10 spørgsmål

10 spørgsmål du altid har haft lyst til at stille en taxachauffør

Er der kunder, der har knaldet i din bil? Har du nogensinde kørt med Nicklas Bendtner? Og hvilket sæde skal man egentlig sætte sig på, hvis man vil være en god kunde?
En taxachauffør sidder foran sin BMW

Lumi Abdali er 28 år og født og opvokset i København. Da han var barn, var han ret sikker på, han skulle være enten professionel håndboldspiller eller pilot. "Men da jeg ligesom indså, at håndbolden ikke blev drevet dertil, og jeg skulle betale en million for at blive pilot, hvis jeg ikke ville i militæret, måtte jeg finde på noget," fortæller han.

Derfor startede han efter gymnasiet på Medie- og Journalisthøjskolen, hvor han i næsten tre år studerede Medieproduktion og Ledelse. Men lige inden han skulle skrive sin bachelor, tog han orlov for at prøve noget andet. "Jeg havde altid tænkt, jeg godt kunne tænke mig at prøve at køre taxa ved siden af studiet, men det blev aldrig til noget, så da jeg stoppede på min uddannelse, og tiden gik, bød muligheden sig – og den greb jeg," fortæller han og fortsætter: "og selv om det måske ikke som sådan har ligget i kortene, har jeg jo altid elsket biler."

Annoncering

Jeg har kendt Lumi siden folkeskolen og kan derfor med ret stor selvsikkerhed fastslå, at det er en underdrivelse af dimensioner. Lumi har ikke bare "elsket" biler, han har været decideret besat af dem. Siden han var helt lille. Lidt på samme måde, som teenagere dyrker idoler som Shawn Mendes eller Beyonce.

Derfor har det næppe været en overraskelse for hverken venner eller familie, da han aldrig vendte tilbage til studiet, men har i stedet brugt de seneste to år som taxachauffør bag rettet i sin BMW.

Jeg kontaktede min gamle ven for at stille ham de 10 spørgsmål, jeg altid har ønsket at stille en taxachauffør.

1539949352338-Lumi03

VICE: Hvad er det vildeste, en kunde har gjort for at prøve at undgå betaling?
Lumi Abdali: Jeg havde samlet en ret beruset ung kvinde op. Hun var pisseirriterende hele turen: Hun havde ikke taget sele på, og hver gang, jeg drejede om et hjørne, lavede hun en kæmpe scene og kastede sig rundt, mens hun brokkede sig over, jeg ikke kørte ordentligt. Hvilket slet ikke passede.

Da vi kom frem til adressen på Frederiksberg, nåede jeg ikke engang at sige beløbet, før hun stak af. Hun åbnede bare døren og løb. Men hun havde klipklappere på og væltede bare rundt. Normalt havde jeg måske bare trukket på skuldrene, men hun havde været så pres, at jeg ikke kunne slippe det, så jeg indhentede hende. Og så begyndte hun at råbe og skrige, så folk kiggede ud af vinduerne, som om der skete et overfald. Jeg bad nogen om at ringe efter politiet, men så kom hendes veninde og betalte. Alt gik, men det var virkelig ikke rart.

Er du nogensinde blevet scoret eller har du nogensinde scoret en kunde?
Jeg har aldrig været sammen med en kunde, men når det så er sagt, så har der været kunder, som på vej hjem fra byen lige har sneget en hånd hen på mit lår eller kigget mig alt for intenst i øjnene. Jeg har også enkelte gange prøvet, at nogen har spurgt, om jeg ville med op.

Men jeg har altid sagt nej. Og jo, det er da lidt vildt, men på den anden side: Der er nogle, der tager i byen for at score, og hvis alt er gået galt på den front, er den absolut sidste mulighed taxachaufføren. Derfor er der en del, der lige skal se om den går, og der må man næsten
gives point for forsøget. Og det er lige vigtigt at sige, at tilbuddene altid først er kommet efter betaling.

