Vi spurgte danske restauranter, hvordan de håndterer dine drikkepenge
drikkepenge

Vi spurgte danske restauranter, hvordan de håndterer dine drikkepenge

For vi giver da drikkepenge her i landet, ikke?
20.6.18

Vi danskere lever i en slags drikkepengelimbo, som ingen af os kan finde hverken hoved eller hale i. I modsætning til lande hvor drikkepengene helt automatisk inkluderes i din regning eller er en indgroet del af kulturen, har vi intet regelsæt at læne os opad. Drikkepenge bliver derfor ofte et spørgsmål om temperament, moralsk overbevisning og økonomisk overskud.

Men hvor ender dine drikkepenge egentlig, hvis du vælger at efterlade dem på bordet, inden du smutter, eller lettere akavet taster dem ind på betalingsterminalen, mens den endnu hviler i hånden på tjeneren?

Annoncering

“Vi har besluttet, at det er op til de enkelte restauranter og deres medarbejdere i organisationen at beslutte, hvordan de vil fordele dem,” fortæller Kaspar Mørk Arianto, der er PR- og pressechef for Madklubben, der ejer 17 restauranter rundt omkring i Danmark.

En af de restauranter er Steak Royal ved Regnbuepladsen i København. Her er Thomas Gregersen restaurantchef, og han fortæller, at de drikkepenge, der bliver givet til restaurantens medarbejdere, bliver fordelt kontant en gang om måneden på baggrund af, hvor mange timer medarbejderne har arbejdet.

“Hos os får gulvet 60 procent og køkkenet 40 procent af det samlede drikkepengebeløb,” siger Thomas Gregersen. “Og for at gøre processen så gennemsigtig som muligt, deler vi et spreadsheet med vores medarbejdere, så de kan følge med i præcis, hvordan pengene er blevet fordelt.”

I Storbritannien har drikkepenge-debatten raset det seneste år, fordi det kom frem, at større virksomheder har krævet procenter af medarbejdernes drikkepenge og blandet sig i, hvordan drikkepenge skal fordeles for blandt andet at kompensere lavtlønnede ansatte.

Kaspar Mørk Arianto fortæller, at beslutningen om at overlade ansvaret for drikkepengene til de enkelte restauranters medarbejdere blandt andet er blevet taget for at undgå, at nogen skal tro, at drikkepengene ryger i lommen på ledelsen i stedet for i medarbejdernes.

Men det er ikke den eneste årsag, fortæller han. “Det er også fordi, at hvis vi går ind og bestemmer, hvordan drikkepengene skal fordeles, påtager vi os også som virksomhed ansvaret for, at der bliver betalt skat af de penge.”

Annoncering

For drikkepenge er ikke kun en evigt akavet affære. Det er også et hamrende indviklet punkt på selvangivelsen, for de er nemlig skattepligtige. Men hvem skattepligten hænger på, hvor meget der skal indberettes, og hvilken transaktion, der er skattepligtig, er slet ikke så let at gennemskue, hvis ikke man er uddannet revisor.

“Jeg kan da godt have min tvivl om, alle restaurationer er klar over, at drikkepengene er skattepligtige,” fortæller Rikke Kolding Pedersen, der er medejer af restaurant Cicchetti på Nørrebro i København. “Reglerne bliver hele tiden lavet om, og man er virkelig nødt til selv at holde sig opdateret.”

Det er derfor, at man på Cicchetti har besluttet sig for at inkludere drikkepengene i deres medarbejderes lønsedler. Så bliver der nemlig automatisk trukket skat af dem. “Vi fordeler drikkepengene mellem alle vores medarbejdere,” fortæller Rikke Kolding Pedersen. “Om det så er tjenerne på gulvet eller kokken og opvaskeren i køkkenet. Op til lønningsdag tæller jeg op, hvor mange drikkepenge, der er blevet givet i løbet af den seneste måned, og så fordeler jeg dem blandt medarbejderne på baggrund af, hvor mange vagter vores ansatte har haft.”

kæderestauranten Dalle Valle har man et lidt andet system. Her blander ledelsen sig ikke i, hvordan medarbejderne fordeler deres drikkepenge. “I vores enkelte cafeer bestemmer tjenerne selv hvorledes, de vil fordele deres drikkepenge mellem bar, køkken og dem selv,” skriver HR-chef i Dalle Valle, Stine Pedersen, i en email. Hun fortæller yderligere, at drikkepengene her bliver udbetalt dagligt efter endt vagt.

Annoncering

Men hvorfor er det så svært for os at finde ud af det med drikkepengene?

Nogle tror, at drikkepenge er afskaffet ved lov her i Danmark, men det er en skrøne. I stedet var det kombinationen af to love og en overenskomst, der omkring 1970 vendte op og ned på den danske drikkepengekultur. Direkte forbudt er det dog aldrig blevet.

Kildeskatteloven gjorde det lovpligtigt for arbejdsgiverne at tilbageholde medarbejdernes skat, indtil lønnen kunne udbetales, og markedsføringsloven bød, at alle priser fremover skulle skiltes inklusive skatter, afgifter og tillæg. Da tjenerne samtidig blev sikret en fast minimumsløn til gengæld for, at drikkepengene blev en del af deres månedlige indtægt, var der lagt op til et farvel til drikkepengene. Det skete ikke, og siden har drikkepengeland været restaurationsbranchens svar på det vilde vesten.

Men selvom drikkepengene er en kompliceret affære, er det stadig en kærkommen gestus blandt både restauranter og deres personale.

“For vores personale, der hovedsageligt er studerende, betyder det en ekstra bonus, at de løbende i måneden får ekstra penge i deres budget,“ lyder det fra Stine Pedersen.

Og den holdning deler man også på Cicchetti. “Drikkepenge betyder ret meget især for vores deltidstjenere, der er mere presset økonomisk end os andre,” fortæller Rikke Kolding Pedersen.

Hos Madklubben har man heller ikke noget imod drikkepenge, men alligevel valgte man tilbage i 2013 at afskaffe muligheden for at tilføje drikkepenge via kædens elektroniske betalingsterminaler, selvom det automatisk betød, at man modtog færre drikkepenge. “Det gjorde vi, fordi vi syntes, det var super akavet og ubehageligt,” fortæller Kaspar Mørk Arianto. “Både fordi drikkepenge ikke er en påkrævet ting i Danmark, men også fordi der nemt kan opstå nogle lidt akavede situationer, hvis der gud forbyde det, er en gæst, der har haft en lidt kedelig oplevelse.”

Men hvorfor skal det overhovedet være så akavet. Kan vi ikke bare én gang for alle blive enige om, hvor vidt man skal eller ikke skal give drikkepenge her i landet?

“Jeg kan godt lide det system, vi har,” fortæller Rikke Kolding Pedersen. “Netop at det er lidt op til den enkelte, om man har lyst til at lægge drikkepenge og hvor meget. Jeg synes, det er mere forvirrende i udlandet, hvor man har mere faste systemer.

"Så skal man som gæst sætte sig ind i, hvordan det fungerer, der hvor man er, og hvis man ikke lægger noget, risikerer man virkelig at fornærme nogen.”