfærd ikke er begrænset til Grindr i appuniverset. Scruff, Tinder, Hornet og Jack’d er lige så skyldige i at normalisere seksualiseret racisme – hvilket peger på, at problemet ligger hos brugerne og ikke nødvendigvis appens rammer alene.
Jeg har brugt mere tid, end jeg gider tænke på, på at forklare hvide homoer, hvorfor det ikke er en kompliment at kalde mig en ”karry-queen” eller indlede en samtale med, ”Hej, jeg er helt vild med asiatiske fyre!” Jeg er ærligt talt træt af det. År efter år oversvømmes vi med debatindlæg om, hvor udbredt racisme er indenfor queer-samfundet. Folk bliver naturligvis forargede, men der sker aldrig noget.
Hvis verdens mest kendte homo-hook-up-app vil slå et slag for tolerance og gøre folk opmærksomme på, at deres ”præferencer” er slet skjult racisme, så må både Grindr og Kindr forstå, at det ikke er nok bare at fokusere på deres egen platform. Men folkene bag appen skal også afspejle det samfund, de forsøger at støtte. Det skal ikke være en gentagelse af det latterlige ”Out to Brunch”-arrangement, hvor et kartel af hvide, homoseksuelle mænd fra film- og musikindustrien holdt et møde om racisme uden en eneste ikke-hvid person til stede.
Grindrs initiativ er storartet, og jeg håber oprigtigt på, at Kindr kommer til at gøre en forskel. Jeg håber bare, at forandringen også kommer til at kunne ses i virkelighedens verden. LGBTQ-samfundet har et kæmpestort problem med racisme og diskrimination, og Kindr bliver ikke en messias-app, der løser det hele.