sociale medier

Vi spurgte vores mødre, hvad de ved om os gennem sociale medier

Vi tog en smertefuld snak med vores mødre om de ting, de har opdaget ved at stalke os på Facebook og Insta.

af VICE-redaktionen
14 maj 2018, 9:18am

Illustration af Hedda Rysstad.

I går var det Mors Dag, og vi håber, du stak din mor en buket blomster eller i det mindste et opkald, for det er hende, der har groet dig, født dig og formet dig til det dejlige menneske, du (på udvalgte tidspunkter) er.

Din egen mor synes forhåbentlig også selv, hun er lykkedes med at gøre dig til et nogenlunde tåleligt menneske, men spørgsmålet er, om hun har fået et mere nuanceret syn på dit udsvævende liv, efter du lidt modvilligt accepterede hendes venneanmodning på Facebook og lukkede hende ind i dit Instagram-univers.

Der er trods alt en vis kontrast mellem det polerede skolefoto, hun har hængende af dig på køleskabet, og det miskmask af ligegyldige brunchtallerkener, drukfotos fra Prag og lejlighedsvise skænderier i tilfældige kommentarspor, som formentlig udgør din aktivitet på sociale medier.

Og hvis du er typen, der kører inkognitostilen, så kan det være, at din mor er lidt skuffet over at have avlet en Facebook-parasit, der ikke tør blande sig i debatten.

Uanset hvad kan du være sikker på, at hun har gjort, hvad hun kunne for at holde øje med dig. Og nu må det være på tide at aflægge rapport.

Her er dommen fra vores mødre.

Louise Tidmand, 50
Mor til Claudia Perez, junior social editor

Hej mor, hvordan har du det med sociale medier?
Det er sådan noget som Facebook og Instagram ikke?

Jo, det er det.
Jamen, det har jeg det fint med.

Hvilke sociale medier bruger du?
Altså udover internettet bruger jeg Facebook og Messenger. Og Instagram dukker nogle gange op på min skærm. Så det bruger jeg vel egentlig også. Jeg bruger mest medierne til at understøtte min karriere.

Holder du øje med mig?
Nej, du lægger jo aldrig noget op? Er vi egentlig venner?

Ja. Kigger du egentlig på min profil på Instagram?
Jeg har set en masse billeder af dig, hvor du fester og danser… og ryger. Det er ikke noget, jeg ellers ville se, hvis ikke jeg var venner med dig på Instagram.

Hvad synes du om den måde, jeg bruger Instagram og Facebook på?
Jeg tænker, at det er sådan, de unge mennesker gør. Jeg ville aldrig tage sådan et billede af mig selv i bikini og lægge det op. Eller et billede, hvor jeg var fuld.

Har du så lært noget om mig via de sociale medier?
Jeg ved ikke, om jeg har lært noget om dig – andet end at du drikker meget. Til gengæld er det fantastisk at se, at du hygger dig så meget og har gode venner. Du er ude og er social – jeg elsker at se dig glad på de billeder. Det er en dejlig måde at følge med i dit liv på.

Pia Vestergaard Poulsen, 61
Mor til Lars Jellestad, redaktør, VICE.com

Hvornår kom du på Facebook?
I 2009. Det var, så jeg kunne få kontakt med mine gamle studiekammerater og kostskolekammerater.

Hvordan er dit forhold til Facebook?
Aftagende. Jeg har faktisk ikke været derinde i lang tid, eller jo, men jeg holder mig til private grupper. Jeg har en gruppe, der hedder 'mine skønne tøser', som jeg bruger meget.
Men jeg synes egentlig, at folk er irriterende på Facebook, og jeg blokerer flere og flere. Der kommer en strøm af ligegyldigheder, billeder af hundehvalpe og dårlige jokes.
Og så er der alt det med overvågning – jeg kunne godt tænke mig at flytte min kommunikation et andet sted hen.

Men det der med strømmen af ligegyldigheder... Der kommer jo til tider også ret mange opdateringer fra dig om alt muligt.
Ja, men det er mest musik, og så mine dårligdomme, haha.

Hvad synes du om min tilstedeværelse på Facebook?
Den er enormt mærkelig. Jeg kan slet ikke forstå, du er der. Jeg ser bare det der åndssvage billede med den fisk (mit coverfoto, hvor jeg har et stykke kød og ikke en fisk i munden, red.) og tænker på, at din arbejdsgiver jo kigger med. Det har jeg også talt med mine venner om. Jeg kan faktisk ikke bruge din Facebook-profil til noget som helst.

Har du lært noget nyt om mig?
Nej. Det har jeg ikke. Men jeg googler dig rigtig meget for at følge med i, hvad du skriver.

Inger K Hognestad Rysstad, 60 år
Mor til Hedda Rysstad, fotograf

Hvornår kom du på Facebook?
I 2011 – det var mest for at følge lidt med i, hvad der sker omkring mig, og så fik jeg nyt job, hvor jeg bare blev nødt til at komme på sociale medier for ikke at havne udenfor. Et par år efter begyndte det at blive kedeligt, fordi folk lagde færre ting op på deres profil, men det er stadig en fin måde at holde kontakt.

Hvad med Instagram?
Der kom jeg på i 2013. Selvom det er sjovt med alle de fotos, så forstår jeg ikke helt, hvordan det virker. Ved du, om jeg har set dit billede? Eller om jeg har set det tre gange? Bør jeg sende en personlig besked til dig, når jeg synes om et billede, du har taget? Det er forvirrende.

Du følger jo mig på sociale medier, så har du fundet ud af noget nyt om mig?
At du løber rundt på taget, når du er fuld, er vel det mest chokerende, jeg har opdaget. Der var også engang, hvor jeg gennem facebook fandt ud af, at du pludselig ikke længere var i et forhold! Generelt giver sociale medier et fint indblik i dit liv, og så kan jeg jo altid spørge, hvis jeg skal have uddybet noget.

Annette Mouritzen, 53
Mor til Simon Espholm, skribent på Munchies

Hvorfor begyndte du at bruge Facebook?
Jeg kom med for at følge med i den perifære families liv. Jeg har ikke særligt mange venner på Facebook, og jeg bruger det mest som kommunikationsværktøj - og for at se de billeder, Simons søster lægger op. Jeg har haft en profil i fem år.

Er der nogle funktioner, du ikke kan finde ud af?
Der er mange ting på Facebook, som jeg ikke kan finde ud af. Men i gamle dage var mine børn på Arto, og det fattede jeg slet ikke et ord af. Jeg spørger tit min datter, hvis jeg er tvivl om Facebook, for jeg kan aldrig finde ud af, hvem der kan se mine ting, når jeg lægger dem op. Det er vigtigt for mig at værne om mit privatliv, og jeg forstår ikke, at folk deler så meget. Jeg synes, det er uinteressant at kigge på et billede af en venindes fødder.

Har du lært noget nyt eller overraskende om dine børn ved at følge dem på Facebook?
Jeg er slet ikke venner med Simon på Facebook. Jeg er venner med ham i virkeligheden. Jeg har kollegaer, som stalker deres børn på Facebook, og det, synes jeg, er helt forkert. Man skal have lov til at have nogle ting for sig selv – det havde jeg jo også, da jeg var ung. Det passer ikke til min personlighed at snage i mine børns liv. De skal have lov til at have nogle små hemmeligheder.
Han delte en artikel om at spise appelsin i badet, og der blev jeg godt nok lidt overrasket. Jeg troede, han var for blufærdig til den slags.