FYI.

This story is over 5 years old.

OST

Ostefestival endte i skandale, da gæsterne gik forgæves efter ost

Forestil dig Fyre Festival, hvis du bytter supermodeller og luksushytter ud med camembert.
Billeder via Facebook-bruger Brighton Cheesefest Sucks

og Twitter-bruger

@KateWritesBooks

Den her artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES USA.

Der gik ged i den for en ostefestival i Brighton i Storbritannien tidligere på måneden. Arrangementet endte med lange køer ved boderne og frustrerede gæster, da arrangørerne ikke havde sørget for, at der var nok af det, som folk var kommet efter: ost.

Cheese Fest UK, som beskriver sig selv som "Storbritanniens største omrejsende ostefestival", er kommet under angreb, ovenpå hvad der uden tvivl må betegnes som madverdenens svar på Fyre Festival. Festivalgæster siger, at de betalte £6 (50 kroner) hver for at stå i "90 minutter lange køer" - og spise meget lidt ost. Folk bombarderer de sociale medier med klager, og en britisk journalist beskyldte festivalen for at censurere negative kommentarer på deres Facebook-side.

Annoncering

Glem pitten til Roskilde og dyre fadøl; det er osteelskerne, der virkelig lider for sagen.

En Facebook-gruppe med det spektakulære navn Brighton Cheesefest Sucks har set dagens lys, og en Youtuber, @brackersTV, lavede endda en parodisang, der lancerede festivalen med titlen "Where's The Camembert?"

Selv Jay Rayner, den berømte restaurantanmelder, kunne ikke lade være med at hoppe på vognen. På Twitter skrev han: "Det er en ostefestival ,og de forudså ikke en efterspørgsel efter ost."

LÆS MERE: Mød billedhuggeren der forvandler ost til kunst

Da MUNCHIES kontaktede Cheese Fest UK for at få en kommentar, sagde en talsmand, at de "i øjeblikket var i kommunikation med de lokale promotorer og arrangører i Brighton" og takkede alle, der deltog i arrangementet: "Vi vil gerne undskylde køerne om lørdagen, hvilket var et resultat af vores dedikerede indsats for at sælge varm og frisk mad.

"Selv om vi beklager meget over for dem, der forventede et traditionelt madmarked med oste, står vi ved, at begivenheden var markedsført som en festival med moderne oste og streetfood som for eksempel mac & cheese-vaffler, halloumi-fritter og raclette."

LÆS MERE: Man laver en ost og drikker den fuld i dansk gin

Det er en festival, der vil blive husket for alle de forkerte køer. Vi giver det sidste ord til brackersTV og hans ostehymne: "It's just not fair, woah, where's the camembert? / It's just no gouda, you feta beware."