Broadly

Vrede gamere lavede et computerspil, hvor man skal tæske hende til blods

Anita Sarkeesian kræver kvinder i spil, som ikke kun er jomfruer i nød eller sexet baggrundspynt. For nogle i gamermiljøet betyder det, at hun skal trues med voldtægt og død.

af Johanne Ramskov Erichsen; billeder af Hedda Rysstad
21 juni 2018, 8:20am

Det værste er egentlig ikke dødstruslerne. De utallige voldtægtstrusler. Bombetruslerne, der betyder, at Anita Sarkeesian må aflyse foredrag. Det værste er heller ikke, at der blev lavet et computerspil, der gik ud på at tæske et billede af hende. Delingerne af alle hendes personlige oplysninger og billeder af hende og hendes families ansigter, der blev photoshoppet ind i børneporno. Eller at alt, hun rører ved – som i ALT! – bliver hacket. Det værste er, at det bliver ved. Og ved. Og ved.

”Det værste er, at jeg hele tiden skal være så meget på vagt i forhold til både online og fysisk sikkerhed.”

Og hvorfor? Fordi hun sætter spørgsmålstegn ved og fokus på, hvordan kvinder repræsenteres i computerspil og populærkultur. For hvorfor er kvinder i computerspil oftest kun pynt i baggrunden, karakterer, der skal reddes, eller en sexet præmie, den mandlige helt kan vinde? Det er nogle af de spørgsmål, den amerikanske gamer, feminist og mediekritiker Anita Sarkeesian har brugt det meste af sit liv på at undre sig over. Det er nogle af de ting, hun analyserer på sin hjemmeside Feminst Frequency.

Jeg mødte Anita Sarkeesian, da hun var i København, for at høre om hendes arbejde for at sætte fokus på kvinders rolle i spil og populærkultur. En repræsentation, der ifølge hende, oftest er nedværdigende og sexistisk. Og for at tale med hende om, hvordan man rejser sig igen, og hvorfor man bliver ved, når man er blevet groft chikaneret i årevis.

”Hvad sker der, når noget brænder i LEGO-universet? Så må man ringe til drengene for at få branden slukket, men hvis nogen bliver sultne, så kan kvinderne bage noget til dem.” Sådan lyder det i en af Anita Sarkeesians videoer på hendes hjemmeside. Eksemplet fra en af LEGO-filmene er et af mange, hvor de, ifølge Anita Sarkeesian, firkantede kønsroller fastholdes. De kønsroller, hvor det er mændene, der ordner de vigtige, farlige, hårde ting. Mens de kvindelige karakterer reduceres til svage, hjælpeløse kvinder, der bager eller skal reddes.

I 2009 begyndte Anita Sarkeesian at filme sig selv i sin lejlighed og uploade det til YouTube. I videoerne taler hun om det, der altid har irriteret hende i den verden af computerspil, som hun holder så meget af. Kvinders roller. Ifølge hende har spilindustrien nemlig et stort ansvar i at forme samfundet, og det ansvar forsømmer de ved at holde fast i sexistiske måder at fremstille kvinder på.
Interessen for spilverdenen har hun haft, siden hun som fem årig begyndte at spille. Men jo ældre hun blev, jo mere blev hun også opmærksom på, at der ikke var mange karakterer som hende. Og hvis der var nogen, så var de aldrig helte eller hovedpersoner.

”Jeg elsker at spille spil, men jeg er generelt virkelig skuffet over de begrænsede måder, kvinder fremstilles på,” fortæller hun.

Da hun kom på college, lærte hun feminisme at kende. Derfra begyndte hun på videoerne, og i dag har det ført til, at hun driver hjemmesiden Female Frequency. En non-profit undervisende organisation, der analyserer moderne mediers repræsentation af kvinder. Det er både i film, tv-shows, tegneserier og computerspil, og hendes videoer er blevet pensum på både jurastudier og kønsstudier.

Men en kvindelig gamer, der går ind i en mandsdomineret verden og peger på problemerne i den, skal finde sig i rigtig meget lort. For at bruge Anita Sarkeesians egne ord.

”Da jeg begyndte at sætte fokus på kvindelig repræsentation i computerspil, førte det til, at der kom en hær af gamere imod mig. De er ikke stoppet siden.” Anita Sarkeesian blev gjort til fjende nummer ét af en gruppe af hardcore gamere, der i årevis har chikaneret hende på alle tænkelige og utænkelige måder. ”Jeg gik imod måden, spilindustrien fungerer på. Det, som de selv ser som den sidste bastion for maskulinitet. Og så gik de amok.”

Chikanen mod Anita Sarkeesian begyndte for alvor i 2012, hvor hun lancerede en Kickstarter- kampgane for at rejse penge til en serie af videoer med navnet ”Tropes vs. Women- Women in Video games.” I serien ser hun på alt fra Super Mario til Resident Evil og analyserer ud fra feministiske teorier den måde, kvinder portrætteres på. Fra jomfruer i nød til prostituerede, der skal myrdes, eller pynt, der skal vindes. ”Ideen med den har kampagne var at undersøge og analysere de mest almindelige stereotyper af kvindelige karakterer i spil.”

I videoerne bruger hun feministiske analyser og fokuserer på de sexistiske problemer, der er i spilindustrien, og den betydning, de har for vores samfund og kultur. ”Der er en masse måder, kvinder degraderes på. De kvindelige karakterer er oftest usynlige, og det er altid mænd, der er heltene, mens kvinder bliver på sidelinjen. Det sætter vi fokus på, fordi vi forsøger at få det ændret.”

