I 20 år har kvinder kun fyldt 30 procent i byrådene. Hvorfor ændrer det sig ikke?

Så kunne man jo let hidse sig op, og sige, at det fandeme da også er for galt, at vælgerne ikke vil have kvinder i deres byråd. Problemet er bare, at antallet af kvinder, som stiller op til kommunalvalg, også er fastfrosset ved 30 procent.

”Det er klart, at hvis der ikke er så mange kvinder på listerne, bliver der heller ikke valgt så mange kvinder ind. Her er det interessante og mærkelige, at antallet af opstillede kvinder i Danmark har været det samme siden 1989,” siger Jytte Nielsen, der er forskningsbibliotekar og specialkonsulent i Kvinfo.

Så det sande spørgsmål er altså, hvorfor der ikke er flere kvinder, der stiller op til kommunalvalg. Lad os først se på, hvad eksperterne siger.

Forud for, at en kvinde ender med at have sit ansigt hængende i en lygtepæl, har der været et længere forløb, hvor partiet, hun stiller op for, har brugt tid på at opstøve og udvælge kandidater til deres kandidatliste. Her er det tit vigtigt for partierne, at der er noget for enhver smag. De unge vælgere skal for eksempel have en jævnaldrende kandidat, de kan spejle sig i, og der skal også helst være kandidater fra forskellige dele af kommunen, så vælgerne kan stemme på en, der vil kæmpe imod, at de får en motorvej i deres baghave.

”Mange af de lokale partiforeninger vil faktisk gerne have en bred liste, men i det øjeblik, kvinderne når op på 30 procent, bliver de trængt i baggrunden af andre grupper, som man er mere interesseret i,” siger Ulrik Kjær. Det er altså ikke, fordi det ikke er en prioritet for partierne at have kvinder på listen, det er bare ikke en prioritet at have en 50/50-fordeling.

Det er især i de store borgmesterpartier, at der er langt mellem de kvindelige kandidater. En opgørelse fra Altinget viser, at Socialdemokratiet, Venstre og Konservative har opstillet henholdsvis 31, 28 og 27 procent kvindelige kandidater til dette kommunalvalg. Bedre ser det ud for SF, som har 46 procent, såvel som Enhedslisten og Alternativet, der har 42 og 41 procent.

Men det nytter ikke noget, at det kun er de små partier, der har (næsten) lige repræsentation, siger Jytte Nielsen. ”Da de ikke får så mange mandater, får det ikke kæmpe gennemslag i forhold til det endelige resultat. Det er Venstre, Socialdemokratiet og Konservative, man skal fokusere på. Hvis de rykker i forhold til at finde flere kvindelige kandidater, kommer der helt sikkert også flere kvinder ind,” siger hun.

Men måske skyldes partiernes manglende fokus på området, at de kan mærke, vælgerne grundlæggende er ligeglade?

Ifølge Ulrik Kjær er det opstået en slags ”mæthed, træthed eller glemthed” i forhold til det her ligestillingsspørgsmål. Ikke bare i partierne, men også blandt vælgerne.

”Der er ikke mange, der har noget dissideret imod kvinder, men de fleste har ligesom sat flueben ud for det. De tænker: ’Nå ja, 30 procent, det er da meget godt. Det sidste skal nok komme, og så gider vi i øvrigt ikke tale mere om det’,” siger Ulrik Kjær.

Det kan dog også skyldes, at vælgerne ikke er bevidste om den skævhed, der eksisterer i deres lokale byråd, påpeger Jytte Nielsen. Hun mener nemlig ikke, at det er en tilfældighed, at det kommunalvalg, hvor der hidtil er blevet stemt flest kvinder ind, var valget i 2009 – året efter 100 års jubilæet for kvindernes kommunale valgret.

”I forbindelse med fejringen af 100-året, var der utrolig meget omtale af emnet, og journalisterne på lokalaviserne begyndte at spørge lokalpolitikerne, hvorfor de havde så få kvinder. Det, tror jeg, havde en effekt,” siger Jytte Nielsen.

Partierne og vælgerne bærer altså en del af ansvaret for det lave antal opstillede kvinder. Men hvad med dem, det hele handler om. De kvindelige kandidater. Hvorfor tror de ikke, at der er flere af deres slags?

Christina Krzyrosiak Hansen er 24 år og Socialdemokratiets spidskandidat i Holbæk. Efter på tirsdag kan hun meget vel være den første kvindelige borgmester i kommunen. Det vil gøre hende til medlem af en eksklusiv klub. For tiden sidder der nemlig kun kvinder på 11 af landets 98 borgmestertaburetter. Hvilket, ikke så overraskende, hænger sammen med, at kvindelige spidskandidater er en sjælden politisk art – til dette valg har Socialdemokratiet, Venstre og Konservative således opstillet næsten fem gange så mange mandlige som kvindelige spidskandidater.

