Vi undersøgte, hvor hurtigt man kan sælge 200 lattergasballoner på Roskilde
Alle billeder af Hedda Rysstad
roskilde festival

Vi undersøgte, hvor hurtigt man kan sælge 200 lattergasballoner på Roskilde

Campingområdet flyder med tomme patroner. Jeg tog ud sammen med en af dem, der forsyner festaberne med latterballoner.

Da jeg vader gennem den slagmark, som få timer før har været indgangskøen til Roskilde, finder jeg bøjede makreldåser, iturevne programmer og tomme vodkaflasker. Men der er noget andet, der går igen, uanset hvor jeg kigger: Hundredvis af lattergaspatroner ligger spredt over det afsvedne og nedtrampede græs.

Det er først indenfor de seneste fire-fem år, at lattergas virkelig er blevet en ting på Roskilde. Der har altid været nogle psytrance-typer, der supplerede deres 2cb-trip med et skud lattergas, men nu er de små patroner med kvælstofforilte blevet mainstream. Til gengæld er det de færreste, der faktisk har en sifon med på Roskilde, og det er der folk, der har set muligheder i.

Annoncering

En af dem er Ziggy*, der drøner rundt og sælger lattergas til villige festaber på campingområdet for at finansiere sin festival. Han ser det ikke som sit job, men mere som et lille økonomisk supplement. *Og nej, Ziggy er ikke hans rigtige navn. Det ønsker han at skjule, fordi han foretager sig noget ulovligt ved at sælge patronerne som rusmiddel, men redaktionen er bekendt med hans rigtige identitet.

”Jeg kan nøjes med at sælge lattergas i nogle få timer de første par nætter, og så har jeg allerede tjent min festivalbillet hjem,” forklarer han. ”Og så er der endda stadig rigeligt med skejser til mad og øl.”

Jeg fanger Ziggy søndag aften et sted på Øst efter Danmarks nederlag til Kroatien i fodbold. Der er ikke så meget at grine af efter den kamp, men det skal indholdet i hans taske nok kunne ændre på. Med sig har Ziggy nemlig sifon, balloner og 200 lattergaspatroner.

Lattergaspatronerne bruges normalt i køkkenet, hvor man blandt andet kan bruge sifonen til at lave flødeskum. Derfor er det heller ikke ulovligt at erhverve sig hverken sifon eller patroner, men i takt med den stigende popularitet besluttede myndighederne, at salg af lattergas som rusmiddel skulle være ulovligt.

Det tager Ziggy ikke så tungt.

”Du får lattergas hos tandlægen, så det er begrænset, hvor farligt det er,” siger han. ”Det er jo ikke heroin, jeg sælger.”

I et notat fra Sundhedsstyrelsen, opdateret umiddelbart inden årets Roskilde Festival, bliver det slået fast, at man i værste fald kan blive kvalt og dø ved ”vedvarende inhalation” af lattergas, fordi der ikke kommer noget ilt til lungerne. Der står også, at det faktisk er sket i Danmark ved mindst et tilfælde. Chef for Stofrådgivningen, Trine Ry, anerkender i en artikel til Ekstra Bladet faren, men udtaler også: ”I langt de fleste tilfælde sker der ikke noget.”

Annoncering

Ziggy trækker på skuldrene over advarslerne.

”Man skal tage afsindigt mange patroner, før det er farligt. Ligesom man skal drikke afsindigt mange bajere, før det er farligt,” siger han. ”Hvis folk vil fucke sig helt op, gør de det med eller uden min hjælp. Jeg sælger så få ad gangen, så jeg tvivler på, at nogen kan komme rigtig galt afsted.”

Da jeg kontakter Roskilde Festival for at høre, hvad de siger til den florerende kultur med lattergas på campingområdet, henviser de til et afsnit om narkotiske stoffer på deres hjemmeside. Her gentager man Sundhedsstyrelsens advarsler om ”alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser” og tilføjer desuden: ”Vi er opmærksomme på, at det bliver brugt i beruselsesøjemed på festivalen, ligesom det bliver det i festmiljøer og bylivet i resten af samfundet. Da det er lovligt at sælge [i butikker red.], kan vi kun opfordre til, at man tænker sig om, passer på sig selv og hinanden. Hvis man får det dårligt eller ser andre, der får det dårligt, skal man altid henvende sig til samaritterne eller vagterne for at få hjælp.”

