FRA HVOR JEG STÅR – Hos Broadly kan man dele sin fortælling, sin oplevelse af være i verden, sin holdning til noget i vores samfund. Og det er, hvad det her er: Et udtryk for en persons syn på verden, på en sag – det er skribentens holdning. Vil du fortælle? Skriv til broadlydk@vice.com.

Om skribenten: Louise Kjølsen, også kendt som Twerk Queen, er kendt for at have været en del af den fjerdebølgefeministiske trio, i medierne er kendt som Girl Squad, der bestod af hende selv, Nikita Klæstrup og Ekaterina Krarup Andersen. Louise Kjølsen har en kandidatgrad i psykologi og er medforfatter til bogen Ludermanifestet, der udkom sidste år.

Hvad med os? Vores grænser bliver også overskredet! Hvordan skal vi nu overhovedet flirte? Ej, nu må den her kropsforskrækkelse og nypuritanisme altså stoppe!

Det har gjort kvinder vrede, uforstående og fortvivlede, at disse mænd tydeligvis ikke har forstået projektet, og at noget så nemt som samtykke kan synes så svært for nogen.

Jeg ser disse mænds reaktioner som et tydeligt tegn på, at manden er i krise. Nærmere bestemt, at den hvide, heteroseksuelle, ciskønnede mand er i krise. Dette er måske hans største krise, siden Anden Verdenskrig krævede, at kvinderne deltog på arbejdsmarkedet og derfor forlod køkkenet uden at vende tilbage igen. Mandes verden blev vendt på hovedet, men han udviklede sig, lærte selv at lave mad og tilpassede sig derved de nye omstændigheder. Det er samme slags udfordring han står foran i dag. Dog vil jeg mene, at han nu har et endnu større potentiale for udvikling.

Kvinder har måttet kæmpe for at være borgere i de samfund, de lever i. For retten til at stemme, eje, arve, uddanne sig og for retten til deres egne kroppe. Den hvide, hetero, cismands forfædre har indrettet systemet fordelagtigt for sig selv og sine efterfølgere. Et system, der giver magten og mulighederne til ham, et system, vi dagligt reproducerer.

Når drenge ned til 16 år føler sig berettiget til at sende mig dickpics, selvom jeg gentagne gange har frabedt mig det og forklaret dem hvorfor, så er det er ikke, fordi de er dårlige mennesker. Det er derimod, fordi de er opdraget i en kultur, der fortæller dem, at de er berettiget til at udleve deres seksualitet, som de vil, også på trods af mine grænser.

Når mænd taler om, at #MeToo-kampagnen ødelægger flirten, fordi det er usexet at skulle tænke for meget i sådan en situation, så bliver det tydeligt, at disse mænd, i modsætning til mig og mine medsøstre, aldrig har fået ørerne tudet fulde af: Pas på, hvilke signaler du sender, hvad du har på, og hvilken situation du bringer dig selv i. Flirt har aldrig været tankefrit eller ufarligt for os kvinder.

Når en mandlig minister i det danske folketing siger, at vi skal passe på, at #MeToo ikke fremdyrker en nypuritanisme og sexforskrækkethed, er det, fordi han aldrig har været tvunget til at lære den markante forskel på, hvad sex er, og hvad magt og vold er. En indsats for at stoppe magtmisbrug og seksuel vold vil aldrig betyde, at vi bliver sexforskrækkede eller puritanske.

Jeg har talt med mænd, der er i chok over, at alle disse overgreb mod deres kvindelige kollegaer har fundet sted. Jeg er mere i chok over, at disse mænd har levet i en parallel verden, hvor de intet har anet om disse overgreb indtil nu.

Men det er ikke hans skyld; han er ikke et dårligt menneske. Den hvide, hetero, cismand er i de fleste tilfælde et empatisk, sympatisk og intelligent menneske. Han forstår bare ikke den verden, han befinder sig i, fordi han qua sin komfortable position ikke har været tvunget til at udvikle sig, og derfor er hans verdenssyn blevet forældet.

