FYI.

This story is over 5 years old.

Noisey nyt

Nu har Kanye West endelig svaret på Trump-spørgsmålet

I et interview svarer Ye endelig på Jimmy Kimmels spørgsmål om, hvorvidt Donald Trump er ligeglad med sorte mennesker i USA.
KC
Queens, US
Foto: Edward Berthelot/GC Images

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Tidligere på måneden stillede Jimmy Kimmel Kanye West et forholdsvist enkelt spørgsmål. ”Du er meget berømt for at sige, ’George Bush er ligeglad med sorte’. Men mener du så ikke også, at Trump er det?” Rapperen havde ikke et svar klar, i hvert fald ikke inden reklamepausen, hvilket tydeligvis har gået ham på siden. Spørgsmålet lå i forlængelse af rapperens kommentarer under en indsamling til fordel for ofre for orkanen Katrina, og det er noget, mange fans har undret sig over, siden Kanye tidligere på sommeren blev set i en Make America Great Again-hat. Som Pitchfork skriver, har Kanye i et interview med radiokanalen 107.5 WGCI Chicago endelig givet en form for forklaring og tilmed undskyldt for sine udtalelser vedrørende slaveri på TMZ.

Annoncering

Siden Ye var på Jimmy Kimmel Live! lader det til, at han har tænkt en del over tingene.

Jeg føler ikke, at Trump er ligeglad med, hvordan sorte ser ham, og jeg tror gerne, han vil have, at sorte kan lide ham, som de kunne, da han var sej, og folk rappede om ham. Han gør det, der er nødvendigt for at få det til at ske, fordi han har et stort ego ligesom os andre, og han vil gerne være den største præsident nogensinde, og han ved, at det er umuligt, hvis han ikke er accepteret blandt sorte amerikanere. Så det er noget, han vil arbejde henimod, men vi bliver nødt til at tale med ham om det.

Kanye har også endelig forholdt sig til sine udtalelser om, at slaveri var et valg under en liveudsendelse på TMZ.

Jeg har ikke tidligere uddybet min kommentar om slaveri. Og det er ikke noget, jeg skal overintellektualisere. Det handler om, at det sårede folks følelser, at jeg præsenterede den information sådan. Jeg kunne have sagt det på en mere stille og rolig måde, men jeg var oppe at køre. Det undskylder jeg. Det sker, når folk … jeg undskylder det ikke med psykisk sygdom, men jeg forsøger at forklare psykisk sygdom.

Det lader til, at Kanye har reflekteret over sine kommentarer, og at han i et eller andet omfang er ked af dem. ”Jeg ved ikke, om jeg har fået undskyldt slaverikommentaren, overfor dem den sårede,” siger han. ”Jeg er ked af den effekt, den havde i forbindelse med MAGA-hatten, og jeg er ked af, at folk har følt sig svigtet.”