Selvom der er godt gang i den ved bycenteret, hvor kampen bliver vist på storskærm, går vi først hen til Dream City og så videre til G. Våbenkapløbet omkring musikanlæggene, de forskellige lejre har med på Roskilde, er stukket helt af, og i det centrale område af Øst – festivalens Indre By – er bassen tungere end noget andet sted på campingområdet. Det betyder også, at det er her, der virkelig bliver ravet igennem. Mens den synkende sommersol efterlader campingområdet i et passende orange skær, sætter vi os i udkanten af en fest, og Ziggy laver en ballon. Klokken er 23:27.

Annoncering

Så snart man hører et pfffffft fra sifonen, er der folk, der vender sig. En ung kvinde i nærheden spørger forsigtigt, hvad det er for noget. Hun køber den første ballon, og så er vi ligesom i gang. Der går ikke mange minutter, før Ziggy er omringet af en flok, og der opstår næsten tumult, fordi flere vil til. Han arbejder på højtryk (ligesom sifonen) for at følge med.

Ziggy sælger én ballon for 20 kroner – seks for 100 – og det giver en avance på omkring 15 kroner per styk. Det kan lyde lidt dyrt, men antallet af tilfredse kunder tyder på, at det ikke er overpris. Der er mange, der pointerer, at han må tjene rigtig gode penge, men de siger det med et smil. Kort efter står de klar og skal have seks balloner mere.

”Det er festivalpris,” griner Ziggy, da en gymnasieknægt brokker sig over at skulle have en 20’er op af lommen. Der er nogle piger, der forsøger at flirte med ham for at få en ekstra ballon gratis, men Ziggy er iskold. Take it or leave it.

Da interessen begynder at falde ved det ene kæmpe anlæg, går vi videre til det næste, og kort efter er han omringet igen.

”Har I lattergas?!” råber en fyr i landsholdstrøje begejstret. ”Det har jeg ikke prøvet, siden jeg var i Thailand. Du får 80 kroner for to!” Næsten alle Ziggys kunder, vi møder, er i gymnasiealderen.

Sifonen er blevet kridhvid af rimfrost fra den kolde gas, og Ziggy må holde en pause, fordi han næsten ikke kan holde på den. Jorden er fyldt med tomme patroner, tomme papæsker og brugte balloner, og lidt væk ligger tre knægte i en bunke og griner uhæmmet. Den ene tager lattergas for første gang og synes, det er det vildeste.

Annoncering

”Jeg har ikke prøvet andre stoffer,” siger han med et euforisk smil. ”Men det her er sgu for optur.”

Ligesom de andre, jeg får i snak, vil de hellere end gerne udtale sig, men de vil også gerne være anonyme.

”Tænk hvis min mor læste det,” siger en pige, og i hendes vennegruppe opstår der en diskussion om, hvor vidt det er lovligt eller ej. De kommer frem til, at de faktisk er ligeglade.

Da vi bliver træt af dakkedak i G, går vi over broen til Vest. Der finder vi en fest med moderne hiphop og masser af vodkadrinks. Her får Ziggy en lille, men stabil kundegruppe, der bliver ved med at komme tilbage og købe flere. En gut vil gerne bare have patronerne i hånden, fordi han har en sifon i sit telt. En joint bliver sendt rundt til tonerne af Kanye, og to drenge krammer, mens de griner og taber deres balloner på jorden. Man kan ikke gå et skridt uden at træde på tomme patroner.

Festen buldrer derudaf, klokken er 02:36, og Ziggy har udsolgt. Han kom til at suge en del balloner selv, og mange af betalingerne kom ind på Mobile Pay, så han har ikke rigtig noget overblik over det præcise overskud for aftenen. Men det er lige meget, siger han.

”Jeg gør det jo bare som en lille sidegesjæft,” siger han, da jeg tager afsked med ham ved vindmøllen. ”Men det må være i nærheden af 2000 kroners fortjeneste.”

Vel at mærke på tre timers arbejde, der ikke føltes som andet end skæg og ballade.

”Jeg spreder bare smil og glæde,” siger han, da han fortsætter ud i natten. Da han er lidt væk, kan jeg høre sifonen igen. Pffffffft.

Han havde vist gemt en sidste patron i lommen til sig selv.