FYI.

This story is over 5 years old.

stoffer

Mød teenageren, der scorede kassen på at sælge smertestillende piller

Han røg lynhurtigt til tops som fremtrædende pillepusher, så blev han anholdt, og siden har han forsøgt at lave sit liv helt om. Nu bliver der lavet en film over hans historie.
Foto af Michael Williamson/The Washington Post/Getty Images) / Foto udlånt af Douglas Dodd

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

På overfladen virkede Douglas Dodd som en pæn og fornuftig dreng, der mest gik op i brydning og i at passe sin skole i byen Tampa i Florida. Men som 17-årig begyndte den unge atlet at købe Oxycontin-piller, som han solgte til sine venner. To år efter havde han opbygget et succesfuldt netværk, hvor ham og hans ven fra brydeholdet, Lance Barabas, solgte opioid-piller til hele landet og modtog betalingen i form af kontanter syet ind i bamser.

Annoncering

Inden han blev 20, levede Dodd det fede liv takket være Oxycontin. Men så udvidede de salget til 20.000 piller om måneden, og i 2009 blev Dodd fanget af FBI.

Da teenageren tog hul på sine 80 måneder i fængsel, flød aviserne over med overskrifter om opioid-epidemien i USA, og Dodd besluttede sig for at få sin historie ud til offentligheden. Selvfølgelig havde Hollywood fortalt historier om dealeres storhed og fald igen og igen, men så vidt han vidste, var der ikke mange detaljerede fortællinger om unge mennesker, der solgte receptpligtig medicin som Oxycontin. Det endte med, at Dodd begyndte at skrive sammen med journalisten Guy Lawson, som skrev en lang artikel om ham til Rolling Stone, og rettighederne til en film er siden blevet solgt.

Men en ting er at se nogle andre lave en dramatisering af ens forfald til stoffer og kriminalitet, noget helt andet er selv at finde sig til rette med sin fortid – og måske tjene de penge, man skal bruge, for at kunne leve et lovlydigt liv bagefter. Det er det Dodd forsøger med sin nye bog Generation Oxy: From High School Wrestlers to Pain Pill Kingpins. Jeg tog fat i Dodd, som lige er kommet ud af fængslet, og som glæder sig til at leve på den rigtige side af loven. Vi talte om alt fra, hvordan han kom i gang med at sælge piller, over hvad han lavede i fængslet til hans reintegrering i samfundet. Vi talte også om, hvorfor historien er så relevant i lyset af, at 60 Minutes og Washington Post har afsløret forbindelser mellem de store medicinalfirmaer og visse medlemmer af den amerikanske kongres.

Annoncering

Her er, hvad han havde at fortælle.



VICE: Var der noget i din baggrund eller barndom, som kunne tyde på, at du ville ende som pillepusher?
Douglas Dodd: Min onkel sad i fængsel for salg af stoffer. Jeg havde også en onkel på den anden side af familien, som solgte. Sådan var det miljø, jeg voksede op i. Mine forældre blev skilt, da jeg var fem år gammel, min mor er alkoholiker og har aldrig lavet andet end at feste. Sådan var stemningen. Jeg stjal pot fra dem, da jeg var lille, og jeg kom altid i problemer. Min mor og mig kom altid op at skændes, så jeg endte med at bo hos min bedstemor. Jeg havde en ældre fætter, han var vel ti år ældre end mig, som boede længere nede af vejen. Han begyndte at tage en del smertestillende piller. Jeg gik bare i skole og fik kun topkarakterer. Men så lod min bedstemor mig hænge ud derovre, og jeg prøvede nogle af hans piller et par gange – før jeg vidste, af det, var det blevet mere end bare engang imellem. Jeg mødte mennesker, som tog piller, og jeg altid var på udkig efter nogen. Jeg spurgte min fætter, og han hookede mig op med en ældre rocker. Jeg endte med at købe 100 piller, som jeg solgte. Jeg begyndte at få et større netværk, og så stak det af derfra.

Jeg endte også i fængsel for at sælge stoffer, da jeg var ung. Hvordan håndterede du fængslet, når du var så ung? Var det okay for dig?
Det var ret skræmmende. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle forvente – jeg vidste slet ikke, hvad forskellen var på de forskellige typer fængsel var. Det var fandme ligesom Con Air, hvor vi var bundet på hænder og fødder nogle gange. Jeg passede mig selv og prøvede at holde mig fokuseret og blande mig udenom alt det lort, der foregik. Der foregår så meget pis, og det er svært ikke at blive blandet ind i det. Om du bare vil hænge ud og feste eller gamble eller hvad du nu vil. Alle mine venner var på basketball- eller fodboldbanen hver dag, og jeg sad på biblioteket og læste.

Annoncering

Hvad gjorde du i fængslet for at forberede dig på friheden?
Jeg blev certificeret som personlig træner. Jeg lærte spansk. Jeg bestod kurser i virksomhedskommunikation og VVS. Jeg nød bare at bruge alle dagene på at forberede mig på mit liv på ydersiden. Jeg ville være i stand til at komme ud og ikke have nogle problemer, selvom det stort set er umuligt for alle. Jeg skrev bogen og prøvede at forbedre min egen situation, så godt som jeg kunne. Jeg fandt alle de mennesker, der havde en viden, jeg også ville have, og så hang jeg ud med dem. Jeg var hele tiden til undervisning, om det så handlede om ejendomssalg, økonomi, import eller eksport. Jeg gik i skole i alle fem år. Jeg blev et bedre menneske mentalt, fysisk og følelsesmæssigt.

Hvis vi ser bort fra dem, der sælger pillerne på det sorte marked, hvem mener du, så bærer skylden for opioid-epidemien, som den amerikanske regering lige har opgraderet til en trussel mod den offentlige sundhed?
Firmaernes grådighed, politik og penge – for nu at sige det helt kort. De har skabt en stereotyp om den onde pusher, som offentligheden tror på: Folk som mig og mine venner. Lance ryger i fængsel i femten år, og de ville endda have, at han skulle sidde der resten af sit liv. De ville give en 20-årig knægt, der aldrig er blevet anholdt før, livstid i fængslet for at sælge piller som læger ordinerer hver dag. Så de truer et barn med livstid, og samtidig så får alle deres kollegaer og deres politikere – de mennesker, der har tændt gnisten og tjener millioner på det her – lov til at gå fri. De får en lille bøde og fortsætter ufortrødent.

Du har været ude i et par år nu. Hvad får du tiden til at gå med? Er dit liv anderledes end før?
Udgivelsen af bogen var fundamentet for mit nye liv. Jeg vil gerne starte en fond og arbejde med to forskellige områder: Hjælpe andre med stofmisbrug og begynde at holde foredrag. Jeg kunne godt tænke mig at rejse gennem USA og holde foredrag på universiteter om forskellige emner. Jeg har lige lavet en hjemmeside, der giver et overblik over hele historien og videreformidler den nyeste udvikling på området. Jeg vil gerne slå mig sammen med nogle kendte producenter, som kan hjælpe folk, der er afhængige, ved at åbne et behandlingscenter.

Siden jeg kom ud, har jeg bestået college, hvor jeg læste logistik og distributionsledelse. Jeg blev også certificeret gennem den store organisation Apex. Lige nu har jeg fire kurser tilbage, før jeg har en kandidat i virksomhedskommunikation. Folk skal altid huske at se sig omkring og forstå, at hvor de er i dag, ikke nødvendigvis er det samme sted, de er i morgen.

Hvad siger de andre, der blev dømt, samt dine venner og familie, til at der skal laves en film? Er de bange for, hvordan du bliver fremstillet, og vil du være involveret i filmen på nogen måde?
Det kommer an på, hvem jeg spørger. Nogle er rigtig glade for det, men der er også nogle haters. Mange har ikke haft mulighed for at læse bogen, så de kender intet til retningen. Men om et år tror jeg kun, at der vil være high-fives hele vejen rundt. De har lige fornyet rettighederne til filmen. Det er godt nyt, og så vidt jeg ved, er filmen i preproduction. Mark Mallouk skriver manuskriptet. Han har lige skrevet filmen Black Mass, som Johnny Depp var med i. Han sagde, at jeg ville få noget at skulle have sagt som en slags producer. Jeg håber også at få en lille rolle i filmen. Jeg vil gerne være wrestlingtræneren eller anklageren eller politibetjenten – det satser jeg på. Jeg er ret sikker på, jeg nok skal få en cameo, men jeg håber på en rigtig rolle.

Hvad tror du seriøst folk kan få ud af bogen, udover en løftet pegefinger eller et indblik i dit liv?
Vi kommer alle fra forskellige baggrunde, og vi begår alle sammen fejl. Jeg vil rigtig gerne åbne folks øjne, og få dem til at forstå, at det kunne være deres eget barn, der endte i fængsel. Vores fængselssystem er fuldstændig latterligt. Det er som en lagerhal for mennesker, og det skaber kun flere problemer i stedet for at løse dem. Vores samfund går i den forkerte retning, og det er vigtigt, at vi begynder at give kriminelle, som ikke er voldelige, en bedre chance for at få et liv igen. Ligesom at mindre forseelser bliver til pletter på straffeattesten, som forsvinder igen efter nogle år. Den slags burde være obligatorisk.