Safe Sesh

"Hvorfor har de ikke taget 'shufi' med"? To teenagere anmelder Sundhedsstyrelsens nye narkoleksikon

Et nyt opslagssite for unge rummer en masse fakta om stoffer og er fyldt med akavet slang. Men er det noget værd?

af Lars Jellestad
27 juni 2018, 9:47am

Jonas til venstre og Youssouf til højre. Foto: Amanda Hjernø

Går du rundt og spekulerer på, hvad det der “ju”, som dine venner går og ryger, er for noget? Og hvordan spotter man en person, som er blæst på lightergas?

Look no further, Sundhedsstyrelsen har din ryg. I et nyt opslagssite for unge har styrelsen samlet en bunke informationer om næsten alle tænkelige rusmidler, inklusiv narkoslang, som ifølge Sundhedsstyrelsen er mest udbredt (fjolletobak, anyone?)

Maria Koch Aabel, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, siger til Politiken, at hensigten med siden er at informere om stoffer på en objektiv og saglig måde, og at myndighederne har et “ansvar for at sikre tilgængelig viden”, uden at det fremstår som en legitimering af stoffer.

Det gør det på ingen måde. Ser man bort fra sidens ungdommelige look, støder man på de samme advarsler om stoffer, som vi kender fra skolepamfletter fulde af løftede pegefingre og dystre fortællinger.

Det nye er mængden af viden samlet på et sted – ud over leksikonet er der en masse videoklip, der oplyser om stoffer. Det betyder for eksempel, at man kan se en video, hvor en rusmiddelkonsulent fortæller, hvordan hash indtages, og hvor længe rusen varer. Du kan også udvide din narkotiske horisont med et klip, der på pædagogisk vis forklarer, hvordan man får det af at tage coke. “En fornemmelse af at kunne fokusere rigtig meget på det, man nu er optaget af.” Øhm, okay.

Spørgsmålet er, om styrelsen kommer i mål med missionen om at informere de unge.

Det har de to gutter Jonas Rigét og Youssouf Kofoed Badji en mening om. Jonas er 18 og arbejder som anlægsgartner, Youssouf er 19 og arbejder i Føtex. De to venner har selv erfaringer med at ryge tjald, men de tager ikke hårde stoffer. Det er der til gengæld mange i deres omgangskreds, der gør, og derfor er de bekendt med en masse slang og har med egne øjne set, hvordan stoffer virker. Det er lige præcis sådan nogle som dem, altomstoffer.dk henvender sig til.

Vi satte Jonas og Youssouf i stævne og bad om deres umiddelbare vurdering. Vi starter med leksikonet.

Jonas: Mange af ordene kender jeg, men det er ikke slang, som bliver brugt af de unge i dag. Det narkoslang, som mine venner og jeg bruger, er meget det, som vi hører i rapmusik. Tag for eksempel coke. Det klart mest anvendte slang for det er ‘shufi’, men hvorfor er det ikke med i leksikonet? Der står jo ‘sne’, som også kan blive brugt, men det er ærgerligt, at de misser det mest almindelige. Det går ud over troværdigheden.

Youssouf: Helt enig. Der har måske ikke været så mange unge inde over. Men det er cool nok, at de har et ord som ‘ju’ med.

Formålet med sitet er at give de unge faglig, objektiv viden om stoffer. I hvor høj grad lykkes Sundhedsstyrelsen med det?

Jonas: Altså, det er meget lige ud af landevejen, men jeg tror ikke, der står noget, som folk ikke allerede ved eller kan finde ud af 1000 andre steder. Der er mange ord i leksikonet, som jeg ikke kender, og som virker lidt random. AAS for eksempel – det er åbenbart anabole steroider, som jeg jo godt kender. Men hvad skal jeg egentlig bruge de der ord til?

Youssouf:
Det er meget i øjenhøjde. Man kan godt se, de har prøvet at snakke samme sprog som de unge. Men altså, selvom det ser lidt mindre tørt ud, så er det jo de samme informationer, som man kan finde andre steder. Man får en masse fakta, men ikke så meget nyttig viden.

Hvad er det så, I savner?

Youssouf: Jeg ved godt, de ikke bare kan gå ud og lære folk at tage stoffer, men man kunne måske godt komme lidt ind på mængde, og hvad man kan gøre for at begrænse risikoen ved at tage stoffer. Det er jo det, man gerne vil vide, hvis man overvejer at prøve et nyt stof.

