maskulinitet

Jeg gjorde alle de mest mandlige klichéting, for at se om det gav mig et ekstra skud testosteron

Jeg spiste rå æg, skød med våben og blev tatoveret i min søgen efter at finde ud af, om machokulturen er fuld af lort.
Billede af forfatteren

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Jeg udbreder jævnligt mine progressive holdninger på nettet, så jeg er vant til at få betvivlet min maskulinitet. Den slags antagonisme er langt fra en ny udvikling. I det meste af menneskehedens historie har (svagelige) koncepter som medfølelse, empati og barmhjertighed krydset klinger med mænds mere basale impulser. Og den politiske højrefløj, der længe har påstået, at mandighed er et grundlæggende karaktertræk ved deres platform, kan nu opleve deres form for machokultur få en renaissance i Trumps æra.

Annoncering

Den yderste højrefløj virker fuldstændig besat af at bevise deres egen maskulinitet, og samtidig nedgøre deres modstanderes mangel på samme. Deres mandlige udfoldelser viser sig i en række velkendte former: De hylder undertrykkelsen af kvinder gennem "hvid sharia", de fremviser deres våbensamlinger, eller de fantaserer om politiske modstanderes utro koner. Men jo længere man dykker ned i det, jo mere forvirrende bliver højrefløjens forståelse af maskulinitet. Den er fyldt med modsætninger, som i de her to posts fra den yderste højrefløjs travle mødested, /r/The_Donald. Den ene påstår, at "rigtige mænd holder deres egen paraply," mens den anden mener, at "rigtige mænd ikke bruger paraply."

Også deres sprog kan være ret forvirrende. Først kaldte de hinanden "svans", men en blanding af selvretfærdige internetkrigere og onde mainstreammedier har gjort, at de (som oftest) må nøjes med at bruge det ord i private sammenhænge. Nu har de i stedet kastet kærligheden på udtrykket "soy boy", altså sojadreng. Den nedladende titel er baseret på den forlængst modbeviste teori om, at hvis mænd spiser sojaprodukter bliver de feminiseret ved at sænke deres testosteronniveau, og den grundløse opfattelse, at alle venstreorienterede spiser store mængder soja.

Udmattende. Men det fik mig også til at tænke: Når man bruger så store dele af sine vågne timer på at udstikke retningslinjer for, hvad man skal og ikke skal som mand, kunne jeg ikke lade være med at fundere over, hvornår disse maskuline pragteksemplarer får tid til at udleve deres mandighed.

Annoncering

Jeg besluttede mig derfor for at se, hvordan det kan lade sig gøre. Det skulle afprøves ved at leve en dag så mandligt som overhovedet muligt og kontrolleres ved at få testet mit testosteronniveau før og efter - for det er åbenbart den målestok, de her mennesker går mest op i.

Efter at have researchet på nettet og lavet en liste med de mest kliché aktiviteter, den ekstreme højrefløj og andre macho-fikserede miljøer på nettet betragter som særligt maskuline, sammensatte jeg en dag, der skulle sætte mine nosser på prøve.


En morgen, da min hårvækst i ansigtet havde nået et tilstrækkelig mandigt niveau af skægstubbe, tog jeg en prøve af mit spyt for at se mit udgangspunkt, og så gik jeg i gang.

Det første, jeg gjorde, var at besøge mit lokale træningscenter, hvor jeg løftede de tungeste håndvægte, jeg kunne finde, og sørgede for højlydt at give udtryk for, hvor meget jeg brugte musklerne. Jeg er glad for, at der ikke var andre til stede, for hvis nogen havde brokket sig over mine grynt, var jeg blevet tvunget til virkelig at gå alfa og nedstirre dem, til de underkastede sig.

Når det er sagt, så havde jeg lovet mig selv, at jeg ikke ville ødelægge andres dag med mit eksperiment, så cat-calling og andre hjernetomme former for chikane var totalt bandlyst. Jeg ville holde mig til passiv aggression, hvis det blev nødvendigt.

Da jeg havde taget et hurtigt bad, hvor jeg ikke vaskede mig særlig grundigt (så man stadig kunne dufte, at jeg havde trænet), bandt jeg mit slips. Så tog jeg det af igen, for jeg ville bare bevise, at jeg kunne - det er kun tabere, der har jakkesæt på, når det ikke er nødvendigt. I stedet fandt jeg dagens outfit frem: Sorte bukser, militærstøvler, en grov skjorte og en t-shirt med en dyb hals, så man kunne se min brystbehåring. Jeg ved, hvad du tænker. Er det ikke mega umandigt at tænke over, hvad man har på? Ved du hvad, du? Jeg er pisse ligeglad med, hvad du synes, og den tankegang er så meget mere mandig end dine latterlige overvejelser.

Annoncering

Min maskuline morgenmad bestod af et råt æg, en Monster energidrik og noget, jeg troede, var beef jerky, men viste sig at være lavet af svinekød. Men hey - det var totalt med vilje, for mænd indrømmer aldrig deres fejl.