Har du oplevet kunder, der knalder i din bil?
Det får de ikke lov til. Men der er nogle, der har været tæt på, og som er gået lidt amok på bagsædet – og hvis det bliver for vildt, plejer jeg at sige: Venner, vi er der om fem minutter – kan I ikke lige vente? Jeg gider ikke være vidne til det. Men tit er det ret sjovt at køre med folk, der tager med hinanden hjem fra byen, fordi det tit er lidt akavet for dem at skulle ind i en stille taxa og være alene, så er det, som om de møder hinanden for første gang igen og stiller helt grundlæggende spørgsmål som: Havde du en god aften? Hvad laver du til daglig? Hvad hedder du? Men når den del er overstået, begynder de bare at snave. Har du nogensinde kørt med Nicklas Bendtner?
Nej, men jeg har faktisk tit kørt rundt i en landsholdstrøje med hans navn på ryggen – det gør jeg så ikke mere. Kan du finde på at køre en omvej for at tjene ekstra?
Jeg tror, alle har gjort det en gang eller to. Men man finder hurtigt ud af, det ikke kan betale sig, da man sikkert ikke tjener meget mere end en tier efter skat og betaling til vognmanden – plus at det bare er dumt. Jeg har dog hørt, at kunder kan være bange for at falde i søvn og vågne op til en kæmpe regning, men jeg får altid totalt ondt af folk, når de falder i søvn og sørger for at få dem hjem i seng hurtigst muligt. Har du smidt kunder ud af din bil midt på turen?
Man mister jo penge, når man gør det, men der har været nogle gange, hvor kunderne har været så fucking irriterende, at jeg var nødt til at sætte dem af. Jeg er generelt ret large, men vil helst ikke have, folk spiser i bilen. De fleste respekterer det, men jeg samlede engang en nordmand op, som virkelig ikke lige gad finde sig i det. Han havde købt mega meget McDonalds, som jeg bad ham vente med at spise. Alligevel sad han fra første øjeblik helt krumbøjet og guffede pomfritter – men helt ærligt, makker, jeg kan jo se dig, og jeg kan høre dig. Og når man har sagt det to gange, gider man ikke mere. Så da han blev ved, kørte jeg ind på en parkeringsplads og bad ham gå ud af bilen. Han begyndte at diskutere, men jeg sagde bare: Jeg er ligeglad med dig, og jeg er ligeglad med dine penge og med dine fritter, du skal bare ud, men han blev totalt barnefornærmet og nægtede at gå ud af bilen. Så jeg gik hen og åbnede døren og sagde på en pæn men bestemt måde, han skulle skride. Men han blev bare siddende. Så tænkte jeg: Hvad fanden gør jeg? Og nåede så frem til, at det værste, jeg kunne gøre ved ham, nok var at fjerne hans pomfritter fra ham. Så jeg snuppede posen med mad og satte den på jorden et godt stykke væk fra bilen, og så ilede han jo ud efter den, så jeg kunne køre. Må man godt snakke til dig, når du kører?
Jeg starter aldrig samtalen, men hvis kunderne vil snakke, vil jeg generelt meget gerne det. Men det kommer an på situationen. Hvis det er en super kort tur, behøver du ikke fortælle mig, hvad dine børn laver, hvor kloge de er, og hvor dygtige de er i skolen. Men hvis det er en længere tur på ti minutter eller mere, skal I bare snakke. Nogle gange sker det også, at jeg har en lang tur på måske 30-40 minutter, hvor jeg slet ikke har talt med kunden, men så tre minutter før vi er ved destinationen, falder vi i snak, og der opstår kemi. Det er super dumt, men hellere det end at overskride kundens grænse – hvis du sætter dig på bagsædet og kigger ned i din telefon, respekterer jeg det. Hvor i bilen skal man egentlig sætte sig, hvis man gerne vil være en god kunde?
Hvis du ikke vil snakke, skal du i hvert fald ikke sætte dig foran. Det er simpelthen så akavet at sidde helt tæt i stilhed. Men hvis du gerne vil snakke, er forsædet fint. Ellers er det altid en god idé at sætte dig på bagsædet bag passagersædet. Der kan man både sidde, hvis man ikke vil snakke, og hvis man godt vil. Generelt skal du helst lade være med at sætte dig bag chaufføren, hvis du er alene i taxaen – det kan godt virke utrygt for den, der kører. Er der en eller anden ting, kunder gør, som de virkelig skal lade være med?
Det er sygt pres, når folk ikke ved, hvor de skal hen. Hvis de er så stive, at de ikke kan huske deres adresse eller lignende, fortryder jeg altid, jeg har samlet dem op. Med mindre det er helt unge mennesker, så prøver jeg at sige til mig selv, at det i det mindste er godt, at jeg kører dem hjem, så de ikke skal vælte rundt i mørket i den tilstand. Hvad skal man gøre for at få en vogn nytårsaften?
Det kan man ikke. Med mindre man er meget meget heldig. En råd kunne være, at man er flere personer om en vogn, og at man deler sig op, så en står ved et kryds, en ved et andet og en prøver at prege over telefon. Så kan man være heldig, at én får en taxa, man kan hente de andre i.