Fitness

Drakes træningsrutine er lort

Efternavn: Leg Day – fornavn...Aldrig.
4.10.17

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Ligesom alle andre celebs, der lige har opdaget vægte og kreatinpulver, har Drake postet en masse billeder fra træningsrummet på internettet. Og ligesom alle andre kendte, der også har brug for en personlig træner, så er Drakes træningsrutine ren lort. Fra start til slut. Form, rutine, motivation. Ren lort, mand. Noisey bad mig gennemgå Drakes træningsrutine og komme med feedback.

Annoncering

Lidt om mig. Jeg er 178 centimeter, jeg vejer 88 kilo, når jeg bulker op. Mine personlige rekorder er 152 i bænkpres, 210 i squat og 224 i dødløft. Når jeg ikke er nede at træne, sidder jeg som regel og læser på forummet på Bodybuilding.com. Min filosofi er, man får den krop, man arbejder for, ikke den, man drømmer om. Go heavy or go home. Træn hårdt.

Bænkpres (på en Smith-maskine)

LOLOLOL. Bro. BROOOO. Hvor skal jeg overhovedet begynde? For det første så vidste jeg, du var en Smith-maskine-dreng. Den får lige hele turen. 133 kilo på en Smith-maskine er ikke 133 kilo i virkeligheden. Kom igen, når du har seks skiver på baren.

For det andet, så har du spaghetti-ben, mand. Du skal plante fødderne. Man løfter med den nederste del af kroppen på en bænk. Du kan også lige overveje at lade baren røre brystkassen, så det rent faktisk tæller. Ikke at det nogensinde tæller på en Smith-maskine.

Du skal have albuerne ind og bruge håndleddene også. Ham træneren skulle skamme sig over, at han lader dig slippe afsted med sådan noget halvhjertet pis.

Dødløft

Her står Drake klar til et 100 kilos dødløft. Pas på! Din ryg er alt for krum, homie. Du skal have røven i gulvet, ellers får du en diskusprolaps, og så er det tilbage til rullestolen.

Armhævninger

Det her billedet er totalt fup. Man kan se, at hans "muskler" ikke er spændte. Du skal også bruge et underhåndsgreb, når du laver armhævninger. Det rammer rygmusklerne meget dybere og giver dig bedre resultater, når du strækker ud. Det hjælper også med at træne biceps, og det har du i den grad brug for, dude. Jeg kan ikke se, hvad den der ugle-tatovering siger, men det er sikkert, "Ja, han bruger med garanti pull-up-assist."

Annoncering

Romaskine

via OVO

Jeg ved godt, det er meningen, jeg skal give din træning kritik, men jeg kan simpelthen ikke lade være med at glo på de der stankelben. Som om du nogensinde har lavet et squat i dit liv. Nike spilder deres penge på ham her.

Bicepstræning

Det her bekræfter alt, hvad vi i forvejen troede om Drake: Han er typen, der samler alle vægtene i hele træningscentret, løfter en enkelt gang, og lader det hele ligge på gulvet.

Curls med vægtstang

lol @ du curler 61 kilo bro gtfo

Mere bicepstræning

Bare bliv ved med at stirre på vægten, Drake. Til sidst løfter den helt sikkert sig selv.

Endnu mere biceps: Curls med håndvægte

Drake varmer op med tre hurtige selfier. Reps går fra 100 til 0 real quick.

Koncentrerede biceps curls

Se! Flere bicepscurls til Drake. Du skal have en alsidig træning, makker, ikke bare en masse følelser.

Hold da kæft, flere biceps curls

Drakes træningsprogram:

Søndag: Biceps.
Mandag: Biceps.
Tirsdag: Biceps.
Onsdag: Biceps.
Torsdag: Biceps.
Fredag: Biceps.
Lørdag: Biceps.

Prowler push

Drake ser ret barnlig ud her. Det er let at se, at han var sådan et barn, man kun gad og hænge med, fordi hans mor købte fede computerspil til ham.

Reb

Yes, mand. Reb. Så skal du nok blive stor.

Reb (Igen)

Efternavn Leg Day, fornavn Aldrig.