Bare ignorer pige-farven på væggen bag mig.

Næste skridt var den klassisk mandige aktivitet at skrue på bilen. Min bil virkede egentlig fint og skulle ikke engang have skiftet olie, så jeg smed den bare på en donkraft, tog hjulet af og satte det på igen. Derefter tændte jeg en cigar og kørte mod det næste punkt på min plan.

Nu må jeg sgu da være en mand.

De næste to en halv time var jeg hos tatovøren, hvor en meget mandig kunstner tussede et mega vildt dødningehoved på min arm - som endda var specialdesignet til lejligheden. Mens nålen huggede løs i kødet, sørgede jeg for, at der ikke var den mindste smule smerte at spore i mit ansigt. Jeg lod heller ikke tatovøren vide, hvor glad jeg var for det færdige resultat.

Da jeg var færdig, fandt jeg en bar, hvor jeg kunne se sport og drikke en øl. Desværre var der intet fjernsyn på den bar, jeg havde valgt, og eftersom mændenes kodeks forbyder mig at spørge andre til råds, måtte jeg besøge tre andre steder, før jeg fandt et udskænkningssted, der viste noget, der lignede en "stor kamp". Jeg bestilte en stout - for det er sgu mere mandigt end IPA - og tvang mig selv til at se noget college basket. Alle de besøg på barer, der ikke havde nok sport, havde forsinket mig, så da jeg havde set basket i nogle minutter, bundede jeg min øl - som en rigtig mand - og skred igen.

Annoncering

Ignorer den strittende lillefinger.

Næste skridt var en stor bøf med kartofler - der selvfølgelig var de eneste tilladte grøntsager den dag. Som en ægte kødæder gnavede jeg store lunser af bøffen, som jeg spiste med fingrene og holdt i den ene hånd, mens jeg drak whisky med den anden.

Jeg havde tænkt mig at være ekstra hård, men de forlangte, at jeg havde høreværn på.

Da mit måltid var overstået, markerede jeg det med en ordentlig bøvs, og kørte afsted mod mit sidste mål: Skydebanen. Efter at have udtrykt min enorme erfaring i receptionen, slentrede jeg ud på banen og fyrede et par magasiner af. Mit sigte var perfekt, men jeg har desværre mistet skydeskiven, så I må bare stole på, at det er rigtigt.

Da jeg var hjemme igen, rundede jeg min mandige dag af med et sidste forsøg på at booste min testosteron ved at lade min roommate slå mig i hovedet, lige inden jeg gik i seng. Hvis ikke det kunne gøre mig til en rigtig mand, var der intet der kunne.

Næste morgen tog jeg igen en prøve af mit spyt og sendte både den og den fra dagen for til et laboratorium. Nu var jeg mig selv igen og kunne ikke gøre andet end at vente på resultatet.

Resultaterne kom to uger efter, og firmaet, der havde lavet testen, EverlyWell, gennemgik tallene sammen med mig. Det viste sig, at mine mandige aktiviteter faktisk havde sænket mit testosteronniveau en smule. Det "normale" niveau for en voksen mand er alt mellem 49,0 og 185,0 picogram testosteron per milligram, og både kost, motion, genetik, stress og et væld af andre faktorer påvirker det. På kun 24 timer var mit niveau faldet fra 65,0 til 54,0 - altså skræmmende tæt på grænsen.

Den eneste konklusion, jeg kan drage fra den her helt igennem uvidenskabelige undersøgelse, er, at de mænd, der er fuldstændig besatte af at være mandige, ikke bare er ulidelige at være sammen med - men at den stress, der er forbundet med at gøre alle de ting, faktisk kan være kontraproduktivt i sidste ende.

For at ødelægge min fine pointe kom EverlyWells medicinske leder, Marra Francis, og forklarede, at kroppen har et dagligt udsving i testosteronproduktionen på mellem 5 og 12 procent, og at mit fald var indenfor den biologiske afvigelse, og derfor kunne mit resultat ikke bruges til noget. Francis forklarede, at der til gengæld var metoder til reelt at få mere testosteron, men det var kun én af de ting, jeg havde gjort, som havde den effekt. For at mærke en markant stigning i mit testosteronniveau, skulle jeg løfte tunge vægte i månedsvis og lave helt om på min kost. Men som Francis sagde, er der ingen grund til aktivt at forsøge at få mere testosteron i kroppen, hvis man allerede er sund og rask.

Så bare rolig, folkens. I kan græde, når I ser film, begynde at strikke og skylle jeres tofu ned med soja-latte. Det kommer ikke til at gøre jer mere eller mindre mandige. Selv hvis det gjorde, kan det vel være fuldkommen ligegyldigt. At være en mand handler om karakter og ikke om overfladiske aktiviteter eller hormonniveauer. Det er bedre at have et lavt testosteronniveau end at være ham med den dybe stemme og en høtyv i hånden.