Når han ikke forstår det, er det, fordi han prøver at starte den nye Office 365 på en Amiga 500. Han hakker sig igennem jeg-må-ikke-tage-på-mine-ansatte-også-selvom-jeg-synes-det-er-sjovt-overload-crash-sortskærm. Hans mindset er outdatet, og derfor kan han ikke begribe den moderne verdensforståelse, som #MeToo repræsenterer.

Så kære mænd. Nu er det jeres tur til at udvikle jer. I må gå ind i kampen for ligestilling, også selvom det før har virket uattraktivt, fordi I var dem, der havde mindst at vinde på det. Det er I ikke længere.

Og JO, selvfølgelig er der da hvide, hetero, cismænd, der har udviklet sig og ikke er så firkantede, som jeg ovenfor fremstiller dem. Min egen far er en af dem. I er dejlige, skønne, følsomme og empatiske. Men det er bare ikke nok, at I har opgraderet jer selv, når så mange af jeres kønsfæller står nede bagi og råber ”STORE PATTER”.

Det er ikke nok, at enkelte individer oplyses og forstår det. Nej, det er selve den hvide, hetero, cismands støbeform, der skal ændres. Det maskulinitetsideal, der hersker i vores kultur, og som kommer til udtryk i mænd, fordi det er det, de orienterer sig efter i forhold til deres køn, og hvordan man er en ”rigtig” mand.

Maskulinitet forstås traditionelt på den måde, at man ikke må vise sårbarhed, og at en ”rigtig” mand er en jæger, der ikke godtager et nej. Et kønsideal, der begrænser mænd så meget, at de føler angst, afmagt og rådvildhed eller simpelthen ikke ved, hvordan de skal begå sig – og samtidig være ”rigtige” mænd – hvis de skal respektere andres grænser og tage hensyn til samtykke.

På samme måde har vi skabt et system, hvor vi giver kvinder rollen eller magten til at afvise manden. Denne afvisning er essentiel for kvinden, idet hun skal begrænse sin seksuelle tilgængelighed for at beskytte sin dyd og derfor sit værd som kvinde.

Vi har altså defineret kønsidealer med modsatrettede opgaver, hvilket selvfølgelig giver konflikt og frustration, når kønnene skal indgå i en relation. Hver gang vi italesætter de fastlåste roller for mænd og kvinder, forstærker vi de bestemte og begrænsede handlingsmuligheder, vi har som ”rigtige” mænd og ”rigtige” kvinder.

Dette system har vi forstærket i hundrede af år. Det ligger indkodet i os alle og gennemsyrer hele vores samfund. Det kan derfor ikke gøres op med ved at have sort tøj på til en fest eller have en hvid rose i hånden på en rød løber. Og selvom det er skønt, at mænd støtter op om kampen og skriver under på #TimesUp-manifestet, så er det ikke nok. Vi skal være mere ambitiøse og tænke langsigtet.

Det er på tide, at den moderne, nuancerede mand gør oprør mod det forældede, men desværre stadigt herskende maskulinitetsideal. Mænd mangler at tage den kamp, som vi kvinder i århundrede har kæmpet, nemlig kampen mod det begrænsende og undertrykkende femininitets-ideal. Vi vil gerne hjælpe jer, men I må selv tage affære og ansvaret. For det her er jeres kamp.

Når jeg siger jeres kamp, mener jeg ikke bare, at I skal kommentere på Sanne Søndergaards Facebook-profil ”hallo, hvad med mænd og barsel”. Jeg mener, at I selv skal tage teten. I skal selv gå forrest, og I skal selv være dem, der udvikler et nyt ideal for mænd. Både for jeres egen og kommende generationers skyld.

MeToo har vist, at vores nuværende maskulinitetsideal ikke fungerer for nogen af os. Kunne det ikke være fantastisk, hvis det blev starten på den hvide, heteroseksuelle, ciskønnede mands revolution?