Hvis Quentin Tarantino lavede madvideoer, ville det se sådan her ud
internettet

Hvis Quentin Tarantino lavede madvideoer, ville det se sådan her ud

Om det er Alfonso Cuaron, Wes Anderson eller Michael Bay, det drejer sig om, så formår David Ma at lave opskriftsvideoer, der perfekt efterligner de største filminstruktører.
18.8.17

Denne artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES USA.

Den typiske madvideo i 2017 er en temmelig forudsigelig størrelse. Den bliver selvfølgelig filmet fra oven – fugleperspektiv – og der er ikke den store chance for, at de ender med at være cinematografiske kunstværker.

Men det kan faktisk godt være, at David Ma laver om på det. Han er madstylist og filmskaber, og i en række videoer, han kalder Food Films, forestiller han sig, hvordan det ville se ud, hvis vores generations største filmskabere smækkede videoer med opskrifter sammen. Så hvis du nogensinde har tænkt over, hvordan det ville se ud, hvis Quentin Tarantino skulle lave spaghetti med kødsovs, så frygt ej: Det er lige så voldeligt og vidunderligt, som du kunne have gættet dig til (men endnu sejere).

Annoncering

Vi blev simpelthen nødt til at lære mere om Ma og hans mini-mesterværker, så vi stillede ham et par spørgsmål om, hvorfor han har lavet en serie med madvideoer.

MUNCHIES: Hvordan ville du beskrive Food Films, og hvordan opstod idéen?
David Ma: Food Films er opskrifter genskabt i berømte instruktørers stil. Ideen opstod, da jeg sad og scrollede gennem Instagram, og så en masse opskrifter. De var næsten alle sammen filmet oppe fra, brugte timelapse, og det samme forudsigelige muzak som baggrundsmusik. Som instruktør har jeg altid ledt efter anderledes måder at filme mad på, og jeg synes, det kunne være sjovt at forestille mig, hvordan det ville se ud, hvis de store Hollywoodinstruktører kastede sig ud i det. Jeg var også vild med udfordringen i at skulle filme et køkkenbord, som om det var et kæmpe filmset med eksplosioner, pyroteknik og vægtløse pandekager.

Har du erfaring med at lave mere traditionelle opskriftsvideoer?
Inden jeg blev instruktør, var jeg madstylist. Der lærte jeg ikke bare, hvor forskellig mad kan se ud på skærmen, i forhold til når den står foran os, men også hvor hurtigt den forandrer sig, når den er belyst af varme lamper og har stået mere end et par minutter. Jeg havde lavet traditionelle opskriftsvideoer, da jeg begyndte at instruere, men nu gider jeg kun lave den slags, hvis jeg kan få lov til at have en vis kreativ frihed og få resultatet til at se stiliseret og sexet ud.

Annoncering

LÆS MERE: Vi talte med animatoren der laver stop-motion måltider af papir

Hvordan fandt du på temaerne og stilen til de forskellige videoer?
Jeg lænede mig tæt op af instruktørernes film - Kill Bill, Gravity, The Grand Budapest Hotel og Transformers. Da jeg skulle finde ud af, hvilken opskrift jeg skulle bruge, prøvede jeg at se på hvilken mad, der passede godt til den pågældende instruktørs stil.

I Tarantinos tilfælde vidste vi for eksempel, at der skulle være en masse klip med knive og blodsprøjt, så det virkede oplagt med tomater og tomatsovs. I forhold til Michael Bay ville vi gerne lege med Transformers, og min rekvisitassistent fandt et kæmpestort, robotlignende vaffeljern. Med Wes Anderson fandt vi den simpleste lille ret, vi kunne forestille os, og lavede en fuldkommen overdrevet præsentation af den. Der er jo slet ikke nogen, der har brug for en opskrift på s'mores.

Hvordan lykkedes det at kopiere instruktørernes stil så perfekt?
For hver instruktør sad jeg nok en uge og så deres mest berømte film for at lægge mærke til, hvordan de sammensætter scenerne, hvordan de bruger farver, hvilke "troper" de benytter, og så videre. Så tog jeg opskriften og fandt ud af, hvordan vi kunne tage instruktørens klassiske signatur og overføre den på hver enkelt video - om det så var at filme en stak pandekager nedefra, så den så gigantisk ud (à la Michael Bay), eller filme de blodige efterladenskaber oppe fra, som Tarantino ville have gjort.

Annoncering

LÆS MERE: På nettet kan man finde beskidt avocadoporno

Hvad håber du, at folk får ud af dine Food Films?
Mit mål med Food Films er at gøre mad sjovt og lade folk se madvideoer på en ny måde. At give de tre ingredienser i en s'more samme opmærksomhed som tre skæve karakterer i en Wes Anderson-film, giver folk mulighed for at sætte pris på dem på en helt anden måde, end de plejer, når de laver en simpel sandwich med kiks, chokolade og skumfidus. Min mentor har altid lært mig, at jeg skal lave den slags ting, som jeg en dag håber at blive betalt for at lave. Så egentlig håber jeg at få lov til at lave flere madvideoer, som er stiliseret på den måde og uforudsigelige i deres udtryk.

Mener du, at der er noget praktisk element i dine videoer? Kan man rent faktisk lave retten ud fra videoen?
Måske. De forskellige trin er der, men ligesom med de fleste andre opskriftsvideoer så tror jeg mest, de er lavet for, at folk kan se dem som underholdning.

Var der en af videoerne, der var særligt svær at lave?
Wes Anderson-videoen var klart den mest udfordrende – og skræmmende. Jeg arbejdede meget tæt med min art director og rekvisitassistent, Melissa Stammer, for at forberede det hele, for vi skulle lægge os fast på den rette farvepalet, rekvisitter, kostumer til håndmodellerne og typografi. Vi købte 100 kageæsker og silkebånd, og tog i Ikea for at købe hvide hylder, så vi byggede hele baggrunden fra bunden. Stylingen af maden skulle være lige så unik, så vi bestilte en masse speciallavede, kvadratiske skumfiduser i den helt rigtige farve, og chokolade, som vi fik lavet vores egen indpakning til. Alle de mennesker, der var involveret i processen, arbejdede tæt sammen, så vi var sikre på, at kompositionen af hvert enkelt frame var så omhyggelig, som den kunne være.

Der er indtil videre fire videoer i serien. Hvor mange har du tænkt dig at lave, og hvilke instruktører vil du kaste dig over?
Vi er allerede begyndt at lave storyboard for de næste par film. Jeg vil ikke afsløre for meget, men vi laver videoer med Christopher Nolan, Alfred Hitchcock, Tim Burton og et par andre. Det ville være virkelig svært at lave en hyldest til Woody Allen med mad, for hans værker er så dialogbårne. Men man ville kunne lave en yderst interessant og neurotisk opskrift!

Tak for snakken, David.