Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA
I første vers af sin single, "G.O.A.T.", rapper 24-årige Princess Nokia: // Ain't no rap talk, this my real life / And that's on God, I almost died twice / So I go 'head, and I get mine / And I cash checks, and I get fly //. Det opsummerer på fornem vis rapperens verdensanskuelse. Hun er intelligent, ærlig, oprigtig og uden bekymringer.
Henover de sidste syv år har Destiny Frasqueri optrådt under en lang række pseudonymer og er i dag et af undergrundsscenen største navne og den næste, der snart bryder igennem til den bredere offentlighed. Men det er alteregoet Princess Nokia, hun har fået mest opmærksomhed for. ”Hun kalder sig selv for en bruja og en drengepige, en klassisk newyorker med puertoricanske rødder, en feminist, en queer kvinde, hvis kompleksitet ikke er en byrde, men en stor styrke,” skrev Amani Bin Shikhan om Princess Nokia i Noisey i januar. ”Hun gør, som det fucking passer hende, og det bedste ved det er, at det for det meste flasker sig helt perfekt for hende.”
I vores seneste Noisey Next-video tager Princess Nokia os med til Bronx Beer Hall i New York for at tale om sin karriere. ”Jeg ville ikke være som alle andre,” fortæller hun. ”Jeg ville ikke fortælle en historie, som man har hørt så mange gange før. Jeg ville fortælle sandheden om mig og repræsentere min egen identitet […] der er ikke mange stemmer som min i hiphop endnu.”