Udenlandske kunstnere fortæller om at miste deres Distortion-mødom
distortion 2018

Udenlandske kunstnere fortæller om at miste deres Distortion-mødom

"Hvis vi havde afholdt det i USA, var der nogen, der var døde."

Selv for københavnere, der har været med til Danmarks største gadefest i årevis, kan Distortions vanvittige proportioner stadig virke overvældende. Så hvordan er det for udlændinge at spille for horder af stive og festliderlige mennesker, der vælter rundt i gaderne, drikker, pisser og mosh-pitter over det hele?

Vi spurgte to af de acts, vi havde på programmet på vores scene under gadefesten på Nørrebro onsdag.

Annoncering

Wisco Yari, Wisco YD og Wisco Kyrie.

Noisey: Hej gutter, hvornår kom I til Danmark?
Wisco Kyrie: Vi ankom dagen før Distortion. Det er første gang, Yari og jeg er i Danmark, anden gang for YD, og det er allerede vildt at opleve et nyt land med nyt sprog og ny kultur for første gang.
Wisco YD: Ja, for eksempel hilser folk her ikke på folk, de ikke kender, hvis de går forbi dem på gaden, og det er lidt mærkeligt for os. Men det handler jo bare om kultur, og alle er meget varme, når man så møder dem ordentligt.

Hvad tid kom I ud til Distortion?
Wisco YD: Jeg tror, vi kom ud ved 15-tiden, og der var mange mennesker med det samme, så jeg tænkte: "Wow, det her er skørt." Så gik vi i Netto og købte øl. Vi drikker altid Corona derhjemme, men der er ikke nogen, der drikker dem her, og de er vildt billige, så vi købte en masse.
Wisco Kyrie: Efter det mødte vi drengene fra Rigforevigt, så dem spille, og så gik vi tilbage til scenen, hvor vi skulle spille, og så var der mange flere mennesker, end vi havde regnet med.

Wow, fortæl mig om førstehåndsindtrykket af den her festival.
Wisco Kyrie: Mit førstehåndsindtryk var bogstavelig talt: "Hvordan fanden kan det være, at der er børn i kiosker, der køber alkohol?" Alle drikker, og det virker ikke, som om der er nogen aldersgrænse.
Wisco YD: Også at festivalen er i et almindeligt nabolag. Jeg kender ikke nogen festivaler derhjemme, der finder sted på gader, hvor folk faktisk bor.
Wisco Yari: Der var så mange mennesker! Og jeg har aldrig set så meget skrald på jorden i mit liv.

Annoncering

Hvordan var det så at gå på scenen?
Wisco YD: Det var ild! Vi blev introduceret og gjorde vores ting. Vi er professionelle, så vi giver altid alt, hvad vi har, på scenen. Men der var én, der ramte mig i hovedet med en dåse! Så du det?

Jeg så det faktisk godt og tænkte et øjeblik, at hvis det var mig, var jeg måske gået af scenen.
Wisco YD: Ja, jeg tænkte godt over det, men det var et stort øjeblik for os med alle de her folk. Så jeg tænkte bare: "Fuck det," smed min hat og mine briller og fyrede den af.
Wisco Kyrie: Jeg kiggede lige over på ham og tjekkede, at vi stadig var i gang, og så begyndte jeg bare at hoppe. Men den blev heller ikke kastet med vilje, tror jeg. Den svævede mere i luften, end hvis den var blevet kastet mod ham.

Hvordan var atmosfæren ellers blandt publikum?
YD: Det var ren kærlighed. Normalt er det kun forreste række, der fyrer den rigtigt af, men her føltes det som 20 rækker.
Yari: De fik os til at føle os virkelig hjemme.
YD: Vi fyrer den altid af, lige meget hvor mange mennesker der er, men tilfældigvis var der bare tusindvis her. Man kunne slet ikke se gaden – det var vores største publikum nogensinde. Jeg havde måske troet, at der ville være et par hundrede mennesker, men det var helt sindssygt.
Yari: At der var så meget kærlighed, så mange mennesker, og at vores ven JV var dj til vores første show i jeres land, var fantastisk.
YD: Jeg vil komme tilbage her resten af min karriere på grund af det.

Annoncering

Hvad lavede I efter showet?
Yari: Vi var ude i mængden i en time eller to, og det var kontrolleret vanvid! Jeg har aldrig set så mange mennesker på så småt et område være høflige over for hinanden. Der var ingen slåskampe eller noget. Hvis vi havde afholdt det her i USA…
Kyrie: …så var der nogen, der var døde.

Det har du sikkert ret i. Tak for snakken.

KCIV (Frankrig)

Noisey: Hej Sylvain, hvad er dit forhold til Danmark?
KCIV: Danmark er specielt for mig, fordi min kæreste er herfra. Jeg mødte hende London, men hun er dansk, så jeg har besøgt landet flere gange, men sidste år var min første Distortion, og i år var min første gang, hvor jeg spillede.

Hvad var din første tanke, da du kom til Distortion?
"What the fuck!?" I Frankrig er festivaler ikke i gaderne. Det er store steder med scener. Og jeg blev virkelig overrasket, for når du ikke er decideret til Distortion, er der ikke så mange mennesker i byen, så det er fantastisk at se, når man kommer til de områder, hvor festivalen foregår.

Hvordan var det så at spille til Distortion for første gang?
Det var anderledes end min første tur til Distortion, fordi jeg var på scenen. Jeg var virkelig stresset og nervøs, før jeg gik på, for jeg er ikke vant til at spille udenfor og med så stort et publikum.

Hvor spiller du normalt?
Typisk klubber og barer, og jeg er også dj i et band, så det er også meget anderledes.

Her var du i høj grad hovedpersonen, mens du spillede.
Ja, det var også derfor, jeg blev stresset. Normalt spiller jeg måske for 100 mennesker, så det er stille og roligt, men her var der mange flere, og det føles endnu større, fordi det er udenfor. Jeg tog måske ud til festivalen, en time før jeg spillede. Og da jeg gik ind på Nørrebro, kom der bare flere mennesker og flere mennesker, indtil jeg pludselig så scenen. Det var faktisk svært at komme igennem menneskemængden, bare for at komme hen til scenen. Det var anderledes, fordi det ikke er ligesom normalt, hvor man går backstage. Her går man bare direkte til scenen. Det er anderledes, fordi man ikke har tid til at forberede sig, men det er også rart, fordi man bare er en del af publikum.

Hvordan var publikum så?
Det var fedt, fordi min ven Tony (Goodguy, red.) fra Paris og jeg spillede en time back-to-back. Normalt spiller jeg to timer for mig selv, men her havde vi bare en time, så vi skulle være effektive for at få folk til at danse. Men det lykkedes, syntes jeg. Folk var glade, og der blev lavet lidt mosh-pit. Det var sindssygt at se folk lave en mosh-pit til mit dj-sæt.

Hvad lavede du så bagefter?
Jeg gik bare ud i gaderne og så alle folk. Det er for vildt for mig at se festen foregå mellem bygninger, hvor folk bor. Det var min anden gang, men det føles stadig sindssygt.

Det er også stadig ret sindssygt for os, der bor har. Tak for det.