Jonas: Enig. Hvis man interesserer sig for mdma og godt kunne tænke sig at prøve det, så ved man godt allerede, at det kan være farligt – men til gengæld ved man måske ikke, hvor stor en mængde man skal tage første gang.

Youssouf:
Det er jo klassikeren, at folk, der prøver et stof første gang, de bare kører fuld smadder og får alt for meget. Her er der virkelig brug for oplysning.

Nu hvor I kender til sitet, kunne I så finde på at bruge det, hvis I en dag skulle finde information om et stof, som I overvejede at prøve?

Jonas: Nej. Jeg ville altid forhøre mig i mit personlige netværk hos en, jeg stoler på. En, som har prøvet det. En god, troværdig ven, der kan guide mig, er i mine øjne meget mere værd end en 'ekspert', som sidder i skjorte og fortæller om noget, han nok ikke har personlig erfaring med.

Youssouf: Sundhedsstyrelsen er nok det sidste sted, jeg ville henvende mig, hvis jeg skulle finde brugbare oplysninger om stoffer. Jeg ville altid snakke med en ven om det.

Jonas:
Men det er jo fair nok, at de har samlet en masse informationer, og det er jo slet ikke, fordi guiden er helt ubrugelig. Jeg ville bare ikke hive den frem i byen eller i en situation, hvor jeg skulle beslutte mig for at prøve noget.

Men nu siger Sundhedsstyrelsen retfærdigvis, at formålet med guiden er at informere unge, der ikke bruger stoffer, men som søger informationer – for eksempel til en skoleopgave. Har siden ikke en berettigelse dér?

Youssouf: Jo, men man kunne godt have gjort det på en bedre måde. Det her virker lidt som gammel vin på nye flasker, for der står jo ikke noget nyt.

Jonas:
Igen – tænk hvis de havde turdet at gå nye veje. Altså informere om farerne, som de jo skal, men samtidig kom med nogle råd til dem, der tager stoffer eller har tænkt sig at tage stoffer. Hvordan man for eksempel kan se, hvor stærk kokainen er. Jeg har hørt om et trick, hvor man kan lyse med en kraftig lampe på kokainen, hvorefter det, der får en gullig farve, er kokain, og resten er opblanding. Hvis det passer, så er det da sindssygt vigtigt at sige det. Sådan noget kan afholde folk fra at tage for store streger eller helt få dem til at droppe at tage det, fordi de kan se, at det er noget lort.

Sundhedsstyrelsen siger, at man er meget opmærksom på ikke at formidle informationer, så det fremstår som en legitimering af stoffer. Risikerer man ikke det ved at fortælle folk, hvordan man tjekker sin kokain?

Jonas: Nej, for alle folk ved, at stoffer er derude, og at der er en risiko ved at tage dem. Jeg tror ikke, at nogen får lyst til at prøve stoffer, fordi Sundhedsstyrelsen skriver på en hjemmeside, at man skal huske at tage en lille dosis, hvis endelig man gør det. Det hele er jo stadig pakket ind i advarsler.

Youssouf:
Jeg ville ikke personligt få et negativt syn på Sundhedsstyrelsen, hvis de bragte nogle konkrete råd. Junkierne inde på Istedgade får også rene kanyler og hjælp til at tage deres stoffer. Det er jo det samme princip – det er jo til folks eget bedste, selvom ingen har godt af at tage narko.

Nu handler det jo ikke kun om hårde stoffer, men også om hash, som er det rusmiddel ud over alkohol, som I kender bedst. Har I lært noget nyt af at læse guidens afsnit om cannabis?

Youssouf: Nej, men det er jo meget basic og sikkert fint nok til dem, der ikke ved så meget.

Jonas:
Mange, der prøver hash første gang, tror, at det er normalt, at to mennesker deler en hel joint, for det har man måske set på film. Så meget skal man jo slet ikke have, og det er en begynderfejl, som jeg tit hører om. Det skulle have været nævnt.

Youssouf:
Også noget med, hvor stor forskel, der er på de forskellige typer cannabis, hvordan de virker, og hvad man bliver mest smadret af. Det ville have været godt med lidt flere nuancer.