Men Christina Krzyrosiak Hansen er vant til at være i undertal. I dag er hun en af de syv kvinder i Holbæks byråd, der i alt består af 31 medlemmer. ”Jeg har hørt rigtig meget af sådan noget: ’Det er, fordi kvinderne ikke prioriterer det’. Men den hopper jeg simpelthen ikke på. Hver gang jeg er ude og diskutere politik med borgerne, er kvinderne mindst lige så interesserede i politik som mændene. Det handler bare om, hvem der bliver spurgt, om de vil stille op. Hvis man har et byråd med 31 byrådsmedlemmer, hvoraf de fleste er mænd, gad vide, hvem de mænd så rekrutterer? Det er jo meget naturligt, at man går efter folk, der minder om en selv.”

Det har Christina Krzyrosiak Hansen også selv gjort, siden hun blev valgt til spidskandidat. For hende var målet at have 50 procent kvindelige kandidater på sin liste. Derfor har hun været rundt og prikke en række kvinder på skulderen. Kvinder, som skrev glødende politiske indlæg på Facebook og demonstrerede foran rådhuset, men som aldrig havde overvejet selv at gribe efter magten.

”Når jeg har siddet og snakket med de her kvinder og forsøgt at få dem til at stille op, så har deres forbehold blandt andet handlet om, at de aldrig har tænkt sig selv, som politikere,” siger Christina Krzyrosiak Hansen. Og det mener hun skyldes, at der generelt mangler kvindelige rollemodeller i kommunalpolitik. Selv spejler hun sig i Joy Mogensen (S), der er borgmester i Roskilde Kommune. "Og to af de kvinder, som stiller op på min liste, sagde 'Jamen, når du kan Christina, så kan vi jo også'," fortæller hun.

Alligevel lykkedes det ikke helt for Christina Krzyrosiak Hansen at opnå en 50/50-fordeling på sin kandidatliste. Det gjorde det heller ikke for Alternativet i København, hvor kun seks ud af 17 kandidater er kvinder. En af dem er 29-årige Fanny Broholm. Grundet sit partis ambition om ”at skabe en bredere og langt mere mangfoldig repræsentation” følte hun som kvinde en særlig forpligtigelse til at stille op.

”Rollemodeller er enormt vigtige. Repræsentation er jo generelt en ting, der normaliserer ens rolle. For mig har Ida Auken været en kæmpestor inspiration. En ung, smuk og grøn kvinde, som stiller sig frem og siger, hvad hun mener,” siger Fanny Broholm.

Og kigger man i retning af Gentofte Kommune, kunne det se ud til, at der er noget om snakken. Her udgør kvinder 58 procent af byrådet. Gennem en årrække har kvinder besat over halvdelen af pladserne i byrådet, og det ser ud til at have en selvforstærkende effekt.

”I de kommuner, hvor man er gode til at få mange kvinder ind i kommunalpolitik, for eksempel Gentofte, bliver det ligesom en trend. Det at være kommunalpolitiker bliver pludselig også set som en kvindelig opgave,” siger Jytte Nielsen.

Ulrik Kjær understreger, at det ikke er noget, som han har tal på, men at det er meget sandsynligt, at rollemodeller har en effekt. ”En kommunalbestyrelse med rigtig mange mænd sender et bestemt signal om, hvordan en "rigtig" kommunalpolitiker ser ud. I det øjeblik, der er kvinder med, som man kan se sig selv i, kan det have den effekt, at man selv tør prøve lykken som kandidat,” siger han.

Og ifølge Ulrik Kjærs forskning er den typiske kommunalpolitiker en veluddannet midaldrende mand, der arbejder i det offentlige. Og sådan vil det sikkert fortsætte med at være efter dette valg, spår han.

”Den der opmærksomhed og ’nu skal vi have gjort noget ved det’-tilgang, synes jeg, mangler. Så jeg tror ikke, at andelen af kvinder kommer til at tage et vildt hop op af,” siger Ulrik Kjær.

Og selvom der faktisk i år er opstillet et rekordhøjt antal kvinder, nemlig 31,8 procent (hvilket er et procentpoint højere end den eksisterende rekord), er Jytte Nielsen heller ikke videre optimistisk. ”Jeg vil tro, det ender nogenlunde med status quo, og at vi efter valget højest vil se en til kvindelig borgmester.”

Det kunne for eksempel være Christina Krzyrosiak Hansen. Og står det til hende, vil der komme flere kvinder i kommunalpolitik i fremtiden.

”Kvinder skal hjælpe kvinder frem. Det ser jeg som min opgave.”