2017 var et virkelig underligt år for avocadoen
Foto via Pixabay-bruger Meditations.
2017

2017 var et virkelig underligt år for avocadoen

”Avolatte” og en rotte, som elsker avocado – meget er sket for den nubrede grøntsag i løbet af året.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA

Da vi endelig blev færdige med 2016, var de fleste af os ret lettede, måske fordi vi havde et naivt håb om, at 2017 ville blive bedre. Det gjorde det ikke. 2017 har på alle måder været en underlig tur rundt om solen – og af en eller anden grund spillede avocado en fremtrædende rolle i alt det vanvid.

Kunne brunch-frugten hæve sig over den absurde virkelighed og få en plads i solen? Eller ville avocadoen blive indbegrebet af en forbrugerkultur, der engang var fast forankret i fornuft, men som er blevet most til en guacamole af kaos, forvirring og popkulturelle absurditeter?

Annoncering

Hvem ved? Vi gør ikke. Men hvis vi ser tilbage på nogle af de avocadohistorier, vi har haft i løbet af året, så kan man ikke ignorere, at de har delt vandene lige så meget som alt det andet, folk har brugt tid på at bekymre sig over. Måske kan du finde ud af, hvilken kulturel betydning avocado har haft for 2017.

LÆS: Avocado-restaurant planlægger at overtage verdensherredømmet

Det er ikke ligefrem noget nyt, at avocadoer er populære, men da Shawn Harris – en kvinde, der bliver kaldt ”avocadoens Bill Gates” - investerede omkring 37 millioner kroner i verdens første avocado-restaurant, The Avocado Show i Amsterdam, proklamerede hun, at hun ville have kæden til at overtage verdensherredømmet. Nu må vi se, hvad 2018 byder på.

Foto via Flickr-bruger Dee Bamford.

LÆS: Den her restaurant har bandlyst avocado, fordi det er for kedeligt

2017 fik alle op i det røde felt, og det betød også, at restauranter gik til yderligheder. Firedog i London valgte at forbyde avocadoer, fordi de åbenbart er kedelige, og som et oprør mod modedillen fjernede de dem fra deres morgenmad og brunch.

Foto via Instagram-bruger ozeatingwa.

LÆS: Avocado-latte er apokalypsens femte rytter

Når nu vi snakker om oprør, så er der sgu ikke noget, der skriger gimmick fra det 21. århundrede som en latte serveret i en fucking avocadoskal. Vi elsker avocado lige så meget som alle andre madmedier, men en australsk café gik så langt over grænsen med deres ”avolatte”, at selv ordbogen blev blandet ind i det. Stop.

Annoncering

LÆS: 'Avocadohånd' sender en helvedes masse mennesker på skadestuen

En af de mere chokerende opdagelser om avocadoen er, hvor mange mennesker, der skærer sig i hånden med knive, når de arbejder med frugten. Det er et ufatteligt højt tal, og det er en blodig omgang, så sørg for altid at respektere avocadoen.

Illustration af Tom Delves.

LÆS: Tyve stjal avocado for to millioner kroner, og din brunch er medskyldig

I 2017 blev det en ting, at avocadoer blev stjålet fra landmænd og solgt på Facebook. Seriøst.

LÆS: På nettet kan man finde beskidt avocado-porno

Avocado er lækkert, men der må være grænser. Nope, ikke i 2017.

LÆS: We're Worried About the Avocado Rat Spotted in Brooklyn

Til sidst i denne ”Avocado-året, der er gået” skal vi huske at nævne en meget sund rotte. Der er tale om en uregerlig gnaver fra Brooklyn, der lurer under platformen på stationer, og venter på, at du taber et stort, lækkert stykke avocado.

Sisyfos bar sin sten som en byrde, men avocadorotten bærer i stedet sin alt for store gevinst som et trofæ, og minder os alle sammen om, at lige meget hvor absurd hele verden bliver, kan vi altid finde noget smukt i de byrder, vi bærer rundt på, uanset hvor tunge de er. Det er vigtigt at huske på her i slutningen af dette bizarre år. Tak, avocado-rotte!