Og selvom det egentlig ikke lyder særligt kontroversielt at pointere, at spil er fyldt med hjælpeløse kvinder, var det startskuddet til en massiv, koordineret chikanekampgane mod Anita Sarkeesian. Ifølge Anita Sarkeesian var kampagnen ledet af et online, gamer-samfund af personer, der lever i en verden af spil, hvor noget skal besejres, og denne gang var det hende. “Der er et intenst samfund af mandlige gamere, der mener, at spil er for mænd. De vil holde status quo, og når en kvinde så kommer ind og siger, at spil er sexistiske, går de amok. Det er drenge og mænd, der udlever fantasier uden der stilles spørgsmål.” Hun fortæller, at netop de spørgsmål, som hun stiller i sine videoer, er nogle, som gamere aldrig er blevet konfronteret med før, og de kunne ikke håndtere det.

"Og jeg er bestemt ikke den eneste, der er blevet angrebet,” siger Anita Sarkeesian og fortæller om #gamergate.

Gamergate var en bevægelse, der begyndte i 2014 på anonyme internetsider som Reddit. Her begyndte hardcore gamere at samles under hashtagget #gamergate for at chikanere kvinder som Anita Sarkeesian. Med #gamergate steg chikanen mod Anita Sarkeesian, ligesom den blev mere koncentreret.

Kampagnen begyndte med en amerikansk videospilsudvikler ved navn Zoe Quinn. Hendes tidligere kæreste skrev et blogindlæg, der beskyldte hende for at have et uetisk forhold til en journalist, og at det var grunden til de gode anmeldelser af hendes spil. Kampagnen påstod, at feminister og progressive mediekritikere generelt havde et uetisk forhold til pressen. Det betød, at de kvinder, der satte fokus på feminisme i spilverdenen, blev udsat for døds- og voldtægtstrusler.

”De her mænd og drenge har levet et helt liv i spil, hvor de er kongen af verden og kan overvinde alle, mens kvinder er til for deres seksuelle fornøjelses skyld. Det er opskriften på katastrofe.”

Anita Sarkessian fortæller, at chikanen måske er ny for mange, men at den har stået på i mange år, og at den relaterer sig til incel-kulturen, hvor mænd hader kvinder, fordi de føler, de har ret til dem.
”Tankegangen i incel- samfundet er ikke anderledes fra den måde, de her chikanører tænker. Patriarkatet har fortalt mænd, at de har ret til smukke kvinder, gode jobs, hurtige biler med mere. Og når det så ikke sker, skyder de skylden på kvinder. Hvis de flygter ind i spil for at udleve de her fantastiser, og en som mig så kommer og siger, 'hey, spil er rimelig sexistiske', føler de sig enormt angrebet."

I dag har Anita Sarkeesian folk ansat på Feminist Frequency, det betyder, at hun ikke selv behøver at forholde sig til chikanen, der stadig sker på daglig basis. ”Det var den sværeste tid i mit liv. Mange gange kunne jeg ikke arbejde, fordi der kun var tid til at forholde mig til chikane. Det gik ud over mit personlige liv og min mentale sundhed. I dag har jeg ansatte, der tager sig af det, så jeg ikke behøver at se på det hver dag. Det har hjulpet mig meget.” Hun fortæller dog igen, at det faktisk ikke er det sensationelle og hårde chikane, der altid er den værste.

”Jeg kan ikke åbne twitter, uden der foregår chikane. Det er alt fra, at jeg er dum, og jeg lyver, til at sende mig billeder af mig selv photoshoppet ind i porno. Vi laver fundraising-kampganer, fordi vi er non-profit, de prøver at skabe vilde konspirationsteorier, så folk stiller spørgsmålstegn ved vores motiver. Det sker lige nu.”

Hun fortæller, at det er ekstremt udmattende, men holder fast i, at hun ikke giver op.

”Jeg ville gøre det her, og jeg gjorde det. Selv om jeg skal igennem helvede for at gøre det. Jeg vil stadig det her. Det er vigtigt arbejde, og jeg har været med til at skabe en stor ændring i, hvordan industrien taler om repræsentation i deres spil. Nu begynder der at komme spil ud, hvor både kvinder, folk med farve og queer-personer er en del af det.”

Anita Sarkeesian har ret, i hvert fald kunne dr.dk i denne uge fortælle, at der på verdens største spilmesse, E3, der netop har fundet sted, var flere større spil, hvor den mandlige hovedperson var skiftet ud med en kvinde. Ligesom de kvindelige karakteres udseende i en række spil har ændret fremtoning fra at være sexede, nedringede og hjælpeløse til at være klædt i militæruniformer, skjorter og rygsække, når de dræber deres modstandere.

På Feminst Frequency arbejdes der på en masse nye videoer og podcast. I oktober udgiver Anita Sarkeesian en bog med titlen History vs. Women, hvor kvinder fra flere generationer portrætteres, og hun er netop hjemvendt fra Sydkorea, hvor hun holdt oplæg om online chikane. For Anita Sarkeesian er der nemlig kun en vej, og det er fremad i kampen for bedre repræsentation i medier og spil.

”Jeg vil forsætte med at kæmpe for kvinder i medierne og i gaming. Lad os give spilindustrien og massemedierne sproget, historien og baggrunden og dermed vise dem, hvor vi skal hen.”

Læs mere om tech fra Broadly: