Vi anmeldte de 15 mest kiksede stockphotos af stoffer
Alle fotos stammer fra Shutterstock.

FYI.

This story is over 5 years old.

stoffer

Vi anmeldte de 15 mest kiksede stockphotos af stoffer

Klichéerne står i kø, når fotografer, der ikke aner en skid om stoffer, skal forsøge at gengive narko til medierne. Vi har fundet nogle af de mest tåkrummende eksempler.

Stockphotos er overalt. De kan være nogenlunde dækkende, som i den her artikel, jeg skrev om utroskab, eller de kan være ret kiksede, som det næsten altid er tilfældet, når fotografen skal forsøge at gengive ting, han ikke forstår sig på, for eksempel hacking.

Allerværst står det dog til med narkotika – et vigtigt stofområde for os – og i jagten på illustrationer til vores artikler om emnet har vi set nogle pænt tåkrummende eksempler på stockphotos af pulver, poser og piller.

Annoncering

Men selvom billederne er ret ubehjælpsomme, er de også overlæsset med narkoklichéer grænsende til det komiske, og de billeder skal I da ikke snydes for.

Derfor gik vi på jagt på billeddatabasen Shutterstock efter de 15 mest kiksede stockphotos, der handler om stoffer.

Den her mand (som åbenbart bor inde i en IKEA-udstilling) skal til at sluge en pille, men at dømme efter hans øjne skal han vist ikke have mere indenbords. Folk, der aldrig har taget stoffer, har en tendens til at tro, at man bliver en manisk psykopat, allerede inden man har poppet sin E af ren og skær begejstring. Man er jo totaaaalt afhængig. En lignende sejlivet myte, som især Hollywood har en tendens til at genfortælle, er, at man udbryder et primalskrig, lige så snart, man har taget en bane coke, fordi det bare er så sygt godt, du ved.

Hvis ikke du har fået ind i dit tykke hoved, at du dør af at tage stoffer, og at afhængigheden sætter ind fra første streg, så er her et kranie, som slet ikke kan stoppe med at sniffe, hvad der ligner en bunke sukker. I baggrunden ligger nogle ecstasypiller og en sprøjte af en eller anden grund og flyder. Måske skal kraniet sniffe det bagefter.

Den nydelige mand på billedet er en typisk stockphoto-karakter, komplet med teatralsk ansigtsudtryk, spejlblankt bord og den ensfarvede baggrund. Igen er budskabet så tydeligt, at selv små børn fatter det: Du dør af at ryge. Det er, som om han kigger læseren dybt i øjnene og siger: ' Hvad fuck er det, du har gang i?' Slap af homie, det er dig, der sidder og ryger cigar - ikke mig.

Annoncering

Nogle gange er det svært at vurdere, om skaberne af stockphotos har humor og selvironi eller mener det seriøst, men i det her tilfælde det være med vilje, at Benjamin Franklin sniffer et bjerg af 'coke'. Det vurderes, at 90 procent af alle dollarsedler har spor fra kokain, men det er især de mindre sedler, der bliver anvendt.

Stoffer er noget med Sydamerika, så manden får selvfølgelig en Panama-hat og en cigar (som i øvrigt ikke er tændt). Så ignorerer vi det faktum, at det meste ecstasy er produceret i Europa, især i Holland. For at tydeliggøre, at dealeren her er en rigtig bandit, sidder han også og sorterer de fuldstændig ens piller med en kniv, hvilket kun giver mening, hvis man arbejder med pulver, som man ikke vil have på fingrene.

Det her er en joint. Hvis altså man fik en tilfældig forbipasserende til at rulle den, eller (at dømme ud fra fingrene) en ældre dame, som aldrig har rørt ved weed før. De har noget af det absolut bedste skunk i verden i Canada (BC Chronic), så når der skal være et canadisk flag i baggrunden, kunne de i det mindste have rullet en ordentlig pind.

Alkohol er også et stof - et af de farligste stoffer, vi kender til - og her ser vi, hvor galt det kan gå. Desværre tror jeg ikke rigtig, der er nogen, som er overbevist af billedet. Hvis man tømt en flaske sprut, ser man næppe så poleret og frisk ud som herren her, og hvis kvinden rent faktisk er i et voldeligt forhold, vil hun næppe formaste sig til at sidde og vise kniven helt åbenlyst. Hun venter, til han sover.

Annoncering

Overvej lige, hvor meget heroin der er i den pose! For slet ikke at tale om størrelsen på den midterste sprøjte. Det er vel næppe en elefant, der skal have sit fix?! En anden raffineret detalje, som ofte går igen på stockphotos, er at danne advarselssætninger med pulveret, der skal ligne narko.

Der er flere ting galt med det her billede. For det første skal man grinde potten, inden man ruller den i en joint, ellers kommer den til at brænde virkelig mærkeligt. For det andet har de lagt jointen oven på en pandeiro, som på Shutterstock er beskrevet som "drum with ethnic motif". Man skal være mere end almindelig blåøjet for ikke at se, at de kæder weed direkte sammen med sorte menneskers kultur. Det er den samme racistiske attitude, som i sin tid medvirkede til, at cannabis blev gjort ulovligt i USA, og kort efter i Europa, og det er sørgeligt, at den tankegang lever videre i form af stockphoto-klichéer.

Det er et batteri, din idiot.

Det her billeder hedder "woman addict sniffing". Nu skal jeg ikke skære alle over en kam, men de fleste, som tager kokain, kan finde ud af at cutte deres stof, så der ikke er store klumper. Jeg vil i øvrigt gerne vide, hvor man køber så stor en pose, som hun har liggende ved siden af. Man kan bruge den som hovedpude.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad budskabet er her. Kan man købe bitcoins, hvis man har solgt en masse stoffer? Eller er alle cokehoveder dygtige til investere, som vi har set i dokumentarfilmen Wolf of Wall Street? En ting er i hvert fald helt sikkert: Det der er ikke coke. Det er hvedemel.

Annoncering

Hvorfor er der fint grindet pot nede i askebægeret? Og hvorfor er det formet som Centralamerika? Så mange spørgsmål.

Suk. Hvor skal man starte? 1) Hvis en pusher nogensinde gik rundt med sine stoffer på den måde, så ville han være enten være exceptionelt dum eller komme fra en fremtid, hvor alle rusmidler for længst er blevet legaliseret. 2) Hvis man skal købe stoffer, så ved man, hvad man skal have – man har ikke behov for en visuel præsentation af udvalget. 3) Poserne med pulver er for store. 4) Pushere har ikke været klædt i jakkesæt siden 1950'erne. 5) Drop nu den Panama-hat!

Det her billede udtrykker endnu en myte om stoffer. Når først man har taget ét stof, er man klar til at tage alt. Ryg en joint, og dagen efter ligger du med en sprøjte i armen. Her har vi samlet nogle ubestemmelige rød/sorte piller, mdma-kaplser i en pose, cigaretskoder og et par urøgede smøger, kokain, en slange, en (alt for stor) sprøjte, og nogle poser med noget, som muligvis skal forestille psilocybin-svampe. Der er også placeret et dødningehoved og nogle penge - i tilfælde af, at nogen skulle få det indtryk, at stoffer er ufarlige eller billige.

Hvis du vil have mere brugbar information om stoffer kan du besøge vores temaside Safe Sesh.