Louise “Twerk Queen” Kjølsen: Over 1000 unge oplever nu, at livet på internettet også er virkeligt

FRA HVOR JEG STÅR – Hos Broadly kan man dele sin fortælling, sin oplevelse af være i verden, sin holdning til noget i vores samfund. Og det er, hvad det her er: Et udtryk for en persons syn på verden, på en sag – det er skribentens holdning. Vil du fortælle? Skriv til broadlydk@vice.com.

Om skribenten: Louise Kjølsen, også kendt som Twerk Queen, er især kendt for at være en del af det fjerdebølgefeministiske Girl Squad, der består af hende selv, Nikita Klæstrup og Ekaterina Krarup Andersen. Louise Kjølsen har en kandidatgrad i psykologi og er medforfatter til bogen Ludermanifestet, der udkom sidste år.

Videos by VICE

Da Emma Holten i 2011 anmeldte, at hun havde fået hacket sin mailkonto og delt nøgenbilleder af sig selv på internettet uden samtykke, fik hun en besked fra politiet, der kan koges ned til følgende: Det kan vi ikke gøre noget ved, og måske skulle du have tænkt dig om, før du tog de billeder. Altså: det er din egen skyld, og vi har ikke tænkt os at hjælpe dig. Den besked har mange unge piger fået, når de har forsøgt at anmelde hævnporno eller porno uden samtykke.

Afgørelsen om at sigte over 1000 unge for besiddelse og deling af børneporno, den såkaldte “Operation Umbrella”, varsler om nye tider, når det kommer til hævnporno. Markant nye tider!

Debatten om samtykke, grænser og krænkelse af privatlivet har i mange år båret præg af to gennemgående holdninger :

1) Kvinders seksualitet er farlig. Både fordi den lokker drenge til at gøre ting, de ikke kan holdes ansvarlige for, men også farlig for unge kvinder selv, fordi jo mere deres seksualitet eksponeres, jo lavere en værdi har de som mennesker.

Denne holdning er ikke kun dybt problematisk, fordi den undertrykker kvinders ret til at udtrykke deres seksualitet uden frygt for en massiv social udskamning, men også fordi den fjerner ansvaret fra ”drengestreger”, og på den måde legitimerer den en voldtægtskultur og en decideret ulovlig adfærd. Følger vi denne tankegang, godtager vi argumenter som: Hvis du har den kjole på, er det din egen skyld, at du bliver voldtaget. Vi skaber en position i samfundet, hvor man ikke længere fortjener respekt som menneske eller beskyttelse af den danske lov.

Samtidig taler denne holdning til hævnporno tydeligt om, hvor uligestillede vi er, når det kommer til seksualitet. Utallige mænd sender dagen lang nærbilleder af deres dillere ud til fremmede kvinder uden nogensinde at tænke på de sociale konsekvenser, det kan have for dem. Men får en kvinde delt et billede af sin nøgne krop (imod sin vilje) udskammes hun og gives tilmed skylden for det.

2) Internettet er det vilde vesten, hvor de danske love enten ikke gælder, eller også har politiet ikke ressourcer til at opretholde dem der.

Hvis man som ung kvinder er blevet udsat for hævnporno og alligevel har holdt på, at politiets job hverken er at (for)dømme kvinders sexliv eller at fortolke, hvem der skal beskyttes af den danske lovgivning, og har insisteret på at anmelde overgrebet, har man nok mødt den virkelighed. Politiet har i alt for mange tilfælde måttet afvise at gøre deres job og opretholde loven, når der er begået noget kriminelt på internettet. Det har skabt en stemning af, at det ikke er ”rigtigt” ulovligt, når det er på nettet. Alle ved, at man ikke må rende rundt i cottoncoat i Utterslev Mose og blotte sin diller for små piger, men hvis nu man bare sender et dickpic, er det jo ikke rigtigt krænkende. Jo det er så!

Afgørelsen om, at over 1000 unge bliver sigtet for at besidde og udbrede børneporno (paragraf 235 i straffeloven), er afgørende i forhold til at gøre op med de to ovenstående holdninger.

Den sender et utvetydigt og nødvendigt budskab om, at kvinder ikke skal straffes for at være seksuelle væsner, at alle skal beskyttes af den danske lovgivning, at vi værner om privatlivets grænser (også på internettet) og vigtigst af alt, at livet på internettet og livet uden for internettet hænger sammen. Dine handlinger har konsekvenser.

Dette er et vigtig budskab at sende. Reaktionerne på denne sag har været overraskende for nogen; flere unge har givet udtryk for, at de synes, det er synd for de sigtede, og at selvom det er synd for den pige, der er blevet udsat for hævnporno, så ”er det jo hendes egen skyld, når hun laver sådan en film.” Det virker umiddelbart som et ulogisk og uempatisk syn på sagen, men jeg tror forklaringen er ret enkel:

Størstedelen af vores liv benytter vi vores hjernes potentiale minimalt for at sparer energi og tid. Et eksempel er, at det kræver en del tænkning (og derfor energi) at finde kvadratroden af 144. Til gengæld vi kan løse et regnestykke som 10+10 bare ved at kigge på det, fordi vi ved, at det er 20. Når unge mennesker (eller voksne for den sags skyld) kigger på en hævnpornosag som denne, så kræver det en del energi at bearbejde, hvor ubehageligt den unge kvinde må have det. Det kræver energi at tænke, at det i princippet kunne have været sket for dig selv eller din søster. Det kræver (måske i særlig grad) energi at forstå, at hun har et lov til at udtrykke sin seksualitet frit.

Det kræver langt mindre energi at abonnere på den fortolkning, som ligger frit tilgængeligt i vores samfund. Nemlig, at det er hendes egen skyld, hun skulle havde ladet være, hun er intet værd som kvinde længere og derfor ikke værd at beskytte under den danske lovgivning. Hver gang den holdning bliver offentligt italesat, styrkes den som en fortolkning, alle frit kan benytte til at forstå den slags situation med, fordi det er normen i vores samfund. De unge mennesker, der har udtalt, at det er hendes egen skyld, er ikke (nødvendigvis) usympatiske mennesker. De er bare rigtig dygtige til at aflæse, hvad samfundet forventer, at de oplever i denne situation. De er et udtryk for det, der har været den gængse holdning blandt den ældre del af befolkningen og offentlige instanser, såsom politiet, i rigtig mange år – og nok stadig er det.

Sigtelsen af de over 1000 unge, der har videresendt seksuelt materiale uden samtykke, er derfor ikke kun vigtig for, at de personer lærer om handling og konsekvens. Eller vigtig, fordi den udsatte pige får en smule retfærdighed efter alle disse krænkelser. Sigtelsen er vigtig, fordi den sender det klareste budskab om, hvad der er rigtigt, hvad der er forkert, og hvad vi i dette samfund har nul tolerance over for.

Det er en ny og utvetydig holdning i debatten om hævnporno, der forhåbentligt vil eliminerer de to allerede herskende.

Til allersidst skal vi lige vende tilbage til Emma Holten. For Emma tog en for holdet, Emma tog samtalen, og Emma tog om nogen ”lorten”. Hvis det ikke havde været for Emma Holten, var dette ikke sket. Så tak Emma – i dag er på grund af dig.