Mario Batalis opskrift på italienske kødboller

Portioner: 4

Ingredienser

Videos by VICE

For at lave kødbollerne:

60 ml jomfru olivenolie

1 mellemstort rødløg, halveret og skåret i 3/4 cm-tykke skiver

3 fed hvidløg, skåret i tynde skiver

450 g bladbeder, blade og stilke skæres i 1/2-cm tykke skiver

120 g grove friske brødkrummer

500 g hakket oksekød

500 g italiensk pølsefars

1,2 dl mælk

2 store æg, letpiskede

4 fed hvidløg, revet

2 spsk hakket frisk merian

2 spsk salt

2 spsk. friskkværnet sort peber

For at lave saucen:

60 ml jomfru olivenolie

2 rødløg, skåret i tynde skiver

2 fed hvidløg, skåret i tynde skiver

1 knivspids chiliflager

1 knivspids knuste nelliker

2,5 dl tør rødvin (f.eks valpolicella)

1 kvist rosmarin

5 dl tomatsovs

2 spsk grofthakket bredbladet persille

Smag til med salt og friskkværnet peber

Vejledning

1. Varm olien op i en stor sauterpande ved medium varme. Tilføj løg og hvidløg når olien er varm og rør rundt. Tilføj de hakkede bladbeder. Tilføj salt. Put låg på og lad det simre i 5 minutter, eller indtil bladbederne er bløde.

2. Rist brødkrummerne i en tør pande indtil de er brune men ikke brændte. Hold nøje øje med dem. Sæt dem til side.

3. Tag låget af bladbederne, rør rundt og lad blandingen simre videre i 8-9 minutter, indtil bladbederne er helt møre. Sæt dem til side og lad dem køle af. Når de er kølet af, skal du hakke dem grundigt og derefter bruge to tallerkner til at presse væden ud af dem.

4. For at lave saucen skal du varme olien op i en stegepande, der kan tåle at komme i ovnen, indtil den ryger. Tilføj chiliflager, vin og rosmarin og kog det indtil halvdelen af vinen er fordampet. Tilføj tomatsauce og kog det op inden du skruer ned igen og lader det simre i 15 minutter.

5. For at lave kødbollerne skal du blande de hakkede bladbeder, oksekød, pølsefars, ristede brødkrummer, mælk, æg, hvidløg, havemerian, salt og peber i en stor skål og ælte det sammen med hænderne, indtil det bliver til en grov men sammenhængende masse. Form farsen til kødboller på størrelse med en golfbold. Put kødbollerne ned i den simrende sauce og lad dem pochere i 30 minutter.

6. Server i en dyb tallerken med sauce og drysset med persille.

Redaktørens note: Denne opskrift tilhører Mario Batali.

Fra MUNCHIES præsenterer: Mesterfrokost med Mario Batali